Skip to main content

Forskere sidder fast i deres jobs

Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd vil undersøge, hvad der kan øge seniorforskeres mobilitet mellem den offentlige og den private sektor.

Illustration: "Bevæger danske forskere sig mellem sektorer?", DFIR brief.
Illustration: "Bevæger danske forskere sig mellem sektorer?", DFIR brief.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

26. maj 2016
2 min.

Inden årets udgang vil Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFIR) præsentere en række anbefalinger til, hvordan sektormobiliten blandt seniorforskere kan stimuleres.

Det skriver rådet i sit seneste notat, der beskæftiger sig med situationen, som den ser ud i dag.

Antallet af forskere stiger alle vegne, men der er ikke megen udskiftning og dermed synergi undervejs.

Ifølge notatet er de nyuddannede ph.d.'ere og postdocs fra universiteterne ganske vist flittige til at finde jobs i den private sektor - nemlig 37 pct.

Men blandt de etablerede forskere forholder det sig helt anderledes. Notatet nævner f.eks. det såkaldte tenure tipping point - dvs. at når en forsker først har fået sig etableret i en fast stilling på et universitet, så forlader vedkommende den meget nødigt igen.

Kun ca. 1 pct. af forskerne forlader hvert år universiteterne til fordel for en anden sektor, fremgår det.

Universiteterne er heller ikke selv for gode til at rekruttere fra andre sektorer.

"Langt størstedelen af stillingerne blev besat med ansøgere fra universiteter", står der bl.a. i notatet.

Notatet omhandler ikke specielt sundhedsområdet men noterer sig, at når der endelig sker sektorskift, så er det ofte fra universiteterne til sundhedssektoren eller omvendt. Sektorskift, der involverer private virksomheder, er særdeles sjældne.

Ifølge notatet er det kun 13 pct. af de i forvejen få mobile forskere, der skifter fra universiteterne til den private sektor.

Rådet konkluderer, at der måske kunne være behov for et boost til mobiliteten blandt forskere på seniorniveau og vil derfor undersøge fire områder:

  • Hvilken værdi skaber det i de berørte miljøer, når forskere bevæger sig?

  • Hvilke motiver og muligheder skaber bevægelse?

  • Hvilke andre typer af ordninger findes der i Danmark, og bruges de?

  • Er der internationale miljøer, som man kan lade sig inspirere af, og hvad kendetegner disse miljøer?

På den baggrund er det meningen, at rådet i løbet af i år vil komme med en række konkrete anbefalinger til politikere, institutioner og forskningsmiljøer.