Content area

|

Fremtidens lægevagt kan ligne 1813

Forskellen i bemandingen af 1813 og andre lægevagter er et problem, siger praktiserende læger. Sundhedsstyrelsen kan være på vej med ændringer.

Foto: Region Hovedstaden, Rune Evensen.
Af
Anders Heissel, ah@dadl.dk

I alt 105 ud af 165 ansatte læger ved akuttelefonen 1813 er ikke speciallæger i almen medicin eller i hoveduddannelse til almen medicin. Til gengæld ser billedet helt anderledes i vagtlægeordningerne i de resterende fire regioner, hvor det er et krav, at lægen skal være speciallæge i almen medicin eller i hoveduddannelse til almen medicin for at kunne visitere i lægevagtsordningen.

Og det har en helt naturlig grund, siger Søren Svenningsen, praktiserende læge og formand for Vagtudvalget i Region Midtjylland.

”Alle visiterende vagtlæger i Region Midtjylland er almenmedicinere eller på vej til det som en del af hoveduddannelsen. Den visiterende proces er svær, og det skal man have en uddannelse i. Det handler om kvalitet, for risikoen ved en visiterende læge, der en ikke-almenmediciner, er, at vedkommende enten bruger for lang tid på patienterne og kan overse noget eller sender for mange til sygehuset”, siger Søren Svenningsen.

Også i Region Sjælland er alle visiterende vagtlæger speciallæger i almen medicin eller tæt på at være det, siger vagtlægechef Niels Bro Madsen.

”Vi vurderer, at en speciallæge i almen medicin eller en akutmediciner har en tilstrækkelig bred lægefaglig baggrund til at kunne visitere. Det har man ikke som øjenlæge eller kirurg. Fagligheden og kvaliteten i visitationen bliver dermed bedre med en speciallæge i almen medicin”, siger Niels Bro Madsen.

Nye tal fra Region Hovedstaden viser, at 165 læger den 1. februar i år var ansat ved akuttelefonen 1813. Af dem var 60 enten speciallæger i almen medicin (41 læger) eller i hoveduddannelse i almen medicin (19 læger), mens de resterende 105 ansatte 1813-læger fordeler sig på en lang række andre specialer – bl.a. øre-næse-hals-læger, plastikkirurger og pædiatere, og desuden tre læger i introduktionsstillinger.

Og for Anders Beich, praktiserende læge og formand for Dansk Selskab for Almen Medicin, er den forskel i bemandingen af landets lægevagter et problem.

”Speciallæger i almen medicin er visitations-specialet par excellence, og traditionelt har vi haft den visiterende funktion i både dagtiden i vores lægepraksis og uden for åbningstiden i lægevagterne landet over. Det brød 1813 med, fordi speciallæger i almen medicin ikke sidder i forreste række, skønt kodeordet for nutidens ønske om høj kvalitet i alle andre dele af sundhedsvæsenet er specialisten i front. Men nu skal en sygeplejerske, som jo ikke er uddannet i diagnostisk proces og skøn, være det filter. At det giver sig udslag i dårligere kvalitet for både specificitet og sensitivitet bør ikke være til diskussion. Når dertil lægges, at en øjenlæge, som ikke er uddannet til at tage sig at folk, der kommer og klager over ondt i brystet eller benet og dårligt kan skønne, om det kan være en forstuvning eller en blodprop, så må det gå ud over patientsikkerheden. Hele ideen er jo, at specialisten i almen medicin kan skelne skidt fra kanel. Det er den sværeste opgave vi har, vi begår også faglige fejlskøn, men ingen kan gøre det bedre eller lige så godt som almenmedicineren”, siger Anders Beich.

Stor undersøgelse på vej

Tallene, der illustrerer forskellen i, hvilke læger der bemander landets lægevagtesordninger, kommer mens Sundhedsstyrelsen er i fuld gang med at undersøge hele akutområdet, inklusive lægevagtsordningerne. Sidste år satte daværende sundhedsminister Karen Ellemann (V) – der vikarierede for Ellen Trane Nørby (V) på barsel – Sundhedsstyrelsen til at lave et større serviceeftersyn af landets akutberedskaber, herunder også vagtordningerne og altså akuttelefonen 1813, bl.a. fordi tal viste, at Region Hovedstaden i 2016 havde indberettet 43 alvorlige utilsigtede hændelser for Akuttelefonen 1813, mens det tilsvarende tal var 21 for lægevagterne i resten af landet tilsammen.

Og Ellen Trane Nørby understreger, at hun ligger på linje med Anders Beich.

”Der er stor forskel på, hvordan de fem regioner har organiseret deres akutindsats, og at der er problemer med 1813, har også Rigsrevisionen påpeget. Vi skal have styrket akutområdet og gjort op med den geografiske ulighed, så alle kan være trygge ved den akutte hjælp, de får. Det er derfor, at jeg for nylig lancerede et udspil om ensartede responstider – og derudover får vi sidst på året analyser og anbefalinger til den fremtidige organisering af akutområdet. På den baggrund vil regeringen komme med et udspil til akutreform. Det vil organiseringen af visitationen også være en del af”, siger Ellen Trane Nørby.

