Content area

|

Hospitalsdirektør: Vi når ikke sparemålet i år - det er en krisesituation

Aarhus Universitetshospital kommer ikke i mål med de de 325 mio. kr., som er sparemålet i år, siger hospitalsdirektøren. Lægerne frygter for fremtiden og mener ligesom formanden for Region Midtjylland, at staten må på banen med flere midler til supersygehusene.
Forfatter(e)
Kurt Balle Jensen, kurt@ps-presse.dk

Udsigten til et underskud på 425 mio. kr. på Aarhus Universitetshospital betegnes af hospitalsdirektør Poul Blaabjerg som en krisesituation. Kravet her og nu er besparelser for 325 mio. kr., og de enkelte afdelinger har nu afleveret deres forslag til, hvordan de hver især kan nå deres del af besparelserne.

”Vi kan imidlertid lige så godt konstatere, at vi ikke har fundet besparelser for 325 mio. kr. Men vi arbejder videre, for ellers skubber vi bare opgaven foran os. Konsekvenserne ville på kort sigt blive for store, og der er jo grænser for, hvor langt vi kan gå. Patienterne skal behandles, og bliver de ikke det, går de andre steder hen. Det gør det jo ikke billigere”, siger Poul Blaabjerg.

Han er udmærket klar over, at det, der ikke spares i år, bliver skubbet til næste år. Men hvis Aarhus Universitetshospital skal fortsætte med at være et af de store fyrtårne i det danske sundhedsvæsen, er det ikke muligt at gå hele vejen i år. Det ville gå ud over hospitalets profil og alt, hvad det er kendt for.

”Vi har allerede over tid reduceret og effektiviseret, og på den baggrund giver den nuværende situation grund til bekymring. Vi blev i forbindelse med aftalen om det nye byggeri pålagt et otteprocents effektiviseringskrav som et vilkår af staten, men det var ikke realistisk at gennemføre så store besparelser før en flytning og under en flytning, der både kostede i kræfter og i kroner og øre. Udgifterne til dobbeltdrift i forbindelse med flytningen har siden 2016 belastet driften, og for at få råd har vi måttet effektivisere på et tidspunkt, hvor vi ikke havde stordriftens og synergiens fordele”.

Behov for større ramme

Når der ikke var afsat penge til omkostningerne ved flytning og ibrugtagning, kan det skyldes hele processen med adskillige kompromiser og forsinkelser undervejs, mener hospitalsdirektøren.

”Det startede jo tilbage i 2006, og det har været en proces, hvor der er sket ændringer undervejs. Vi har fået et godt hospital, men ikke så ambitiøst, som der først var planer om. I hele denne proces med ændrede byggeomkostninger mv. er der nok ikke nogen, der har haft overblik og mod til også at bringe udgifter til flytning, ibrugtagning og integration af flere kulturer på banen. Og så har man vel været ivrig efter at komme i gang med byggeriet og har stolet på, at man nok fandt løsninger, når den tid kommer”.

Nu sidder Aarhus Universitetshospital så med sorteper. Et engangsbeløb vil lappe på det hul, de store udgifter til flytningen har medført, men det er ikke en endelig løsning, fastslår hospitalsdirektøren.

”Nej, for realiteterne er jo, at rammen er mindre, end prisen aktuelt er for at drive hospitalet. Vi kan og skal finde effektiviseringer og synergier, men det vil tage noget tid. Hvis vi vil fortsætte med at være en del af den internationale elite, så kræver det en større ramme end nu”, siger Poul Blaabjerg.

  • Jeg frygter, at vi om ti år står med en generation af læger, der simpelthen ikke har fået den nødvendige faglige ballast under uddannelsen. Mister vi funktioner, mister vi også uddannelsespotentiale,

Gitte Anna Madsen, afdelingslæge på Afdeling for Lungesygdomme på Aarhus Universitetshospital

En samlet lægefront har i et brev advaret såvel hospitalsledelsen som regionen mod at gøre besparelserne til virkelighed. I brevet skriver lægerne bl.a., at langt de fleste af de højtspecialiserede funktioner pga. tidligere sparerunder allerede er så skrøbelige, at de selv ved minimale nedskæringer ikke vil kunne videreføres.

Uddrag af brevet til Region Midtjylland og hospitalsledelsen, Aarhus Universitetshospital

”Overlæger og yngre læger på Aarhus Universitetshospital ser med stor alvor på beslutningen om at fastholde det urimelige sparekrav til Aarhus Universitetshospital.

