I 2015 uddelte Det Frie Forskningsråd lidt over 1,2 mia. kroner fordelt på i alt 542 bevillinger. ”Sundhed og sygdom” havde den højeste succesrate af rådets fem videnskabelige områder.
Det er svært for forskere at få fat i midler fra Det Frie Forskningsråd, men det er lidt mindre svært for sundheds- og sygdomsforskere end andre. Det fremgår af forskningsrådets årsrapport for 2015.
Hvor f.eks. forskere inden for det videnskabelige område ”Kultur og Kommunikation” havde en succesrate på 8 pct. – målt på bevillingernes størrelse i forhold til de ansøgte beløb – havde ”Sundhed og Sygdom” en succesrate på 15 pct. Den højeste blandt de fem områder, som Det Frie Forskningsråd opererer med.
Også målt på antal af støttede forskere i forhold til antallet af ansøgninger, var ”Sundhed og Sygdom” i toppen – her fik 21 pct. af sundheds- og sygdomsansøgerne et ja til penge fra rådet, mens der f.eks. kun blev sagt ja til 11 pct. af de forskere, der søgte inden for området ”Teknologi og Produktion”.
Selve uddelingerne følger en model, der er fastlagt i budgettet, hvor ”Sundhed og Sygdom” i 2015 stod for 25 pct. Flest midler tilflød området ”Teknologi og Produktion” med ”Sundhed og Sygdom” på andenpladsen.
I alt uddelte forskningsrådet lige over 1,2 mia. kroner sidste år, men fremover bliver der mindre at gøre godt med.
Som rådets bestyrelsesformand Per Munk Christiansen skriver i rapportens forord, så var 2015 ”desværre også året, hvor den frie forskning mistede en fjerdedel af rådets budget i finansloven for 2016”. Yderligere nedskæringer venter i 2017.
Beskæringen for finansloven 2016 betød, at rådet sløjfede vurderingen af i alt 83 ansøgninger inden for Sapere Aude programmets topforsker-bevilling. Ansøgningerne var allerede indsendt, og de pågældende forskere havde dermed spildt deres – og ofte også deres personales – tid.
Desuden undlod rådet at opslå en række postdoc-stillinger og -stipendier for 2016.
Efter nedskæringerne ligger Det Frie Forskningsråds midler nu på det laveste niveau i ti år – og for øvrigt betragteligt under 2006-niveauet, fremgår det af rapporten. Tidligere var der en markant stigningstakt at spore i rådets økonomiske formåen, men i 2011 faldt niveauet for derefter at holde et nogenlunde stabilt leje indtil nedskæringerne i år.
Årsrapporten for 2015 beskæftiger sig også med kønsfordeling og opgør penge til hhv. mænd og kvinder for Sapere Aude programmets forskellige bevillinger – ”Forskertalent”, ”Forskningsleder” og ”Topforsker”.
Ifølge rapporten var der ingen kvinder, der søgte Sapere Audes topforskerprogram i 2015, som fik støtte – de har en succesrate på 0 pct., mens 13 pct. af mændene fik ja.
Inden for Sapere Audes forskertalent-pulje fik 25 pct. af de kvindelige ansøgere tilsagn, hvor succesraten for mænd var på 32 pct. Mændene hev også flere midler i kroner og øre hjem – hvor kvinderne opnåede 29 pct. af det ansøgte beløb, nåede mændene op på 35 pct.
Men forskningsleder-midlerne blev ligeligt fordelt mellem de to køn. Både hvad angår forholdet bevilget/ansøgt beløb og forholdet mellem antal bevillinger og antal ansøgninger, var succesraten for begge køn på 9 pct.
Det Frie Forskningsråd har tidligere forklaret skævheden i især topforskerbevillingerne med, at der ganske enkelt mangler ansøgninger fra kvindelige forskere, bl.a. på grund af, at professorniveauet på universiteterne stadig er domineret af mænd.
Som Peter Munk Christiansen skrev i et debatindlæg i Politiken 15. marts: ”Problemet er, at der er for få kvinder i forskningsmiljøerne, og dermed for få ansøgninger fra kvindelige forskere til eksempelvis Det Frie Forskningsråd”.
En gang imellem kan det dog lade sig gøre. Som Peter Munk Christiansen peger på, var to ud af de fem modtagere af Eliteforskprisen for 2016, som blev uddelt i februar, af hunkøn.
Læs også: Besparelser på forskning går ud over eliten og de unge
Læs også: Forskningsmiljøerne rammes af en bølge af sparekrav
