Fremtidens overlæge på tegnebrættet 

Sygehusene har i de seneste år præsteret en stor fremgang på en række områder. Antallet af behandlinger stiger, ventetiderne falder, og behandlingsresultaterne bliver bedre for store patientgrupper. Se f.eks. den stigende overlevelse blandt kræftpatienter eller tag den stærkt faldende dødelighed hos hjertepatienter.

Det er slående, at disse fremskridt har fundet sted samtidig med, at antallet af overlæger er steget markant. For små 20 år siden var der godt 2.000 overlæger i landet. I dag er der 6.500. Det er selvsagt umuligt at bevise, at der er en sammenhæng, for teknologi, ny medicin og livsstil spiller afgørende roller. Men jeg er overbevist om, at det stigende antal overlæger er en vigtig forudsætning for de fremskridt, som sygehusene har præsteret – og vil præstere fremover.

Men væksten rummer også udfordringer. For 20 år siden var overlægerne en relativt homogen gruppe. I dag er mangfoldigheden iøjnefaldende. Vi favner både den unge, nyuddannede speciallæge og den erfarne specialist, der har gennemført tusindvis af operationer. Og vi ser et tilsvarende spænd i ledelsesopgaver.

Udviklingen er drevet af regionerne, som efterspørger stadig flere overlæger. Derfor er det i dag almindeligt, at nyuddannede, unge speciallæger går direkte ind i en overlægestilling. Den tendens har taget fart, efter at §14-vurderingen blev afskaffet. Den betød, at nye speciallæger skulle oparbejde en vis erfaring, før de kunne godkendes som overlæger.

Ikke desto mindre ønsker regionerne at gennemføre en stillingsreform, hvor målet er én overenskomst for alle speciallæger, dvs. både overlæger og afdelingslæger. Det er ikke en idé, som Overlægeforeningen har fået eller brænder for. Vi kan godt leve med den stillingsstruktur, vi har.

Men vi må erkende, at regionerne er opsatte på en reform af stillingsstrukturen. Samtidig har vi vigtige krav til forbedring af arbejdsvilkårene for overlæger. Det er bl.a. etablering af den funktionsansvarlige overlæge og bedre sammenhæng mellem opgaver og tid, som ikke blev indfriet ved den seneste overenskomst.

Derfor aftalte vi et nyt periodeprojekt med regionerne ved OK 15, hvor vi skal analysere og drøfte stillingsstrukturen for sygehusansatte speciallæger. Projektet, der også omfatter Yngre Læger, indledes om to uger. Og vi er enige om det overordnede mål: »At undersøge mulighederne for at opnå enighed om en mere dækkende og fremtidssikret struktur med øget fokus på bl.a. patientforløb og lægelig ledelse og mest mulig sundhed for pengene«, som det hedder i aftalen.

For Overlægeforeningen er det afgørende, at der er et påtrængende behov for at styrke den lægelige ledelse. Vi har i dag afdelinger med flere hundrede ansatte og budgetter på trecifrede millionbeløb. Resultatet er, at den ledende overlæge ofte står med en enorm opgave uden støtte fra et formaliseret ledelseslag. Derfor arbejder vi for at få indført den funktionsansvarlige overlæge, som kan bidrage til at løse de mange planlægnings- og ledelsesopgaver.

Hvor processen ender, er der i sagens natur ingen, som ved. Først ved overenskomstforhandlingerne i 2018 vil det blive klart, om det er hensigtsmæssigt og muligt at nå en aftale.

Jeg er fuldt ud klar over, at forhandlingerne kan have vidtrækkende konsekvenser. Derfor vil vi i forhandlingsudvalget gøre alt, hvad vi kan for at inddrage medlemmerne og repræsentantskabet mest muligt undervejs. Derfor tager vi stillingsreformen op på foreningens næste temamøde den 22. oktober.

Lad mig til sidst slå fast, at Overlægeforeningen vil bruge periodeprojektet til at undersøge alle muligheder for at forbedre overenskomsten og vores arbejdsvilkår.