Vi frygter, at kravet vil medføre: Tab af ekspertise til andre universitetshospitaler i Danmark. Personaleflugt til stillinger uden for Aarhus Universitetshospital med anstændige arbejdsvilkår. En dagligdag på Aarhus Universitetshospital præget af konstante konflikter pga. manglende personale”.

”Flere afdelinger er maksimalt presset pga. for mange opgaver og for lidt personale. De drives med overarbejde og vikarer. Vagtplaner med systematiske overtrædelser af arbejdsmiljøloven er desværre ikke en sjældenhed. Det kan man kun gøre i kort tid uden konsekvenser for kvaliteten, arbejdsmiljøet og uddannelsen af yngre kolleger”.

Underskrevet af Gitte Anna Madsen, FTR, yngre læger, Sven Felsby, ordførende TR, overlægerne, Niels Juul, formand for Overlægerådet.

Lægerne frygter for fremtiden

”Det er som et spil klodsmajor, hvor vi skal blive ved med at pille den ene klods ud af tårnet efter den anden. Mon ikke politikerne på Christiansborg kan forstå, hvad det på et tidspunkt vil betyde?”

Ordene er Gitte Anna Madsens. Hun er afdelingslæge på Afdeling for Lungesygdomme på Aarhus Universitetshospital og FTR for sygehusets yngre læger. Som sine kolleger er hun stærkt bekymret for fremtiden i en situation, hvor hospitalet er blevet pålagt at finde besparelser på 325 mio. kr.

”Flytningen til de nye bygninger i Skejby har trukket tænder ud. Nu kommer så dette. Det er som at give et slag til en, der i forvejen ligger ned”, siger hun.

Ud over at undergrave alt det, Aarhus Universitetshospital er kendt for, frygter hun for arbejdsmiljøet:

”Vi har i dag svært ved at nå vore opgaver inden for normal arbejdstid, for vi har allerede været igennem flere sparerunder. Vi ser flere og flere tilfælde med sygemeldinger som følge af arbejdsrelateret stress, og vi kan kun frygte, at vi med de bebudede nye voldsomme besparelser og yderligere personalereduktion igen vil opleve en forværring af arbejdsmiljøet”.

Sengereduktioner

Netop nu er hospitalsledelsen ved at se nærmere på de forslag til besparelser, der efter påbud er kommet fra de enkelte afdelinger. Den 23. maj skal forslagene til høring i MED-udvalget, og derefter forelægges de regionsrådet. I hele denne proces holder ledelsen de konkrete spareplaner tæt ind til kroppen, men Gitte Anna Madsen er ikke i tvivl om, at konsekvenserne bliver voldsomme. Hun betegner stemningen på hospitalet som trykket.

”Noget af det, jeg hører på vandrørene, er, at sengereduktioner ikke kan undgås. Vi har i forvejen mangel på senge, så det bliver altså noget med, at lægen står i døren og vurderer: Kan denne patient sendes hjem igen, eller er det absolut nødvendigt med indlæggelse? Samtidig kan vi forvente, at der vil blive skåret i personalet, så vi alle skal løbe stærkere”, siger Gitte Anna Madsen.

Hun frygter, at det også vil gå ud over supervisionen af uddannelseslægerne. Allerede i dag er der situationer, hvor der ikke er overskud og tid til at give den nødvendige supervision samt mesterlære, og konsekvenserne kan blive store, mener hun.

”Jeg frygter, at vi om ti år står med en generation af læger, der simpelthen ikke har fået den nødvendige faglige ballast under uddannelsen. Mister vi funktioner, mister vi også uddannelsespotentiale, både inden for det højtspecialiserede, men også den læring, der ligger i vores basisfunktioner”, siger hun.

Dyrt at spare

Med så store besparelser forudser lægerne på hospitalet, at vigtige funktioner helt vil forsvinde.

”Vi er det hospital i landet, hvor der er flest specialer samlet, men vi er også Aarhus-borgernes nære hospital, hvor de kan komme og blive undersøgt for hoste og åndenød, for nu at tage et eksempel. Hvad skal skæres væk? Skal det være højtspecialiserede funktioner eller basisfunktioner? Hvis det er det første, er det en dårlig forretning. Så skal patienter fra regionen måske sendes til andre regioner eller til private tilbud, og det koster. Samtidig går regionen glip af indtægter fra patienter i andre regioner. Bliver det basisfunktioner, der fjernes, skal patienter fra Aarhus-området køre langt for at få basale undersøgelser”, siger Gitte Anna Madsen.

