Giv plads til arbejdsglæden

Overlægerne er en efterspurgt resurse i sundhedsvæsenet. Gang på gang lyder det fra sygehusejerne, at patienterne får den bedste behandling, når en erfaren speciallæge tager imod.

Derfor skal overlægerne i front døgnet rundt, lyder budskabet. Og samtidig skal de tage imod i ambulatorierne i dagtimerne, passe operationsstuerne samt styre patienterne sikkert og effektivt gennem pakkeforløb og sikre en tæt koordinering med kommuner og praktiserende læger. Og så glemte jeg vist at nævne uddannelse og kvalitetssikring. Men hvordan lever vi op til alle disse krav, der konkurrerer om overlægernes arbejdstid, tilmed i en krisetid med knappe resurser?

En del af svaret findes i den undersøgelse af overlægers arbejdsvilkår, som Overlægeforeningen netop har offentliggjort. Det svar, der står tydeligst, er, at overlægerne brænder for deres arbejde. 90 pct. oplever, at de yder en vigtig indsats på jobbet, og det store flertal oplever opgaverne som meningsfyldte. Den glæde ved jobbet er ikke kun noget, der findes inde i vores hoveder. Tværtimod omsættes den til handling hver dag.

Da Overlægeforeningen i 2008 gennemførte den første undersøgelse, fortalte medlemmerne, at de i snit arbejdede 44 timer om ugen. Da vi spurgte dem igen sidste år, var tallet 46 timer. Stadig flere overlæger arbejder mere end 50 timer om ugen. Og halvdelen bruger deres fritid til at holde sig ajour gennem efteruddannelse. Alt det gør man ikke uden at brænde for sit fag.

En af de mest sejlivede myter får også et skud for boven i undersøgelsen. Vi hører igen og igen, at overlæger ikke ønsker at deltage i vagtarbejdet. Men faktum er, at der aldrig har været så mange overlæger i sving på alle tider af døgnet. Undersøgelsen viser, at 56 pct. har vagtarbejde, og at andelen med vagt vokser i stort set alle specialer. Og 78 pct. af overlægerne svarer, at vagtarbejdet i høj grad opleves som meningsfyldt. Det er værd at huske, hvis regionerne igen prøver at skabe indtryk af, at overlægerne ikke gider tage deres tørn.

Faresignaler er der imidlertid også i undersøgelsen. Arbejdspresset vokser, og en større andel af overlægerne oplever, at de konstant er bagud med opgaverne. Samtidig oplever flere, at de har ringe indflydelse på arbejdet. Netop kombinationen af høje krav og lav indflydelse er et velkendt faremoment. Det slider ikke kun folk op - det svækker også muligheden for at levere behandling af høj kvalitet.

Desværre må vi igen pege på psykiatrien som et område, der kræver en særlig indsats efter mange års nedprioritering. Næsten seks ud af ti psykiatere oplever i løbet af et år at blive udsat for trusler på arbejdet. Det er 70 pct. flere end for tre år siden. Samtidig melder flere om store følelsesmæssige belastninger på jobbet. Hvis regionerne mener det alvorligt, når de siger, at de vil styrke rekrutteringen til specialet, kommer de ikke uden om at gøre noget ved arbejdsmiljøet. Nu.

Og så er der én ting, som overlægerne står sammen om: oplevelsen af tidsrøvende it-systemer. Tre ud af fire slås med it-systemer, der ikke fungerer, som de skal. Alle kender vel efterhånden fortællingerne om utallige, langsommelige log in-procedurer. Konsekvensen viser sig tydeligt. Dårlig it og en stigende mængde dokumentationskrav og administrative opgaver fører til, at overlægerne i dag har mindre tid til patientkontakt, end de havde i 2008. Det er ikke holdbart i en tid, hvor produktionskravene er større end nogensinde.

Jeg er sikker på, at medlemmernes største ønsker følger to spor: Vi skal have fjernet de barrierer, der vanskeliggør god behandling. Det kræver bl.a. bedre it-systemer og et mere målrettet kvalitets- og dokumentationsarbejde. Og vi skal styrke indsatsen for at give overlægerne øget indflydelse på arbejdsgange og arbejdstilrettelæggelse. Det kunne f.eks. ske ved at få gang i den tillidsreform af den offentlige sektor, som regeringen har bebudet. Det vil kunne give både bedre behandling og mere tilfredse medarbejdere.

Læs mere ved at klikke på linket PDF øverst.