Anmeldelse af dokumentarfilmen ”Burning Out” om stressede og udbrændte læger på et fransk hospital. Filmen vises som en del af CPH:DOX.
Man kan som yngre læge ikke undgå at få en klump i halsen, når man bliver præsenteret for dokumentarfilmen ”Burning Out” af belgiske Jérôme Le Maire. Flere scenarier fra dokumentaren genkender man med de subtile, men oplagte tegn på, at de franske kollegers tålmodighed er ved at være brugt op. Kampen om de knappe ressourcer, nedprioriteringen af både kerneydelserne og fagligheden på hospitalet, får den professionelle facade til at krakelere.
Faktaboks
Dette er, efter min mening, absolut ikke et ukendt syn fra dagligdagen på de danske hospitaler. Tit møder man kolleger, der forsøger at opretholde en nogenlunde udholdelig work-life balance med dagligt overarbejde. Der er flere, der har dårlig samvittighed og skyldfølelse, fordi de ikke er ”resiliente” eller ”robuste” nok.
Det bliver på en sofistikeret måde tydeliggjort, at manglende medindflydelse på arbejdsforhold og arbejdsmiljø universelt set er utilfredsstillende og nedsætter arbejdsglæden – om man så befinder sig i Frankrig eller i Danmark.
Hospitalerne er blevet til produktionsapparater, hvor patienterne ender med at blive CPR-numre og diagnoser, der skal prioriteres efter de ressourcer, der bliver stillet til rådighed. For at få apparatet til at hænge sammen forsøger alle personalegrupper desperat at slukke ildebrande og lukke huller dag og nat.
Selv befandt jeg mig i orkanens øje i november 2016, da vores klinikchef på Rigshospitalet, Morten Hedegaard, valgte at forlade afdelingen. Han krængede sit hjerte ud i en intern mail til alle sine kolleger, som efterfølgende resulterede i en mediestorm. Mediestormen mundede blandt andet ud i en høring på Christiansborg, hvor samtlige sundhedsordfører og sundhedsministeren var til stede. Mange fornuftige pointer blev understreget og fremført til denne høring, og sundhedsordførerne og sundhedsministeren nikkede lyttende med.
Men som en af de franske anæstesilæger påpeger: ”Vi har ikke brug for en lytte-politik, vi har brug for en handle-politik”. Denne udtalelse dukker op under et af de mange krisemøder med hospitalsledelsen i dokumentaren. Og reel handling er også noget vi, på de danske hospitaler, også kunne trænge til.
Hvorvidt ledelsen på Saint-Louis hospitalet i Paris er i stand til at vende den kedelige tendens og bedre arbejdsforholdene kan man selv få at se i dokumentaren.
