Skip to main content

Generne hjælper os med at forstå fedme

DNA-materiale og vægt fra omkring 340.000 personer ligger grund til postdoc Tune H. Pers’ arbejde på The Broad Institute of Harvard and Massachusetts Institute of Technology. »Vi har identificeret 100 genvarianter, der øger risikoen for at udvikle svær overvægt,« forklarer han

Søren Frandsen, sfr@redaktionen.dk

15. sep. 2014
3 min.

Hvad forsker du i?

»Jeg arbejder på at finde frem til, hvorfor nogle mennesker udvikler svær overvægt – dvs. får et BMI på over 30. Værktøjerne, jeg bruger, er genetik, sofistikeret dataintegration og beregninger på nogle af verdens største computere. I den forskningsgruppe jeg er del af, har vi adgang til dna-materiale og vægt fra cirka 340.000 personer. Vi sammenligner personernes gener med deres vægt, og ser om specifikke genvarianter typisk er at finde hos folk, der lider af svær overvægt eller omvendt er meget tynde. Dermed kan vi se, om der er statistisk sammenhæng mellem gener og overvægt. Herefter prøver vi at finde ud af, hvordan de forskellige genvarianter påvirker biologiske processer og i sidste ende fedme. Vi er først lige begyndt at kortlægge alle dele af de biologiske processer, så vores analyser har ikke tidligere været mulige at lave. Det svarer omtrent til første gang mennesket havde udviklet en kikkert, der kunne se ud i rummet.«

Hvad er I kommet frem til?

»Vores centrale fund er, at hjernen spiller en vigtig rolle, når en person udvikler svær overvægt, og helt konkret har vi fundet knap 100 genvarianter, der alle øger risikoen for at udvikle svær overvægt, og en række biologiske processer i hjernen, der kan vise sig at være centrale i forståelsen af fedme.«

Hvad kan man bruge resultaterne til?

»Der findes ingen effektiv medicin, der modvirker svær overvægt, men U.S. Food and Drug Administration har dog lige godkendt et præparat, der virker på nogle af de samme biologiske processer, vi har fundet i vores analyse. Da forståelsen af hjernen er begrænset, kan præparater, der ændrer hjerneprocesser, være potentielt farlige. Vores resultater vil kunne øge forståelsen af præparatet, udvikle det og skabe bedre produkter uden bivirkninger. Med det sagt, er hjernen klart det organ, som vi forstår mindst om, så vores undersøgelser åbner for mange flere spørgsmål, end vi svarer på.«

Hvorfor havnede du på Havard?

»Hvis man vil udvikle sig som forsker, skal man have godt netværk af samarbejdspartnere og indblik i sit felt. Det er meget svært at opnå, hvis man bliver i den samme forskningsgruppe i hele sin karriere. Her på The Broad Institute sidder jeg i samme bygning som et flertal af de mest ansete forskere i verden inden for mit felt. Mine kolleger er alle ekstremt dedikerede, motiverede, hårdtarbejdende og dygtige. Inden for mit felt finder du ikke den koncentration af energi andre steder i verden. Jeg har ofte oplevet den i lysglimt i Danmark, men her på instituttet siger alle ”We can do it!”.«