Fremtidens praktiserende læger fravælger Udkantsdanmark

Når fremtidens praktiserende læger kigger på Danmarkskortet og skal vælge placering for deres hoveduddannelsesforløb, bliver Udkantsdanmark i stor stil valgt fra. Byer og områder som Esbjerg, Holstebro, Vendsyssel eller Lolland-Falster står tilbage med masser af tomme pladser, viser nye tal fra de tre videreuddannelsesregioner.

Ifølge Gunver Lillevang, medlem af PLO’s bestyrelse og desuden medlem af sundhedsministerens nye lægedækningsudvalg, er de ubesatte stillinger et udtryk for en kedelig tendens.

”Det er et stort problem, for det betyder, at der bliver uddannet færre praktiserende læger til et område, der i forvejen mangler læger. Og det er både et problem for de tilbageværende læger og patienterne. På den måde er det en kedelig spiral”, siger Gunver Lillevang.

Ifølge de tre videreuddannelsesregioner i landet er næsten 20 pct. – 66 ud af 361 – af de opslåede hoveduddannelsesforløb i almen medicin i løbet af det seneste halvandet år ikke blevet besat. Og langt de fleste ligger så langt fra universitetsbyerne, som man næsten kan komme.

”Dybest set handler det om, at der bliver uddannet for få praktiserende læger. Hvis man uddanner flere almenmedicinere, vil markedet blive mættet i de større byer, og så vil flere søge mod yderområderne. Derfor skal der være flere hoveduddannelsesstillinger i almen medicin – også på bekostning af andre specialer”, siger hun.

En optælling af det aktuelle antal og placering af regionsklinikker og udbudsklinikker viser desuden, at de primært ligger i de samme områder som de ubesatte stillinger.

”Det er et klart udtryk for, at nye almenmedicinere for nemt kan vælge egen praksis fra og få attraktive forhold andre steder i bl.a. udbudsklinikkerne. Derfor skal nye praktiserende læger have ordentlig økonomi og arbejdsvilkår, der gør, at man ikke arbejder sig ihjel og ikke oplever, at realindkomsten falder. Og det gælder ikke mindst om at få lavet attraktive arbejdsvilkår i Udkantsdanmark”, siger Gunver Lillevang.

For en ting er, at faget er presset i starten af fødekæden, noget andet er, at de seneste tal fra Lægeforeningen viser, at ud af landets ca. 3.600 praktiserende læger er 964 over 60 år, hvilket svarer til mere end hver fjerde praktiserende læge.

”Derfor skal der være en politisk vilje til at skabe forhold, så nye læger har lyst til at nedsætte sig som praktiserende læge, og samtidig få de nuværende praktiserende læger til at blive i jobbet. Det har alle en interesse i”, siger hun.

Løsning: mere almen medicin i KBU

Ifølge formanden for FYAM (Forum for Yngre Almenmedicinere), Lene Therkelsen, er det et problem, at de ledige stillinger ligger så skævt fordelt i landet.

”Det er et problem, for på lang sigt får vi færre praktiserende læger. Og det forstærkes yderligere af den store gruppe læger, der inden for de kommende år går på pension. Det betyder, at vi er færre praktiserende læger til at løfte en opgave, som formentlig bliver større de kommende år, og det betyder jo i sidste ende ringere service for borgerne”, Lene Therkelsen.

Forklaringen til skævfordelingen er ifølge FYAM-formanden både den generelle tendens blandt også andre akademikere, der har en tendens til at klumpe sig sammen i de større byer, og ikke mindst den politiske uro, der var omkring overenskomstforhandlingerne.

”Den uro har haft en negativt betydning for rekrutteringen”, siger hun.

Og selv om ubesatte hoveduddannelsesstillinger i almen medicin i nogle områder af landet ikke er et nyt problem, så ser man det formentlig tydeligere nu, mener Lene Therkelsen.

”De seneste år er der kommet færre KBU’ere ud i almen praksis bl.a. efter omlægningen fra turnus til KBU, og vi ved fra interne undersøgelser, at når folk prøver det på egen krop, vælger de almen medicin. Derfor har KBU-delen så stor betydning for rekrutteringen til faget”, siger hun.

Og derfor ligger flere løsninger ifølge Lene Therkelsen lige for.

”Det vil være en oplagt, konkret og nem løsning at gå tilbage til, at 100 pct. af KBU’erne møder almen praksis. Det vil betyde meget for rekrutteringen. Desuden skal almen medicin fylde mere på medicinstudiet, hvor det i dag fylder alt for lidt og kommer for sent i forhold til, hvor stort specialet er. Også det vil trække flere til faget”, siger Lene Therkelsen.

Flest ubesatte i Syddanmark

Videreuddannelsesregion Syd – som dækker det samme område som Region Syddanmark – er umiddelbart hårdest ramt med 28 ubesatte hoveduddannelsesstillinger ud af 75 opslåede stillinger i det seneste halvandet år. Her ligger langt de fleste ledige stillinger i områderne omkring Esbjerg og Aabenraa/Sønderborg. Ifølge Gitte Kristensen, der er leder af rekruttering til almen praksis i Region Syddanmark, er det svært at flytte de unge læger, når de har etableret sig i universitetsbyerne. Og så har konflikten og den negative omtale ved den seneste overenskomst også spillet en rolle, siger hun.

”Når jeg snakker med de unge læger, er det min vurdering, at den negative omtale ved den seneste overenskomst og usikkerheden om fremtidige overenskomster har betydet, at flere afventer at købe en praksis.

Og når man har små børn og kan ansættes i en praksis, i en regionsklinik eller hos en privat udbyder, kan det måske i en periode være tillokkende for nye almenmedicinere. Konsekvensen er, at vi skal fylde hullerne ud med udenlandske læger eller etablere regionsklinikker. Men vi så helst, at vi beholder den praktiserende læge som familielæge”, siger hun.

Dybest set handler det om et misforhold mellem udbud og efterspørgsel, men, understreger hun:

”Det er et øjebliksbillede, at vi lige nu har 33 ledige ydernumre i regionen, og at yngre læger fravælger hoveduddannelsesforløb i vores område. Den seneste lægeprognose viser bedring de kommende år, og vi skal huske, at nye praktiserende læger går fra et være læger under uddannelse til at være direktør på kort tid, så vi skal sammen skabe lidt ro omkring området og fortælle, at regionen hjælper lægefamilier med bosætning, børnepasning, og ikke mindst sparring omkring partnerjob”.

Men handler det ikke bare helt enkelt om, at yngre læger ikke gider at være praktiserende læge i Esbjerg?

”Vi anerkender, at vi har et problem. Men det er et lokalt problem, hvor de røde prikker er. Generelt er det et fordelingsproblem. Og det løser vi ikke ved tvang eller ved at give et tillæg på 100.000 kr. for at nedsætte sig enkelte steder, som vi tidligere har gjort. Vi vil hellere sælge regionen på, at vi arbejder sammen og hjælper nye praktiserende læger”.