Content area

|

Forskere i fælles front mod kræft

Et kollektiv af forskere inden for kirurgi, onkologi og biomedicin har fået ti millioner kroner af Region Sjælland til at forske i, hvordan man kan mindske risikoen for tilbagefald af kræft. Som de første i verden bruger gruppen behandlingsformen elektroporation før operationen. ”Det virker som at pege på tumoren og sige: ,Det er her, det sker, gamle dreng – det er det her, du skal rydde op' til immunsystemet”, siger professor Ismail Gögenur.

Ph.d.-studerende Rasmus Vogelsang forbereder elektrode til elektroporation før behandling. Foto: Ismail Gögenur
Af
Anne-Laura Hedegaard, alh@dadl.dk

Bliver du opereret for kræft i tarmen, er der 33 procent risiko for, at du får et tilbagefald af kræftsygdommen. Også selvom hele cancerknuden er fjernet, og skanningen ikke kan vise, at der er mere kræft tilbage i kroppen.

”Trods at vi laver den bedste form for kirurgi, får en ud af tre patienter tilbagefald. Så der er altså nogle små øer af mikrometastaser tilbage i leveren og lungerne, som får lov til at vokse op og blive til metastaser fremadrettet”, siger Ismail Gögenur, professor ved Kirurgisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital.

Han har sat sig for at finde en måde at mindske risikoen for tilbagefald. Blandt andet undersøger han effekten af fysisk træning og styrkelse af immunsystemet inden operation. Det ligger umiddelbart et stykke fra det kirurgisk tekniske, og han gør det da heller ikke alene.

”Jeg har en forståelse for, hvad der er god kirurgi, men for at finde ud af, hvordan jeg kan sørge for, at de små metastaser ikke får sat sig fast, har jeg brug for nogen, der forstår alt det detaljerede i forhold til, hvordan en cancer opfører sig: Hvordan immunsystemet arbejder, og hvordan vi kan blive kloge på nærmiljøet i forhold til mikrometastaserne”, siger Ismail Gögenur.

Derfor har han allieret sig med professor ved Onkologisk Afdeling på Sjællands Universitetshospital, Julie Gehl, og professor i medicinsk biologi ved Institut for Naturvidenskab og Miljø, Jesper Troelsen. Tidligere på måneden fik deres forskningssamarbejde status af eliteforskningskonsortium og ti millioner kroner i ryggen af Region Sjælland.

Siloer af forskning slået sammen

”Det har primært været onkologerne, der har forsket i, hvordan man kan behandle en kræftpatient før og efter operationen. I vores kirurgiske silo har vi kun beskæftiget os med det kirurgisk tekniske og derefter mistet interessen for patienten”, siger Ismail Gögenur.

Forskningssamarbejdet er et forsøg på at integrere de forskellige ”forskningssiloer” i én enhed, som tager sig af både det præoperative, intraoperative og postoperative.

”Vi interesserer os for alle faserne af patienternes behandling, når de skal opereres for en kræftsygdom, og slipper dem ikke midtvejs i et behandlingsforløb og mister interessen”, siger han.

Muskeltræning og boost af immunsystem

Gruppen tester en palet af forskellige behandlingsmetoder inden det kirurgiske indgreb. I næste måned begynder rekrutteringen eksempelvis til et studie, hvor patienter bliver muskeltrænet i fire uger op til operationen og får proteiner og jern for at booste immunsystemet og korrigere blodmangel.

Derudover forsker konsortiet i elektroporation. En behandlingsform, som Ismail Gögenur kalder Julie Gehl, professor i klinisk onkologi, for verdensmester i.

”Elektroporation er en metode, hvor man med en elektrode påtrykker et elektrisk felt på celler, så der opstår sprækker i cellemembranen. På den måde kan molekyler, som ellers ikke ville kunne komme over cellemembranen, trænge ind i cellen”, forklarer Julie Gehl.

Når elektroden bruges sammen med kemoterapi, kaldes den elektrokemoterapi. Det øger effekten af kemoterapien kraftigt, fortæller hun.

