Det er tidlig mandag morgen i akutlægebilens garage på Olof Palmes Allé i Aarhus Nord. Afdelingslæge Mette Juul Koefod er i gang med at pakke lægebilen, for nu starter hendes vagt. En lille termokasse står klar på et bord efter at have været i fryser hele natten.

Der er vagtskifte. Akutlæge Mads Partridge Vandborg har kørt hele natten og har haft en lignende kasse i bilen. To poser med røde blodlegemer og to poser med blodplasma flyttes nu fra den ene kasse til den anden.

”Hver morgen lægges blodprodukterne i en nedkølet kasse for at holde dem så friske som muligt. Men egentlig kan blodet holde sig køligt i 72 timer i kassen”, fortæller Mads Partridge Vandborg.

Han er leder af lægebilerne i Aarhus og i Viborg samt akutbilen i Skive. Og sammen med nogle kolleger er han idémand og ildsjæl i projektet med flydende blod i lægebilen, så der altid på stedet kan gives røde blodlegemer til sikring af ilt til patientens hjerne og hjerte.

• Det tager ikke mange minutter at dø af ukontrollabel blødning”

Bo Nees Inversen, leder af de ni akutlægebiler i Region Midtjylland

”Lægehelikopterne medbringer jo allerede frisk blod, og med dette initiativ har vi så suppleret med blodprodukter på landjorden. Helikopteren kan jo ikke uden videre lande i en by som Aarhus. Vi vil nu over en periode indhente dokumentation for behovet og derefter tage stilling til, om ordningen skal udvides”, siger akutlægen.

Forventningen er, at der omkring tre gange om måneden vil være tilfælde med så kritisk blødning, at der er behov for de medbragte blodprodukter, og der er udarbejdet guidelines for, i hvilke tilfælde der bør gives frisk blod, både når det gælder voksne og børn.

”Disse guidelines er vejledende, for det er lægen, der i det enkelte tilfælde træffer beslutningen. Vi medbringer det nødvendige udstyr til at give blodet gennem filter og opvarmet til legemstemperaturen, præcist som hvis det er på hospitalet, det foregår, og alle kørende læger har fået den nødvendige undervisning. Det gælder også assistenterne, så de kan medvirke ved blodgivningen”, siger han.

De første erfaringer

I hvilke situationer forventes blodprodukterne så anvendt? Det kan være i såvel medicinske som traumetilfælde, siger Mads Partridge Vandborg.

”Lægebilen i Aarhus kører 5.600 ture om året, og af dem er omkring 20 pct. til traumepatienter. Behovet for blodtransfusion på stedet kan være i forbindelse med ulykker, hvor en person måske er fastklemt og ikke umiddelbart kan bringes til hospitalet. Det kan også være ved en bristet hovedpulsåre, hvor hvert minut tæller”, siger akutlægen.

På det sidste har der været et par tilfælde i løbet af sommeren, hvor der har været tale om så kraftig blødning, at muligheden for at give blodtransfusion på stedet efter alt at dømme har været afgørende for, at patienterne overlevede.

”I sådanne tilfælde er vi allerede kommet et stykke ad vejen, når patienten kommer på operationsbordet, og vi har dermed sparet afgørende minutter”, siger Mads Partridge Vandborg.

Ifølge ham har alle de berørte læger taget godt imod ordningen, selv om det naturligvis stiller nogle ekstra krav og betyder, at der i nogle tilfælde hurtigt skal træffes en afgørelse: Skal denne patient behandles med blod her og nu?

”Vi gør meget ud af dokumentation og af bagefter at kunne drøfte med den enkelte læge, om det var en rigtig beslutning at give blod eller ikke at give blod på stedet. Vi skal hele tiden blive bedre til at anvende blodprodukterne rigtigt, det vil sige, når blødningen er ukontrollerbar og kritisk. Det skal kun gives, hvor det er afgørende nødvendigt, for der er jo også risiko ved at give blod på stedet, blandt andet kan der opstå en allergisk reaktion”.

Intet blod går til spilde

Der er blevet arbejdet med hele det logistiske setup i tæt og godt samarbejde med Blodbanken, og en af udfordringerne har været at sikre, at intet blod går til spilde:

”Vi kører med blodet i en uge, hvorefter det leveres tilbage til Blodbanken, så det fortsat kan anvendes. I køletasken registreres temperaturen konstant, så de i Blodbanken kan se, hvordan den har været hvert minut i den uge, blodet har været i bilen”, siger Mads Partridge Vandborg.

Men hvad med fremtiden? Ledende overlæge Bo Nees Iversen er leder af de ni akutlægebiler i Region Midtjylland, og han forventer, at ordningen i første omgang udvides til at omfatte lægebilen i Viborg. Om den senere skal udvides til måske også at omfatte Silkeborg, Herning og Horsens kan ikke siges på nuværende tidspunkt, men bilen i Aarhus vil i påkrævende tilfælde kunne samarbejde med lægebilerne i naboområder på den måde, at kassen med blod overleveres til en nabo-lægebil, hvis for eksempel et trafikoffer er fastklemt og bløder kraftigt efter en ulykke. I yderområder kan helkopteren lande med friskt blod, og det skal alt sammen være med til at sikre optimal dækning i det præhospitale arbejde, siger den ledende overlæge.

”Vi vil i Region Midtjylland gerne på det præhospitale område stå for en indsats, der er i front nationalt og blandt de absolut bedste internationalt. Det er ambitionen. Man kan så indvende, at der ikke er behov for denne ordning med blodprodukter i akutlægebilen, når man som i Aarhus er relativt kort tids kørsel fra et hospital. Til det vil jeg sige, at det jo ikke tager mange minutter at dø af ukontrollabel blødning”, siger Bo Nees Iversen.