ET DØGN MED - En vagt som frivillig læge i skade- og observationsenheden på Roskilde Festival har et helt andet og positivt flow end på sygehuset, fortæller Mette Dam, der til daglig er læge på Anæstesiafdelingen på Roskilde Sygehus, men i øjeblikket har vagter på Roskilde Festival.
05:50 Vækkeuret ringer. Efter at have smurt madpakker til børnene smider jeg cyklen om bag på bilen og kører af sted mod Roskilde Sygehus. Jeg parkerer bilen og cykler resten af vejen hen til Roskilde Festival.
07.30 Festivalpladsen emmer af bas, fulde mennesker og frivillige, der rydder op efter nattens udskejelser. Det er en pudsig kombination af unge mennesker, der enten er ved at stå op eller fordrukne gå ind i deres telte for at sove nattens brandert ud. Roskilde Festival sover aldrig helt. Nu er jeg ved skade- og observationsenheden i East. Jeg orienterer mig lige hurtigt – nattevagten fortæller mig, at vagtholdet fra natten har haft travlt. Der ligger stadig fem personer, der har været så fulde, at de ikke har været ved bevidsthed og derfor har ligget til observation – såkaldte afrusere.
08:00 Min vagt begynder med et møde med vagtholdet, som består af både læger, sygeplejersker og samaritter. Teamlederen fortæller, hvilke ressourcer, personalet har, og hvad vi kan i dag, og så fordeler vi roller, hvis der skulle komme en festivalgæst ind med hjertestop. Derefter ser jeg til de fem afrusere, hvoraf tre er klar til at tage hjem til deres camps. Det er en stille start, så vi har også masser af tid til at vaske gulvene, som godt kan blive lidt ulækre efter fulde menneskers opkast.
10.00 De sidste to afrusere forlader teltet, så nu har jeg tid til at gå ud i forteltet, hvor der er fyldt med småskadede mennesker. Samaritterne tager mange af de små ting. Hold kæft, hvor er de en stor hjælp. Vi ser alt lige fra rifter, der skal sys til kønssygdomme og udslæt. Man når flere patienter på en festival, end man gør til daglig på hospitalerne, synes jeg. Men det handler nok om, at der er meget mindre papirarbejde – det er skønt.
12.00 Så står den på frokost - vi griner med hinanden både læger, sygeplejersker og samaritter. Samaritterne er ret sjove at arbejde sammen med, fordi de kan tilføre arbejdet noget anderledes fra deres egne faggrupper. Patienterne er også sjove – de er som oftest glade og småfulde og skal derfor takles på en helt anden måde end de sædvanlige patienter.
12.30 På en halv time dukker der to nye afrusere op. Den ene er en fyr, som bliver slæbt ind af sine venner – han har drukket en liter vodka i en ølbong. Man hører ofte om, at unge kun tænker på sig selv, men det mærker man altså ikke på Roskilde Festival – her passer de rigtig godt på hinanden. Begge afrusere bliver lagt til observation. Det er fedt at blive sat på prøve ift. ens kliniske blik, modsat på hospitalerne, hvor vi har mange andre muligheder for at holde øje med vejrtrækningen. Meget atypisk får vi ikke flere afrusere ind i løbet af vagten.
14.55 Knogleekspressen tager sin sidste tur i løbet af vagten hen til hospitalet. Det er en bus, der kører frem og tilbage med patienter, hvor der er mistanke om knoglebrud. Den bliver hurtigt fyldt, og på dagens vagt har den været frem og tilbage fire gange.
16:15 Så er der fyraften. Normalt ville jeg tage hen i teltet for os frivillige i det medicinske beredskab for at drikke en øl med vagtholdet, men jeg har en aftale om en grillaften hos min far med min mand og mine børn. Vi er først hjemme hos os selv igen kl. 21.30.
