Mænd kan fortsat ikke donere blod, hvis de har haft sex med andre mænd, selvom læger i årevis har slået fast, at der intet fagligt belæg findes for at udelukke mændene fra landets blodbanker.
Sygeplejerske og rådgivningschef i AIDS-fondet Lotte Kehlet pakker vatpinden ud og gør klar til sit Checkpoint-event, hvor gæster testes via mundskrab ved Copenhagen Pride på Rådhuspladsen. I løbet af ugen tester CheckPoint 15-20 personer for HIV om dagen, og selvom mange tester negativt, og kun 0,1 % af Danmarks befolkning ifølge Statens Serum Institut har konstateret HIV, kan mænd, der har sex med mænd, fortsat ikke donere blod, hvis de har haft sex med en anden mand i på noget tidspunkt i deres liv.
Udelukkelsen sker, selvom læger de sidste år gentagne gange har fortalt, at der intet fagligt belæg er for at udelukke disse mænd. Hvis blodet er inficeret, ville man opdage det, fordi al blod bliver screenet, forklarer professor og overlæge i infektionsmedicin Jens D. Lundgren.
"Man kan opspore antistoffer mod HIV eller selve HIV i langt hovedparten af de screeninger, man i dag laver af blodet i blodbankerne. Problemstillingen begrænser sig i, hvorvidt disse screeninger fanger HIV-smitte i dage til uger, efter smitten er sket," forklarer han.
Han efterlyser handling og en ændring af forbuddet.
”Vi snakker om folk, der er fuldstændigt raske, men som vi udelukker, fordi de lever deres liv på en måde, som man lovgivningsmæssigt ikke vil have,” siger han.
Det samlede antal bloddonorer faldt i 2017, viser en redegørelse for blodproduktområdet fra Styrelsen for Patientsikkerhed, der blev offentliggjort i maj. Blodbanken i Odense manglede 419 portioner blod i juli, skrev fyens.dk, og i 2017 manglede der 1500 bloddonorer i Hillerød.
Samtidig har foreningen Bloddonorerne i Danmark efterlyst især unge mænd, der ifølge organisationen kun udgør 40 procent af donorerne. Det er fysiologisk simplere for mænd end kvinder at donere blod på grund af kvinders risiko for jernmangel, siger Henrik Ullum, professor ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet, til Dagens Medicin. Derudover har mænd en større blodvolumen end kvinder, siger Merle Wiborg Rosmose, specialkonsulent hos Giv Blod i Region Hovedstaden, i samme artikel.
Flere politikere lige fra Dansk Folkeparti til Liberal Alliance og Enhedslisten har i løbet af de seneste år sagt, at de ønsker at lempe forbuddet, og at homoseksuelle skal have mulighed for at donere blod, men der er stadig ikke sket en lovændring.
Jens D. Lundgren mener, at det udstiller, hvor langt politik og lovgivning halter bagefter, når det kommer til viden.
”Det belyser problematikken omkring, at der er langt imellem den politiske beslutningsproces og udviklingen af den faglige viden,” siger han.
Sygeplejerske og rådgivningschef i AIDS-fondet Lotte Kehlet undrer sig også og er frustreret over manglen på fakta og rationalitet i sundhedssystemet.
”Som fagperson gør det ondt at se, hvordan mænd, der har sex med mænd, bliver mødt af frygt og afstandtagen, og at man udelukker på baggrund af seksualitet fremfor risikoadfærd,” siger Lotte Kehlet, der tidligere har arbejdet på infektionsmedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital.
Sundhedsstyrelsen har tidligere brugt det argument, at det ikke er en rettighed at donere blod – det er derimod en rettighed for patienterne at kunne vide sig sikre på, at donorblodet ikke er inficeret med HIV-virusset.
Også hos Dansk Folkeparti er dette hovedargumentet.
”Jeg er ligeglad med, hvor blodet kommer fra – bare det er sundt og raskt,” siger Karina Adsbøl, ligestillingsordfører for Dansk Folkeparti, der var med til at drøfte sagen ved en høring i april. Hun understreger, at patientsikkerheden er omdrejningspunktet for, om homoseksuelle skal have lov til at donere blod.
Styrelsen for Patientsikkerhed har ikke ønsket at udtale sig til denne artikel, men overlæge og sektionsleder Karsten Bech har tidligere foreslået, at man bør andre lande og give tilladelse til, at mænd, der ikke har haft sex med andre mænd i 12 måneder, kan donere blod.
Ved høringen på Christiansborg i april diskuterede man netop, hvordan lovgivningen kunne ændres, men forslaget om de 12 måneder opfatter Jens D. Lundgren ikke som en lempelse af forbuddet. Han var også til stede ved høringen.
”Så skal mænd, der lever i forhold, stoppe med at have sex med hinanden? Hvis de er sammen med en kvinde, må de gerne donere blod, men ikke hvis de er sammen med en mand. Det er jo også et forbud.”
Han peger ligesom Lotte Kehlet på, at grænsen skal trækkes ved usikker sex.
”Folk, der har usikker sex med flere partnere, skal ikke donere blod de næste tre måneder, og det gælder, uanset om man er homo- eller heteroseksuel, mand eller kvinde,” siger han.
Som systemet er i dag, skal bloddonorer krydse af, om de har haft samleje med en anden mand, inden de kan donere blod. Svarer de ja, er de udelukket permanent, men Jens D. Lundgren mener, at det er meget svært at forklare en mand, der har levet i et forhold med en anden mand i mange år og lever et monogamt liv som mange andre, at de to ikke kan donere blod.
”Der skal introduceres et nyt værdisæt og en måde at spørge folk ind til, om de har haft usikker sex, uden at de føler sig ekskluderet. Vi skal forklare, hvorfor det her kriterie er opstillet, og at med den måde du lever dit liv på i øjeblikket, så er vi ikke klar til at bruge dit blod. Når du ændrer livsførelse, kan du komme tilbage. Det ville være en meget mere 2018-måde at gå til det her på,” fastslår han.
Jens D. Lundgren mener desuden, at permanent udelukkelse er et forkert signal at sende – især når man har at gøre med donationer af borgeres eget væv.
”Vi har brug for blodet, og vi skal opfordre befolkningen til at donere, fordi vi har brug for det som sundhedssystem. Og det gælder også andre former for donation. Som samfund bør vi oparbejde en kultur, hvor det er flot, når man donerer noget af sin egen krop. Vi skal understøtte den proces, og at lovgivningen gør det modsatte – uden noget rationelt argument udelukker folk fra den proces – kan jeg kun se modvirker det,” siger han.