Den undersøgelse, som skal være med til at danne grundlaget for regeringens udspil, er i fuld gang med at blive lavet. Det er VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, der laver en sammenlignende kortlægning af de fem regioners lægevagtsordninger og akuttelefonen 1813, der skulle være færdig inden sommerferien.

Formålet med kortlægningen er at skabe et bredt og så vidt muligt sammenligneligt overblik over de eksisterende ordninger inden for en række relevante områder, herunder organisering, aktivitet og økonomi, oplyser Sundhedsstyrelsen.

  • Vores anbefalinger tilbage fra 2007 siger klart, at vi anbefaler et mere enstrenget akutsystem, som hænger bedre sammen med sygehusene. Når vi engang kommer med vores anbefalinger, kommer vi nok til at mene nogle at de samme ting.

Janet Samuel er Enhedschef i Sundhedsstyrelsen

Enstrenget er godt

Janet Samuel er Enhedschef i Sundhedsstyrelsen og sidder for bordenden ved planlægningen af, hvordan det akutte sundhedsvæsen skal udvikles de næste ti år.

”Det er ikke nødvendigvis et problem, at 1813 og de andre lægevagter bemandes med forskellige typer af læger, men vi ved, at det tiltagende er svært for de andre regioner at få de praktiserende læger til at tage del i lægevagtsordningen. Der mangler simpelthen speciallæger i almen medicin. Og når vi skal tegne stregerne til, hvordan indgangen til det akutte sundhedsvæsen skal se ud i fremtiden, skal vi bruge kortlægningen til muligvis at kunne at ændre strukturen. Selv om de fleste sætter 1813 over for de andre regioners lægevagtsordninger, er der også forskel på, hvordan de fire øvrige ordninger er organiseret, hvor meget de er integreret med sygehusene, og hvor meget de kan trække på sygeplejersker, som de kan i Region Midtjylland. Men det er ikke nødvendigvis et problem, at de fem regioner gør det lidt forskelligt".

Janet Samuel understreger, at Sundhedsstyrelsen i sine anbefalinger til et styrket akutberedskab i 2007 faktisk pegede på en løsning på landsplan, der ligner 1813.

“Vores anbefalinger tilbage fra 2007 siger klart, at vi anbefaler et mere enstrenget akutsystem, som hænger bedre sammen med sygehusene. Og det minder 1813 mere om end de fire andre lægevagtsordninger. Problemet med 1813 er, at det er svært at skaffe speciallæger i almen medicin, som jo var udgangspunktet, for vi sagde også, at speciallæger i almen medicin skal spille en stor rolle i visitationen, fordi de er uddannet til det. Vi er jo slet ikke færdige med at diskutere det al den stund, at kortlægningen ikke er kommet endnu, og vi heller ikke har drøftet det endnu i hele analysen af akutområdet, men når vi engang kommer med vores anbefalinger, kommer vi nok til at mene nogle af de samme ting. Det store spørgsmål er så, hvordan det skal organiseres, for et er at ville have speciallæger i almen medicin til at spille en stor rolle i visitationen, noget andet er at skaffe de læger. Skal man bruge de læger, der er, på en anden måde, og hvordan kan sygeplejerskerne aflaste lægerne? Det er bl.a. de spørgsmål, vi håber at kunne besvare snart”, siger Janet Samuel.

Tager ikke bare læger fra gaden

Og for Freddy Lippert, direktør for Region Hovedstadens akutberedskab, herunder 1813, er det ikke et problem, at 1813 er bemandet med andre læger end speciallæger i almen medicin.

"Efter at de fleste af lægerne nu har flere års erfaring med at visitere akutte patienter, så er kvaliteten god. Vi tager ikke bare læger ind fra gaden, men sørger for, at de har dokumenteret akuterfaring. Desuden handler ca. en tredjedel af opkaldene om børn, og her er børnelægerne formentlig de bedste eksperter. Og når undersøgelsen kommer til sommer, håber jeg, at den kan skabe forandringer mod en øget standardisering af lægevagtsordninger over hele landet og medtage nogle af de gode ting fra 1813, der handler dokumentation og kvalitetskontrol. Og så er det ikke så vigtigt, hvilket speciale lægen oprindeligt er uddannet i, men deres aktuelle erfaring. Eksempelvis vil de kommende læger indenfor akutmedicin også være eksperter i visitation af akutte patienter", siger Freddy Lippert.

Blad nummer: 

💬 0 Kommentarer

Right side

af Klaus Larsen | 18/04
2 kommentarer
af Elo Aagaard Rasmussen | 17/04
5 kommentarer
af Jan Peter Baark | 15/04
3 kommentarer
af Mogens Stubkjær Hüttel | 15/04
2 kommentarer
af Tem Salkvist Jørgensen | 13/04
1 Kommentar
af Peter Kristiansen | 10/04
2 kommentarer