”Specielt fra stoffet bleomycin – det virker over 300 gange så godt, når det får adgang til tumoren ved hjælp af elektroporation. Så du får et meget effektivt celledrab. Og samtidig er det en metode, der ikke udvikler varme, så man ødelægger ikke proteinerne i cellen. Derfor kan immunforsvaret bedre genkende proteiner fra tumorcellerne, end hvis man bruger metoder, der medfører opvarmning og denaturering af proteiner”, siger hun.

Virker på alle kræftformer, men teknikken mangler

Kombinationen af kemoterapi og elektroporation bruges i dag rutinemæssigt til behandling af tumorer i huden. Metoden virker i princippet på alle typer cancer.

”Men sagen er, at man skal nå ind med elektroderne på det område, hvor tumoren er. Så det er et spørgsmål om nogle tekniske problemstillinger. Det er en af de ting, vi kommer til at arbejde med: at videreudvikle elektroder til brug til tumorer andre steder i kroppen”, siger Julie Gehl.

De arbejder nu med en elektrode udviklet i Irland, som kan behandle tumorer i tarmen, og ifølge Julie Gehl ser de første resultater ud, som om metoden også er effektiv på tarmkræft.

De første i verden

Behandlingen med elektroporation ligger cirka to uger før kirurgisk indgreb, og det er unikt ifølge Julie Gehl og Ismail Gögenur.

”Vi er de første i verden til at bruge elektroporation før operationen”, siger Julie Gehl.

”Det meget pludselige og effektive tumorcelledrab kan forhåbentlig være med til at aktivere immunsystemet. Tanken er at gøre immunforsvaret opmærksom på tumoren og eventuelle mikrometastaser andre steder”, siger hun.

”Det virker som at pege på tumoren og sige: ,Det er her, det sker, gamle dreng – det er det her, du skal rydde op' til immunsystemet”, siger Ismail Gögenur om effekten af behandlingen.

”Derefter fjerner vi tumoren kirurgisk, for det er den mest effektive metode til at fjerne stor sygdom. Og bagefter er immunsystemet gennem elektroporation trænet til at fange de små celler, der ligger i leveren og lungerne, og forhåbentlig rydde op i det. Det her princip kan fortsætte til andre cancerformer, og det er det, vi håber på at kunne i slutningen af konsortietiden [de næste fem år, red.]”, siger han.

Kalk banker prisen i bund

Forskerkollektivet forsker også i at bruge elektroden sammen med kalk: calciumelektroporation. Det er en metode, som Julie Gehl har høje forventninger til.

”Hvis man tilsætter calcium som injektion i tumoren og skaber sprækker i cellemembranen med elektroporation, kan man få en høj dosis af calcium ind i cellerne, og det har specielt kræftcellerne svært ved at tåle”, siger hun.

Grunden til hendes høje forventninger til at skifte kemoterapien ud med kalk er, at lokalinjiceret kalk ikke giver systemiske bivirkninger. Det er nemt at administrere og dermed et enklere stof at arbejde med for kirurgerne. Og så er det billigt.

”Calcium koster næsten ingenting: cirka ti kroner pr. glas. Og maskinen, vi bruger, elektroporatoren, er rimelig billig i drift. Størstedelen af verdens kræftpatienter bor i lav- og mellemindkomstlande, som har svært ved at håndtere udgifterne til medicinsk kræftbehandling. Så hvis det lykkes os at bevise, at calciumelektroporation gør en forskel, kan det få stor betydning også uden for landets grænser”, siger Julie Gehl.

De to forskere regner med at have de første resultater i løbet af et år eller to.

Blad nummer: 

💬 0 Kommentarer

Right side

af Kristian Rørbæk Madsen | 21/04
6 kommentarer
af Alice Kunkel | 21/04
1 Kommentar
af Klaus Larsen | 18/04
2 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 17/04
5 kommentarer
af Jan Peter Baark | 15/04
3 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 15/04
2 kommentarer
af Tem Salkvist Jørgensen | 13/04
1 Kommentar