Det er dybt bekymrende, at sagen om vagtlægen fra Fyn er afsæt for, at politikere kræver loven strammet, så læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle i endnu flere tilfælde end i dag risikerer at blive hængt ud med navn på Sundhedsstyrelsens tilsynsliste.
En sag fra Fyn, hvor en patient døde få timer efter have været i kontakt med lægevagten, har vakt opsigt i pressen og blandt politikere på Christiansborg. Det er forståeligt, for der er tale om et ulykkeligt forløb, som det er vigtigt at drage læring af.
Men det er til gengæld dybt bekymrende, at samme sag er afsæt for, at politikere kræver loven strammet, så læger, sygeplejersker og andre sundhedsprofessionelle i endnu flere tilfælde end i dag risikerer at blive hængt ud med navn på Sundhedsstyrelsens tilsynsliste. Politikerne er utilfredse med, at navnet på den læge, som talte med patienten, ikke offentliggøres. Han har trukket sig frivilligt fra at arbejde i lægevagten, og dermed er der ikke tale om, at Sundhedsstyrelsen har indskrænket lægens virksomhedsområde, som styrelsen i udgangspunktet lagde op til, og som ville have betydet offentliggørelse af hans navn.
Der er langt mere perspektiv i at styrke Sundhedsstyrelsen og dens muligheder for at føre et aktivt tilsyn.
Men politikerne overser, at der er tale om en læge, som frivilligt har meddelt en indskrænkning af sit virke. Han er ikke »dømt«, og han arbejder p.t. ikke ved lægevagten. At offentliggøre navnet vil derfor ikke have nogen betydning for patientsikkerheden. Det ligger også langt fra den praksis, som man ellers kender fra retssystemet, hvor man er uskyldig, når der ikke foreligger en dom. I det konkrete tilfælde behøver politikerne dog ikke bekymre sig. Desværre er lægen allerede blevet navngivet i lokale og landsdækkende medier.
Sagen er i det hele taget udtryk for en overdreven tillid til, at »gabestokke« kan forbedre sundhedsvæsenet. Det giver ikke mening, at patienter skal orientere sig på Sundhedsstyrelsens og Patientombuddets hjemmesider med lange lister med navne på sundhedsprofessionelle, hvis fejltrin for en stor dels vedkommende ikke haft direkte betydning for patientbehandlingen.
Der er langt mere perspektiv i at styrke Sundhedsstyrelsen og dens muligheder for at føre et aktivt tilsyn. Det er styrelsens pligt at vurdere, om læger, sygeplejersker eller andre sundhedsprofessionelle er til fare for patienter og stoppe dem, hvis det er tilfældet. Det giver en langt større sikkerhed for patienterne end et blik ned over mildt sagt misvisende gabestokke. Men styrelsen har desværre været gennem barske sparerunder, så det kræver en politisk prioritering.
Et skridt, som kunne tages hurtigt, ville være at erstatte de nuværende gabestokke med en model, hvor Sundhedsstyrelsen konkret skal tage stilling til, om navne i en afsluttet sag skal offentliggøres eller ej. Udgangspunktet bør være, om det har betydning for patientsikkerheden. Så tjener det et formål, for så kan patienten trods alt bruge oplysningen til noget.
Endelig er der behov for, at sagerne behandles hurtigt og effektivt i Patientombuddet. Det vil bidrage til et bedre sundhedsvæsen og en retssikkerhed, som kan sammenlignes med den, som vi kender andre steder i samfundet.
Læs også: Læge undgik offentlig kritik ved selv at trække sig
Læs også: Nick Hækkerup vil have mere offentlighed om dårlige læger
Læs også: Lægeforeningen: Lange lister over læger gavner ikke patientsikkerheden
Læs også: Lægeforeningen: drop gabestokken
