Geriatere: Nej tak til sederings-retningslinje

Er der brug for faste retningslinjer for, hvornår der skal gives såkaldt palliativ dyb sedering, hvor terminalt syge og døende patienter får så meget smertestillende og beroligende medicin, at de bevidstløse sover ind i døden?

Det mener Dansk Selskab for Palliativ Medicin (DSPM), som ifølge Jyllands-Posten er på vej med et sæt fælles kliniske retningslinjer. I dag har hver enkelt hospice og hvert sygehus sine egne retningslinjer på området.

Geriatere, som Ugeskriftet har talt med, føler derimod ikke noget behov for en retningslinje på området.

”Få timer eller dage”

DSPM anslår, at der hvert år i cirka 50 tilfælde bliver givet så megen bedøvelse til døende patienter. Det reelle tal er dog ukendt, for der stilles ikke krav om indberetning af de tilfælde, hvor det sker.

Læs også: Retningslinjer for dyb sedering på vej

”Palliativ sedering er et etisk vanskeligt område, og som personale har man brug for faglige kliniske retningslinjer at støtte sig til, når man står med de svære beslutninger”, siger Bodil Abild Jespersen, leder af det palliative team på Aarhus Universitetshospital og formand for Dansk Selskab for Palliativ Medicin

Ifølge Bodil Abild Jespersen lægger retningslinjerne op til, at kun patienter med en forventet restlevetid på ”få timer eller dage” må sederes, og at lægerne skal sikre sig, at den døende er klar over, at konsekvensen stort set altid er, at patienten aldrig vågner op igen.

Geriatere: Nej tak

Inden for geriatrien er det ”ekstremt sjældent”, at der er behov for dyb sedering. Her drejer det sig primært om smertelindring. Geriatere, som Ugeskriftet har talt med, føler ikke behovet for en ny klinisk retningslinje på området så påtrængende, som det muligvis er tilfældet på f.eks. hospice.

Marianne Mørch er geriater, intern mediciner og ledende overlæge på Hjørring Sygehus’ geriatriske afdeling, og hun mener ikke, at en fast retningslinje vil være til nogen hjælp i hendes arbejde:

”Man kan ikke bare lave en standardpakke. Jeg tror mere, det handler on enten at vide selv, hvad man skal stille op eller hvem man kan henvende sig til efter hjælp – afhængigt af, om man er på et sygehus eller ude i byen”, siger hun.

De sjældne gange, Marianne Mørch har været med til dyb sedering, har det drejet sig om patienter, som i forvejen har været terminale. En pludselig tarmperforation er stødt til, eller patienten er faldet og har fået en fraktur og har uudholdelige smerter.

”Hvis katastrofen var sket bare en måned tidligere, havde man måske overvejet at operere. Men nu er det helt udelukket – nu skal han sove. Så giver man medicin, så han sover og er smertefri. Ikke for at slå patienten ihjel, men for at få ro på, og ingen skriger og ingen har ondt”.

”Balancepunktet i den situation er, at man kan ikke både være vågen og ikke have ondt. Og her er en retningslinje ikke til megen hjælp. Her skal teamet vide, hvad man skal gøre – som ved alt andet akut er der ikke tid til at sidde og rode med papir og computer”, siger Marianne Mørch.

Et meget individuelt skøn

Formand for Dansk Selskab for Geriatri, overlæge Kim Otto Jacobsen, vil ikke kommentere det konkrete udspil fra DSPM, som han ikke har læst.

”Men der er nok ting, der ikke egner sig så godt til store, kliniske, nationale retningslinjer. Det er et meget individuelt skøn i samarbejde med patienten, pårørende, og der er mange faktorer, som det må være svært lige at formulere en helt entydig retningslinje for, hvordan man gør”.

”På min arbejdsplads, Gentofte Hospital, har det afklaret meget, at vi har lavet vores egen, lokale retningslinje. I klinikken står vi jo ofte over for spørgsmålet om, hvornår vi skifter fra den aktive behandling til palliation. Der er det vigtigt at sikre sig tværfaglig enighed om strategien blandt læger, sygeplejersker og terapeuter”, siger Kim Otto Jacobsen.

”Palliationens dilemma er, at man på den ene side skal lindre patienten – og det er det vigtigste. Men på den anden side ved man godt, at den samme behandling kan fremskynde dødstidspunktet. Men det må aldrig blive formålet i sig selv”, understreger geriaternes formand.

Læs mere: Forskellige retningslinjer for palliativ sedation