Skip to main content

Glæde og skuffelse i København over puljemidler til sundhedshuse

”Hovedstaden bliver konsekvent nedprioriteret”, lyder det fra sundhedsborgmesteren i Københavns Kommune efter uddelingen af 200 millioner kroner til sundheds- og lægehuse. Ud af 70 ansøgninger har 38 fået støtte. Københavns Kommune havde søgt om støtte til tre lægehuse, men har fået til ét.
Heidi Hedegaard og Jonas Meile har netop fået 6, 7 mio. kr fra Sundhedsministeriets  pulje til sundheds- og lægehuse. Dermed kan de opfylde drømmen om at etablere en ny stor praksis i et nyt sundhedshus i Sluseholmen ved København. Foto: Claus Boesen
Heidi Hedegaard og Jonas Meile har netop fået 6, 7 mio. kr fra Sundhedsministeriets pulje til sundheds- og lægehuse. Dermed kan de opfylde drømmen om at etablere en ny stor praksis i et nyt sundhedshus i Sluseholmen ved København. Foto: Claus Boesen

Anne Steenberger, as@dadl.dk

8. maj 2019
6 min.

Hos de praktiserende læger Heidi Hedegaard og Jonas Meile er der glæde i disse dage. Deres nye praksis har fået 6, 7 mio. kroner fra Sundhedsministeriets pulje på 200 millioner kroner til sundheds- og lægehuse, som netop er blevet fordelt. Dermed bliver deres drøm – som beskrevet tidligere i Ugeskrift for Læger - opfyldt om at rykke teltpælene op fra deres nuværende lægehus i det gamle Sydhavnen over til Sluseholmen, et nyt kvarter i Sydhavnen, hvor tusinder af nye boliger bliver bygget i disse år.

Det er et område, hvor der i dag er lægemangel. Men med pengene kan de to læger udvide deres praksis, både med flere læger og ekstrapersonale og de regner med at kunne tage omkring 3.000 flere patienter ind til efteråret næste år.

Københavns Kommune "nedprioriteret"

I Københavns Kommune er der glæde over, at der kommer en almen praksis på Sluseholmen. Men der er mest skuffelse. Kommunen havde ansøgt om 21 mio. kr til tre lægehuse, men fik altså kun til det ene, nemlig 6,7 mio. kr.

Vi skal sætte ind nu, hvis vi skal lægemangelen i hovedstaden til livs. Derfor håber jeg, at vi snart ser de 150 mio. kroner, regeringen har sat af i en særlig pulje til at modernisere lægepraksis i København og på Frederiksberg. Sisse Marie Welling, sundhedsborgmester i København

Det er Københavns Kommunes sundhedsborgmester Sisse Marie Welling ikke tilfreds med:

”Hovedstaden bliver konsekvent nedprioriteret, når der skal tildeles midler til lægedækningstruede områder. Vi har søgt til tre lægehuse, men har fået til et. Det er en meget lille del af puljen, vi har fået og det står slet ikke i forhold til, hvor mange mennesker, der bor i København,” siger Sisse Marie Welling (SF).

Ved sidste års puljeuddeling – også på 200 mio. kr. – søgte Københavns Kommune om 31,6 mio. kr., men fik tildelt 7,5 mio. kr. Problemet med lægemangel vil stige i København de kommende år, pointerer Sisse Marie Welling.

”Vi mangler på dette tidspunkt mange praktiserende læger og i 2023 er det oppe på 72. Det problem kan vi ikke løse alene i Københavns Kommune. Vi skal sætte ind nu, hvis vi skal lægemangelen i hovedstaden til livs. Derfor håber jeg, at vi snart ser de 150 mio. kroner, regeringen har sat af i en særlig pulje til at modernisere lægepraksis i København og på Frederiksberg. Dem har vi ikke set noget til endnu.”

Sundhedsministeriet oplyser, at sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) på grund af udskrivelsen af folketingsvalg ikke har kommentarer til Sisse Marie Wellings udtalelser.

Flere patienter og mere udstyr

I Sluseholmen bliver der nu travlt med at forberedelserne til det nye lægehus. Heidi Hedegaard fortæller, at de to læger nu skal til møde med Københavns Kommune om den videre proces. Det er kommunen, der står som lejer af lokalerne, som ejes af Danica Pension, der bygger den nye boligblok, som sundhedshuset skal flytte ind i.

Puljepengene skal bruges til medicinsk udstyr, IT og til istandsættelse af lokaler og nu skal de to læger til at vurdere de tilbud fra leverandører, som de allerede har indhentet. Det bliver ikke bare mere af det samme, fordi de udvider de nuværende fire til flere konsultationslokaler. De regner også med at kunne foretage flere undersøgelser selv, i stedet for at sende dem ud af huset.

”Nu bliver det virkelighed, og vi skal beslutte os for, præcist hvilket udstyr, vi vil bruge. Fx vil jeg gerne købe et par ekstra mikroskoper, så jeg og de øvrige speciallæger kan få et på hvert kontor, fremfor kun at have et fælles. Det vil gøre arbejdsgangen nemmere, fordi det er lige ved hånden og fordi diagnostikken i mange tilfælde foregår nu og her – fremfor artsende prøverne til analyse på hospitalets laboratorium.”

Også ekg-apparat, udstyr til døgnblodtryksmåling og nyt apparatur til lungefunktionsundersøgelser står på indkøbslisten.

”I dag har vi en oldgammel maskine til lungefunktionsundersøgelser, hvor resultatet kommer ud som graf på papir, som det tager tid at aflæse og derefter tid at taste ind elektronisk. Der vil vi opgradere med en, der er integreret med computeren, så det hele bliver plottet ind automatisk, mens patienten udfører undersøgelsen.”

På sigt vil et ultralydsapparat eventuelt komme på tale, det er ikke afgjort endnu.

”Alt i alt vil vi få nemmere arbejdsgange og vi vil få udstyr, der frigiver tid til at andre opgaver”, siger Heidi Hedegaard. Hun tilføjer:

”Det giver også samfundsøkonomisk mening, fordi vi sparer sekundærsektoren for en række undersøgelser og fordi vi kan nå at se flere patienter. For lægernes diagnostiske proces og for patienterne giver det mening, fordi arbejdsgangen er mere smidig og prøvesvaret dermed foreligger hurtigere. Vi sparer patienterne for en masse ventetid og vil i mange tilfælde kunne påbegynde en eventuel behandling tidligere.”

Faktaboks

Fakta