Fagpersoner i psykiatrien kritiserer tidspunktet for at indføre en strammere behandlingsgaranti, fordi psykiatrien i forvejen er presset og ikke får tildelt nok resurser til at leve op til garantierne. Det kan i deres øjne få alvorlige konsekvenser.
»Det er et historisk dårligt tidspunkt at indføre garantier for behandling i psykiatrien, fordi området i forvejen er yderst presset«.
Sådan lyder det fra Torsten Bjørn Jacobsen, som er formand for Dansk Psykiatrisk Selskab. På papiret er garantier for hurtigere udredning og behandling gode, men uden flere resurser får det alvorlige konsekvenser, mener han.
»Samtidig med at vi ser en stigning i antallet af psykiatriske patienter, siger vi farvel til mange kollegaer, og der kommer ikke nok nye psykiatere til. Oveni det skal vi nu også til at behandle hurtigere, uden at der bliver sendt flere penge i vores retning. Det hænger ikke sammen. Vi er simpelthen ikke nok hænder til at give patienterne de rettigheder, som de fortjener«.
Udrednings- og behandlingsgarantien blev indført i psykiatrien af den tidligere regering med blandt andet det formål at ligestille somatikken og psykiatrien. Men det er ifølge Psykiatrifonden bare en ideologisk ligestilling. Økonomien mangler, og det gør den i endnu højere grad nu, fordi den nye regering har besluttet, at behandlingsgarantien ikke længere skal kunne differentieres.
Politikerne har skruet hovedet af og taget det under armen, når de vælger at indføre de her garantier uden at tilføre psykiatrien penge og uden at lave nogle konsekvensanalyser Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden
»Politikerne har skruet hovedet af og taget det under armen, når de vælger at indføre de her garantier uden at tilføre psykiatrien penge og uden at lave nogle konsekvensanalyser«, siger Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden.
Hendes største anke ved den nu strammere behandlingsgaranti er, at det ifølge hende vil gå ud over de alvorligst syge.
»De manglende resurser fører til skjult omprioritering af de eksisterende resurser«, siger Anne Lindhardt, der bakkes op af Bedre Psykiatri, som Ugeskrift for Læger også har talt med. Også Dansk Psykiatrisk Selskab bakker op:
Faktaboks
»Ved at fokusere på at leve op til udrednings- og behandlingsgarantien mister man fokus på de patienter, der allerede er i systemet og er i gang med behandling. Man kunne forestille sig, at det er realistisk at kunne sænke ventetiden på udredning og behandling, men så er det bare på bekostning af anden og tredje behandlingssamtale – altså især de længerevarende behandlinger til alvorlige diagnoser«, siger Torsten Bjørn Jacobsen.
Regionerne har stort fokus på at overholde garantierne, men der er et enormt pres, som nok bliver større, nu hvor behandlingsgarantien bliver en måned igen, mener formand for psykiatriudvalget i Danske Regioner, Charlotte Fischer. Danske Regioner forventer derfor, at der følger penge med, når økonomiforhandlingerne begynder.
»Der er en risiko for, at fokus forsvinder fra de patienter, der har mest brug for det. Derfor arbejder vi på højtryk for at finde ud af, hvordan vi undgår det. Vi skal have flere resurser, og så skal vi have tal for, hvordan det samlede billede ser ud. Indtil videre har vi kun tal for, hvornår første samtale finder sted – vi skal også have tal for, hvornår anden og tredje finder sted«, siger hun.
Med »udvidet frit sygehusvalg« kan en patient henvises til et privathospital, der har en aftale med Danske Regioner, hvis en udredning eller første behandlingssamtale ikke kan ske inden for 30 dage.
»Det er vigtigt, at vi bygger vores psykiatri på et stærkt offentligt tilbud. Men gode aftaler med det private kan fint supplere. Her handler det ikke om de meget specialiserede opgaver, men udvalgte områder, hvor private tilbud kan tilbyde behandling af god kvalitet. Det giver en fleksibilitet i det offentlige, som vi har brug for«, siger Charlotte Fischer.
Men selvom Danske Regioner har lavet aftaler med de private hospitaler, mener Brancheforeningen for Privathospitaler og -klinikker (BPK) ikke selv, at det private med det samme vil kunne gøre en mærkbar forskel, hvad angår ventelisterne.
»Det er først nu, der begynder at være efterspørgsel på privatpsykiatri. Vi er ikke store nok endnu, og derfor kommer der også til at gå tid, før vi kan gøre nogen synlig forskel for ventelisterne i psykiatrien generelt. Når det er sagt, bliver vi aldrig så store, at vi bliver en konkurrent til det offentlige«, siger Jesper Luthman, sekretariatschef i BPK.
Som det er nu, ser de psykiatriske privathospitaler nemlig ikke mange henvisninger fra det offentlige via »udvidet frit sygehusvalg«. I 2014 fik Skovhus Privathospital kun to henvisninger, selvom de har 50 sengepladser, plads til ca. 500 ambulante patienter og er det største psykiatriske privathospital, fortæller sygehusdirektør Kit Kjærgaard.
»Jeg tror ikke, at vi vil se en stigning i henvisninger via 'udvidet frit sygehusvalg', selvom man nu strammer garantierne ekstra. De få henvisninger, vi får, burde betyde, at det offentlige ikke har nogen ventelister, men sådan er det jo ikke«, siger hun.
Hun er frustreret over, at det offentlige ifølge hende ikke er gode nok til at udnytte det private.
»Vores patienter har ofte været i kontakt med det offentlige, inden de henvender sig her – enten for egen regning, via forsikring eller via arbejdsplads. De fortæller, at de i det offentlige fik indkaldelse til første samtale. Men det er typisk ikke hos en læge. Derefter har de oplevet lang ventetid mellem første og anden samtale, hvilket betød, at der gik rigtig lang tid, før de kom i kontakt med en læge. Men på papiret var de i gang med behandlingen. Ventetiden bliver altså bare skjult«, siger Kit Kjærgaard.
I psykiatrien i Region Hovedstaden er det et mål, at der ikke må gå mere end 21 dage mellem første og anden behandlingssamtale. Men tal fra regionen selv viser, at cirka 30 pct. af patienterne venter i mere end de 21 dage.
Peter Treufeldt, vicedirektør i psykiatrien i Region Hovedstaden, mener modsat andre parter ikke, at der nødvendigvis er en sammenhæng mellem de 30 pct. og behandlingsgarantien.
»Der er patienter, som selv ønsker anden samtale efter 21 dage, og nogle patienter dukker ikke op til anden samtale«, siger han.
Kan du udelukke, at der ikke er nogen sammenhæng?
»Nej, men efter bedste vurdering er det ikke mit indtryk. Vi forventer, at det kun vil gå i den rigtige retning fra nu af, men derfor kan der jo godt være periodevise udsving, hvor vi har øget arbejdspres«.
Det har på nuværende tidspunkt ikke været muligt for Ugeskrift for Læger at få tal fra de øvrige regioner.
