Massiv overbelægning har givet problemer med patientsikkerheden på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, der nu får et påbud. Sundhedsplatformen har været en medvirkende faktor, siger Styrelsen for Patientsikkerhed.
Manglende målinger af vitale parametre på patienterne, problemer med medicinhåndteringen og usikkerhed om ordinationer rent faktisk bliver udført.
Det er en del af hverdagen på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, men det giver så store problemer med patientsikkerheden, at sygehuset nu får et påbud om at ændre forholdene.
Det siger Anette Lykke Petri, enhedschef i Styrelsen for Patientsikkerhed
”Samlet set er konklusionen, at vi har fundet forhold på Medicinsk Afdeling på Holbæk Sygehus, der er af større betydning for patientsikkerheden, så vi har givet sygehuset et påbud,” siger Anette Lykke Petri til ugeskriftet.dk.
Problemerne på afdelingen er dog ikke i den alvorligste kategori – kritiske fund – der vil betyde, at styrelsen ville lukke afdelingen med øjeblikkelig virkning.
Styrelsen peger på fem problemområder på afdelingen. Tre områder skal sygehuset rette op på med det samme, mens sygehuset får to måneder til at rette op på to andre områder.
De tre kritiske områder handler om, at ”der ikke blev foretaget tilstrækkelig måling af og opfølgning på vitalparametre hos patienterne, at der var problemer med medicinhåndteringen og at med udførsel af ordinationer”, som der står i rapporten. De problemer skal sygehuset få styr på på med det samme.
De to andre områder, handler om, at der ikke ”blev foretaget tilstrækkelige sygeplejefaglige vurderinger og opfølgning herpå, og at der var problemer med håndteringen af medicinske patienter i lånesenge”.
Faktaboks
Påbuddet kommer efter, at Dansk Sygeplejeråd den 23. januar i år indberettede Medicinsk Afdeling til Styrelsen for Patientsikkerhed på grund af overbelægning på afdelingen og dermed frygt for patientsikkerheden. Allerede nogle dage før - den 16. januar - sendte Overlægerådet på Holbæk Sygehus et brev til ledelsen og regionsrådet, hvor lægerne bl.a. skrev, at ”udfordringerne for personalet i alle faggrupper på Holbæk Sygehus er efterhånden så omfattende, at det har konsekvens for patienterne”.
På grund af henvendelsen fra Dansk Sygeplejeråd kom Styrelsen for Patientsikkerhed på et varslet og reaktivt tilsynsbesøg den 22. februar 2018 for at gennemgå journaler og lave interviews med både læger og sygeplejersker.
Et af de fund, der blev gjort ved tilsynet, drejede sig om en ældre kvinde, der var blevet indlagt på Akutafdelingen med en EWS-værdi på 6, som havde vejrtrækningsbesvær.
”På trods af retningslinjer på sygehuset om, at en sådan værdi skulle udløse lægekontakt og tættere observation, var dette ikke sket i den konkrete situation. Patientens EWS-værdi steg senere til 7, uden at der blev reageret relevant herpå. Det er styrelsens opfattelse, at det beskrevne forløb indebar en unødig belastning og risiko for patienten”, som der står i rapporten.
Det er på baggrund af det tilsynsbesøg og en redegørelse fra sygehusets ledelse, at styrelsen nu griber til handling.
Det er kun anden gang, at Styrelsen for Patientsikkerhed overhovedet udsteder et påbud til et behandlingssted på baggrund af et reaktivt tilsyn, og også første gang var det til Region Sjælland. Det var Slagelse Sygehus, der sidste år fik påbud om ikke længere at modtage og behandle akutte neurologiske patienter med blandt andet hjernehindeblødning og epilepsi. En sag, som stadig ikke er afsluttet endnu.
Men modsat sagen fra Slagelse, så har styrelsen ikke fundet, at problemerne i Holbæk er på grund af ”generelle faglige eller kompetencemæssige mangler hos det sundhedsfaglige personale.”
Problemerne på Holbæk Sygehus er bl.a. opstået, fordi sygehuset overtog de akutte medicinske patienter fra Roskilde i 2016, men den medicinske afdeling på Holbæk Sygehus har siden oplevet flere patienter end forventet til de 165 senge, og det har resulteret konstant overbelægning med op mod 20 ekstra patienter dagligt.
Og sygehusets største udfordring er ifølge styrelsen ”rekruttering af plejepersonale til en række konkrete medicinske sengeafsnit” hvilket betyder, at Holbæk Sygehus i 2017 har anvendt i alt ca. 21. millioner kroner på vikarer, hvoraf ca. 17 millioner kroner alene blev anvendt på Medicinsk Afdeling.
Sundhedsplatformen er ikke en direkte årsag til problemerne, men har en været medvirkende årsag. Anette Lykke Petri, enehdschef i Styrelsen for Patientsikkerhed
Ifølge Anette Lykke Petri har Sundhedsplatformen også haft en betydning for problemerne.
”Sundhedsplatformen er ikke en direkte årsag til problemerne, men har en været medvirkende årsag. En i forvejen belastet afdeling skulle sende folk på kursus i it-systemet, og det har gjort, at driften har været lavere en normalt og derfor medvirket til øget travlhed hos personalet og dermed øget risiko for patientsikkerheden”, siger Anette Lykke Petri, der generelt siger om Sundhedsplatformen:.
”Vi får stadig månedlige indberetninger fra regionen for at se, om der er fremdrift i problemløsningen, og specielt medicinmodulet giver fortsat udfordringer. Problemerne skulle gerne snart løse sig, ellers er vi som styrelse nødt til at gribe ind".
Da sagen kom frem satte regionen 10,8 millioner kroner til at afhjælpe de akutte problemer på medicinsk afdeling på Holbæk Sygehus. Og Heino Knudsen, regionsrådsformand i Region Sjælland, siger i en pressemeddelelse, at han har fuld opmærksomhed på, at medarbejderne oplever en presset hverdag på Holbæk Sygehus.
”Der er tilsyneladende fortsat en ubalance i, at der kommer flere patienter til Holbæk Sygehus, end der rent faktisk er plads til på sygehuset. Vi handlede i Regionsrådet i februar, så der nu er åbnet ti ekstra senge. Samtidig er vi fuld gang med at kigge på hele det medicinske område i regionen for at finde den rigtige langsigtede løsning på udfordringerne. Her og nu hæfter jeg mig ved, at Holbæk Sygehus tager hånd om påbuddet fra Styrelsen for Patientsikkerhed”, siger Heino Knudsen.
