?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 11. okt 2017

Fraværets nærvær

Perspektiv

Moesgaard Museum, 23.9.17-7.1.18.

Dato
11. okt 2017
Forfattere
Dorte Lander Rasmussen, overlæge Palliativt Team, Regionshospitalet Randers E-mail: dortrass@rm.dk Interessekonflikter: ingen
💬 0

Døden er et universelt menneskeligt vilkår med meget specifikke udtryk, afhængig af den kulturelle baggrund. Udstillingen undersøger via værker af kunstnere fra Cypern og Danmark, hvordan vi forbinder os med vores afdøde.

Det ligner en tanke, at man skal ned ad trappen og rundt om hjørnet for at finde udstillingen med den sigende titel ”Fraværets nærvær”. Døden er gemt i kælderen ligesom sekstimersstuen på sygehuset. Men faktisk har Moesgaard sat fokus på døden, både i sin faste udstilling ”De dødes liv”, i filmen ”Rejsen” og nu igen.

I udstillingslokalet er en dejlig ro, som forstærkes af en dæmpet belysning og stille klavermusik. Musikken viser sig at komme fra en film af den cypriotiske kunstner Economou. Foruden egne optagelser har han samlet fotos og malerier, efterladt af forældrene. Der er billeder og video af dem begge i forskellige aldre, og til sidst ligger moderen døende i en sygeseng. Faderens sørgmodige øjne viger ikke fra hendes ansigt. Det er det levede liv, der rinder ud.

Således suges tilskueren ind i den stemning, der præger hele udstillingen. Her er det vigtigt at give sig tid. Konfronteret med dødens meget personlige udtryk forsvinder lægelige teorier, faser og diagnoser til fordel for personlige minder, tab og ønsker både til livet og døden.

Udstillingen er en blanding af syv kunstneres værker og flere religiøse genstande. Et ligklæde, som dækker den afdøde med guddommelig kærlighed, er en vigtig genstand i det græskortodokse begravelsesritual. En kurv med mandler, granatæblekerner og hvede til det årlige minderitual og ”tåreflasker” til at opsamle sorgens tårer.

D. L. Pedersen dvæler i sit værk med blå billeder ved de afdødes betydning for vores liv og viser, hvorledes vi kan leve videre med dem. Ikke kun for at mindes, men også i erkendelse af, at vi mister noget af os selv, når vi mister en, vi holder af.

E.W. Hertz’ ”Sickbed” viser Emils kamp mod leukæmi og er hans personlige konfrontation med døden. C. Monsrud har gjort urner til design. Urnen som et sidste møbel, vi kan vise os frem i – og bryde dødens tabu, hvis urner bliver noget hipt, som indgår i livet.

Den cypriotiske R. Stefanis store billeder dominerer den ene endevæg. Den korsformede figur drager blikket, dansen bliver væk i ”Cruciform Dance”. S. Vargas vil med sine udtryksfulde krukker symbolisere menneskelig skrøbelighed, frygt og usikkerhed om, hvad der sker efter døden.

E. Korkmazel har fotodokumenteret sin bedstefaders muslimske begravelsesritual. Den rørende omsorg, når familien vasker ham og bærer ham til graven. Her gemmes ikke væk under kister med låg.

”Fraværets nærvær” er en vigtig udstilling, der på varieret og medrivende vis sætter fokus på et tabubelagt emne. Man kan ikke gå derind uden at tage sin egne oplevelser som ”tabsramt” med sig. Der er konkrete bud på, hvordan vi kan mindes de døde, forslag, som man også kan bruge som læge. Men først og fremmest er den en påmindelse om, at vi skal tage livet på os og leve med nærværet af de fraværende.

Billedtekst: Offerfigurer i voks. De Etnografiske Samlinger, Moesgaard Museum. Foto: Simon Christensen, Moesgaard Museum.

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 21/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

Styrelsens vejledning om fravalg – hvad er egentlig problemet?
💬
1
Merete Stampe Mølberg 22. okt 2017 09:00
Sundhedsvæsenet har stadig brug for lægesekretærer
💬
1
Tobias Ramm Eberlein 20. okt 2017 17:33
Bæltefrit afsnit koster penge
💬
1
Susanne Feierskov 20. okt 2017 11:06
Lægeformand: Karsten Bech er under standard
💬
13
Elsemarie Døssing 19. okt 2017 14:27
Svendborg-sagen: Styrelse beklager sektionschefs udtalelser
💬
4
Jens Blicher 18. okt 2017 18:19

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd