Gunnar Ramstad har været alment praktiserende læge i den vestnorske by Bergen i 30 år – og tillidsmand i den norske lægeforening næsten lige så længe. Han kalder Fana, hvor han arbejder i en firelægepraksis, »en bygd i byen«.
6.50 Jeg står op og drikker en kop kaffe, mens jeg læser Vestlandets hovedavis, Bergens Tidende, inden jeg kører de fire kilometer til arbejdet. Der læser og svarer jeg på mail, mens jeg drikker en kop kaffe til på kontoret.
9.00 Efter at have set de første af dagens 31 patienter har jeg en telefonkonference med Danske Bank for at aftale et møde, hvor banken skal orientere om sine tilbud på et møde for kollegerne.
9.20 Her er en ung, overvægtig kvinde, som skal have en slankeoperation. Fedme er et problem, der også griber om sig her. Jeg vejledte hende i, hvad der skal ske efter slankeoperationen, og i forberedelserne op til selve operationen om to måneder.
9.50 En 85-årig kvinde kommer med et almindeligt problem: Hun har i et par dage taget dobbelt dosis hjertemedicin på grund af generika. Patienterne får udskrevet ét præparat, og så får de en kopi, de ikke kender navnet på og tager så begge lægemidlerne, fordi de ikke har forstået, at det er det samme stof.
10.30 En kvinde kommer med et kraftigt erythema nodosum – en dramatisk ændring i huden på benene. Hun er opereret for ulcerøs colitis, og denne tilstand i huden er relateret til bl.a. ulcerøs colitis. Hun tror, hun er blevet alvorligt syg, men jeg kan berolige hende med, at det er en forbigående tilstand.
11.15 Efter et par patienter, som skulle have kortisoninjektioner for senebetændelse, har jeg en af vore fremmede landsmænd fra Estland – en dame med et ukompliceret hudproblem. Senere i dag skal jeg se både en polsk patient og en fra Litauen. Det slår mig, at selv i vores lille, ukomplicerede bydel får vi stadig flere arbejdsindvandrere som patienter. Folk fra de baltiske lande og Østeuropa. Folk, som klarer sig vældig godt, som har arbejde og gode sprogkundskaber. Tidligere var de eneste udlændinge amerikanske og engelske olieingeniører.
13.30 Efter frokost og endnu et par patienter bliver jeg ringet op af sygehuset. De har fundet en coloncancer hos en af vore patienter. Jeg skal ringe til patienten og give hende besked og samtidig søge et pakkeforløb, så vi meget snart kan få lavet en koloskopi. Hun er lidt berørt, men også glad for, at det kan gå hurtigt.
13.45 Et par patienter med psykiske problemer. Og derefter kommer datteren til en gammel, kronisk syg patient med KOL for at diskutere, hvordan vi kan sikre hjælp i hjemmet.
15.30 Efter den sidste patient går jeg hjem. Det er en myte, at alle læger skal jobbe så længe hver dag! Min sambo har købt ind, og hun har lavet chicken marsala med ris.
17.00 Hver onsdag går jeg tur med nogle kammerater. Vi plejer at gå tur på fjeldet, men der ligger så meget sne, terrænet er fugtigt, og det er mørkt, så vi går på stierne i skoven i udkanten af Bergen.
19.00 Jeg går ned for at fjerne stabilisatorarmene i bagakslen på min gamle Jaguar E-type. Det er en enkel reparation, men der går alligegvel et par timer.
21.00 Nyheder på tv. Bagefter går vi i seng, og inden jeg sover, læser jeg økonomianalysen for driften af vores firelægepraksis, Fana Legekontor, i 2015 for at sammenligne med analysen for 2014. Det ser ganske stabilt ud, både med produktion og udgifter.
Praktiserende læge i Bergen Gunnar Ramstad
