Skip to main content

Fremtiden bringer flere kræftplaner

Journalist Lars Igum Rasmussen, lar@dadl.dk

15. nov. 2010
5 min.

» Nej, nej, nej. Vi har bestemt ikke set den sidste kræftplan. Vi har nu fået nummer tre. Den bliver på et givent tidspunkt afløst af nummer fire. For intet flytter sig, hvis ikke vi er i bevægelse. Og planerne er netop den olie på maskinen, der skaber bevægelse«.

Formand for de Danske Multidiciplinære Cancer Grupper, medlem af Kræftstyregruppen, overlæge Torben Palshof er ikke ene om den holdning.

Selvom kræftpatientens forløb nu med den netop indgåede Kræftplan III er dækket fra forebyggelse, tidlig diagnostisk, behandling, rehabilitering, palliation og hospicepladser, er det ikke slut.

»Der er masser af udfordringer endnu, der kan rummes i kræftplaner - sammenhæng mellem primær og sekundær sektor, genoptræning, markører for hurtig diagnostik til uklare symptomer og en egentlig forebyggelsesindsats. Der er masser«, siger tidligere direktør i Kræftens Bekæmpelse, Arne Rolighed, og fortsætter:

»Kræftplanerne har i ti år nu været med til at holde kræft på den politiske dagsorden. Både når der laves finanslove, men også i forhold til økonomiaftaler med regeringen og regioner og kommuner. Så de har været en kæmpesucces i den forstand, at vi nu har holdt fokus på kræft i så lang tid. Jeg vil gætte på, at vi i den periode har fået et driftsløft på kræftområdet svarende til fire-fem milliarder kroner årligt. Og det har haft effekt«.

Ifølge Indenrigs- og Sundhedsministeriet er der fra 2000 til 2008 sket et fald i kræftdødeligheden på godt syv procent. Ligesom 60.000 flere personer i 2009 har fået en kræft- eller kræftrelateret behandling sammenlignet med i 2001.

»Det er aldrig populært at være positiv i Danmark,« siger ledende overlæge på Kirurgisk Afdeling K på Bispebjerg Hospital, og medlem af Kræftstyregruppen, Henrik Harling og fortsætter: »Men vi har gjort en kæmpe stor indsats. På næsten alle kræftsygdomme kan du se forbedringer på kræftoverlevelsen.«

Flere har kritiseret, at Kræftplan III indføres, før Kræftplan II er færdigimplementeret. Men det afviser Torben Palshof:

»Planerne er jo langt hen ad vejen et strategipapir. Etteren rummer eksempelvis rehabilitering og oplysninger om, at ingen kræftpatient må udskrives uden en genoptræningsplan. Men det er jo sket mange gange. Planerne er ikke faktaark. Derfor mener jeg heller ikke, at diskussion om der nu er afsat nok kroner til palliation, diagnostiske centre eller tarmkræftscreening i Kræftplan III er særlig interessant. Ingen ved jo, hvad det reelt koster. Men vi ved, at politikerne har prioriteret og er villige til betale. Derfor er kræftplanerne en fortløbende historie, der ligger i forlængelse af hinanden på en smuk måde,« siger han.

Indholdet i Kræftplan III

  • En ny diagnostisk pakke for patienter med uspecifikke symptomer

  • Opdatering af de praktiserende lægers viden om symptomer på kræft og kriterier for henvisning til pakkeforløb

  • Styrkelse af danskernes kendskab til symptomer på kræft via målrettet informationsindsats

  • Screening for tyk- og endetarmskræft

  • National opfølgning og kvalitetssikring af screeningsresultater

  • Forløbsprogram for kræftpatienters rehabilitering og palliation.

  • Palliation i form af bl.a. bedre adgang til det specialiserede palliative niveau

  • 42 nye hospicepladser

  • Opdatering af kliniske retningslinjer om specialiseret palliation

  • Fokus på pårørende i form af støtte til især børn

  • Styrket forløbskoordinatorfunktion

  • Revision af pakkeforløb for kræft

  • Midler til Danske Multidisciplinære Cancergrupper til databaser m.m.

Men pengene kommer først senere

50 mio. kr. i 2011

158 mio. kr. i 2012

207 mio. kr. i 2013

396 mio. kr. i 2014 stigende til 560 mio. kr. årligt fra 2023 og frem.

Kilde: Danske Regioner, Indenrigs- og Sundhedsministeriet

 

Kræftplanernes historik

1998: Sundhedsminister Carsten Koch (S) nedsætter en kræftstyregruppe, da særligt Kræftens Bekæmpelse gennem 1990'erne vedvarende fremlægger data, der viser, at kræfthyppigheden er høj og dødeligheden stor sammenlignet med OECD-lande og de nordiske lande.

2000: Kræftstyregruppen fremlægger Kræftplan I og foreslår en række initiativer i relation til kræftbehandlingen. Siden danner planen baggrund for udbygning af dele af sundhedsvæsenets indsats mod kræftsygdomme. Kræftplan I fokuserer primært på strålebehandling, udbygning af kapaciteten for magnetisk resonans-skanning og Computertomografi, decentralisering af strålebehandlingen og uddannelse af personale til kræftbehandling.

2004: Opfølgning på kræftplan I indfører mulighed for eksperimentel behandling (second opinion-ordningen), og der afsættes resurser til bl.a. klinisk forskning samt screeningsforsøg for lungekræft. På årets finanslov kommer bl.a. midler til kvalitetsudvikling i kræftbehandlingen og lånepuljer til skannere og strålekanoner.

2005: Sundhedsstyrelsen udarbejder Kræftplan II, der indeholder anbefalinger på hele kræftområdet. Regeringen og Dansk Folkeparti indgår i forlængelse af økonomiaftale for 2006 »Aftale om Kræftplan II«, hvortil der afsættes 425 millioner kroner til den lange række initiativer. Meget stammer fra Sundhedsstyrelsens oplæg, andet er politiske ønsker.

2006: Regeringen og Dansk Folkeparti indgår tillægsaftale om Kræftplan II, da der oprettes en tværgående kræftenhed mellem ministeriet og styrelsen, Task Force vedr. strålebehandling samt en særskilt meraktivitetspulje på stråleområdet. I årets økonomiaftale afsættes ekstra resurser særligt til kræftmedicin og eksperimentel behandling samt lånepuljer til medicinsk udstyr, skannere og strålekanoner.

2007: Opfølgning på Kræftplan II udarbejdes, og rapport dokumenterer, at det på visse områder går for langsomt og udbredelse af pakkeforløb, som anbefalet i Kræftplan II, halter. Regeringen og Danske Regioner aftaler pakkeforløb om akut kræftbehandling. Task Force for kræftområdet nedsættes med fokus på udbredelse af pakkeforløb for akutkræftbehandling.

2008: Pakkeforløb for alle kræftområder bliver gennemført. Kræftstyregruppe anbefaler tarmkræftscreening.

2009: Regeringen og Dansk Folkeparti aftaler, at der skal udarbejdes en Kræftplan 3 med fokus på tidlig opsporing, hurtig diagnostik, forebyggelse, rehabilitering og palliation. Sundhedsstyrelsen sættes i gang med det faglige oplæg til Kræftplan III.

2010: Sundhedsstyrelsen afleverer i juni oplægget til Kræftplan III, hvori anbefalingen om eksempelvis tarmkræftscreening indgår. Den 7. november indgår regeringen, Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne finanslovsaftale om Kræftplan III.

Kilde: Sundhedsstyrelsen, Indenrigs- og Sundhedsministeriet