Skip to main content

To generationer spiller ud

Journalist Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

20. aug. 2010
5 min.

Vi mødes hos Jesper Krogsøe. Han er læge, hans far er læge, hans farfar var læge. Selv er Jesper en del af en moderne lægeklinik med fire læger, to sygeplejersker og en sekretær.

Hans far, Ole Krogsøe, har solopraksis med sin kone, Jespers mor, som sekretær.

Dette skal være en sommersnak mellem to generationer, men det udvikler sig hurtigt til en debat om lægens rolle i den mindre by, om familielægens fremtid samt om fritid og arbejde. For det har jo alt sammen udviklet sig meget, som Ole Krogsøe siger:

»Jeg kan huske, hvordan min far, Jespers farfar, altid arbejdede. Når vi havde gæster, skulle han næsten altid af sted. Det var i Herning, og dengang foregik fødslerne som regel i hjemmet, og lægen var med. Så han blev kaldt ud, og patienterne kom også til ham privat på alle tider af døgnet. Jeg syntes kun, det var spændende. Jeg var tit med på sygebesøg, og jeg var ikke i tvivl om, at jeg ville være læge«.

Da Ole Krogsøe startede i Struer for 30 år siden, var det med praksis og hjem under samme tag. Han oplevede også dengang, at patienter kom til døren efter konsultationstid, men han fik dem hurtigt »opdraget« til at kontakte vagtlægen.

»Dengang var der aldrig tvivl om, at man skulle bo der, hvor man havde praksis. Man var byens læge, og faktisk var vi jo stavnsbundne, for vi kørte ud som vagtlæger fra eget hjem. For mig var det, at jeg boede her, en mulighed for at lære Struer at kende, og jeg har aldrig oplevet det som et problem, at patienter kommer hen til mig på gaden eller i en butik og lige vil have en snak. Det er hyggeligt, og så skal man måske lige se barnet eller barnebarnet. Man kender jo familierne gennem flere generationer«.

»Mine egne« patienter

Jesper Krogsøe smiler. Han forstår faderen, men har det selv på en lidt anden måde. Han er vokset op i Struer, nu er han læge i byen, og når han har fri, har han det godt med at køre til Holstebro. Han har bevidst valgt ikke at bo der, hvor han er læge.

»Det kan godt blive for tæt, hvis man også møder sine patienter som forældre ved arrangementer i skolen. Måske betyder det også noget, at det er min barndomsby. Jeg kan godt lide, at jeg kan gå på gaden i min fritid uden at skulle forholde mig til mine patienter. Men samtidig er jeg glad for lægerollen, og den går jeg ikke ud af, selv om jeg holder fri. Hvis min nabos søn lige har fået gips af armen, ser jeg da gerne på, om alt er i orden«.

Faderen nikker, for han kunne heller ikke i sin tid tænke sig at bo og være læge i barndomsbyen Herning. Han forstår også godt, at de yngre praktiserende holder mere fast i, at de har fri, når de har fri:

»Jeg ville nok have det på samme måde, hvis jeg var ung, for der arbejdes på en anden måde i dag. Tidligere var arbejdstiden længere, og der var ikke et skarpt skel mellem arbejde og fritid. Det er der mere i dag, til gengæld arbejdes der meget intenst, for det har edb gjort muligt. Der kommer virkelig mange igennem i konsultationstiden, så der er pres på. Derfor er det også vigtigt at kunne holde fri, og det synes jeg også, at patienterne respekterer, når jeg møder dem på gaden. De siger måske: 'Jeg kommer snart ned til dig, der er både det ene og det andet i vejen'. Men det er sjældent, at de begynder at snakke sygdom på stedet«, siger Ole Krogsøe.

Jesper Krogsøe: »Læger spillede nok en lidt anden rolle dengang, familielægen tog sig af alt, stort og småt. I dag kommer patienterne nogle gange ind til sygeplejersken, og når der er flere læger i klinikken, er det måske ikke altid den samme læge, de ser. På den anden side oplever jeg, at jeg efter et par år her i klinikken nu i stadig højere grad får »mine egne« patienter, der beder om at komme ind til mig. Jeg bliver »deres læge«, og jeg tror, at begrebet familielæge vil overleve. Jeg har jo også lyst til at følge familier i flere generationer og at kende forholdene helt til bunds. Det er vigtigt for os, fordi vi så har den brede almene viden og kan få helheden med, og jeg tror også, at det giver tryghed for patienterne. Det patient-læge-forhold, der bygger på den kontinuerlige kontakt, vil også være vigtigt fremover.

Ole Krogsøe er enig. Han tror også, at familielægen overlever ændringerne i strukturen med mere uddelegering af arbejdet og store klinikker med samarbejdende læger.

Far og søn er i sig selv repræsentanter for to måde at arbejde på med henholdsvis soloklinik og som del af et større kompagniskab. Senior har valgt at bo og have praksis i samme by. Junior har bevidst fravalgt det. Men de er enige om, at familielægen og det trygge og kontinuerlige forhold mellem patient og læge skal overleve.

Det er stadig rygraden i det danske system - trods nye strukturer og nye opgaver.

FAKTA

Jesper Krogsøe, 36 år. Praktiserende læge og medlem af kompagniskab med fire praktiserende læger, to uddannelseslæger og klinikpersonale i Struer. Gift og far til to børn på syv og ti år. Færdiguddannet 2002. Bor i Holstebro.

Ole Krogsøe, 62 år. Praktiserende læge med solopraksis i Struer. Gift og far til fire voksne børn. Færdiguddannet 1975. Bor i Struer.