Mindre forskning

Hun frygter, at endnu en vigtig del af universitetshospitalets funktion vil blive ramt af sparekniven, nemlig forskningen.

”Allerede i dag er der problemer med at få vagtplanerne til at hænge sammen. Og allerede i dag ser vi eksempler på, at kolleger kan komme med en pose penge til et forskningsprojekt, men må opgive, fordi de ikke kan frikøbes. Der er ikke penge til at erstatte dem, mens de forsker, og de kan ikke undværes i det kliniske arbejde i dagligdagen. Med nye omfattende besparelser vil disse tilfælde blive flere, og dermed rammes forskningen, som ellers er en af vore vigtigste funktioner som universitetshospital”, siger Gitte Anna Madsen.

Andre supersygehuse står for tur

Prisen for at samle 6.500 arbejdspladser fra fire matrikler til en enkelt har været høj for Aarhus Universitetshospital. Flytning og ibrugtagning har således kostet ikke mindre end 1 mia. kr., og det er ikke rimeligt, at det skal gå ud over patienter og personale. Det mener regionsrådsformand Anders Kühnau (S), Region Midtjylland. Han har bedt om at få udarbejdet en samlet opgørelse over udgifterne og er derfor helt sikker på det høje tal.

”Det er ikke noget, vi tror, det er noget, vi ved. Og den store regning betyder, at Aarhus Universitetshospital går mod et underskud på 425 mio. kr. for 2019, og at hospitalet skal finde besparelser for 325 mio. kr. Det er ikke rimeligt. Vi har i forvejen levet op til de krav om besparelser, staten er kommet med, men disse udgifter til flytning og ibrugtagning er der ikke fra starten taget højde for. Det mener jeg er en klar fejl”, siger Anders Kühnau.

Staten bør betale de 600 mio. kr.

Han tilføjer, at der kan forventes lignende økonomiske problemer andre steder, hvor man skal flytte ind i nye rammer.

”Vi er bare kommet først og har først fået lavet en samlet opgørelse. Der er for mig ingen tvivl om, at lignende problemer vil ramme i bl.a. Odense, Aalborg, Køge og København. Og her i regionen vil der opstå lignende problemer i forbindelse med flytning til og ibrugtagning af de nye rammer i Viborg og Gødstrup”.

Regionrådsformanden mener derfor, at staten må på banen, så de nye hospitaler kan få en ordentlig start og ikke skal lægge ud med at skære dybt med store konsekvenser for ansatte og patienter.

”Da vi opførte hospitalet i Skejby, var fordelingen af udgifterne 60% til staten og 40% til regionen. Denne fordeling bør også gælde de udgifter, man fejlagtigt ikke har taget højde for fra starten. Det vil være helt rimeligt, at staten på den baggrund betaler de 600 mio. kr. af den milliard, det har kostet at flytte og ibrugtage, og at denne model også bruges ved de øvrige supersygehuse, der flytter ind i nye bygninger”, siger Anders Kühnau.

Han tilføjer, at regionen og hospitalet har levet op til alle de økonomiske krav, der er kommet fra staten, men at grænsen nu må være nået. Hvis hospitalet selv hænger på regningen, vil det kræve voldsomme besparelser.

”Og det kan ikke undgå at komme til at gå ud over højtspecialiserede funktioner, ligesom det vil presse såvel kvaliteten i behandlingen som de ansattes arbejdsforhold”, mener regionrådsformanden. Når regningen for at tage det nye universitetshospital i Skejby er blevet så stor, skyldes det flere forhold. Alene perioden med dobbeltdrift har kostet 0,25 mia. kr., og tilpasningsprojekter har kostet 200 mio. kr. Dertil kommer en række øvrige store udgifter til it-licenser, logistik, fysisk flytning mv.

Ud over henvendelse til landspolitikerne vil regionsrådsformanden i Region Midtjylland rejse sagen i Danske Regioner.

Derfor skal Aarhus Universitetshospital spare

  • Aktivitetspres som følge af mange patienter og nye behandlinger.

  • Flytningen af 6.500 arbejdspladser fra fire matrikler til én har kostet mere end forventet pga. forsinkelser, nødvendige tilpasninger i byggeriet samt længere perioder med dobbelt- og tripeldrift.

  • Statens krav om en otteprocents effektivisering i både de eksisterende og nybyggede hospitalsbygninger i forbindelse med ibrugtagningen.

  • Det har været nødvendigt at starte på effektiviseringerne inden flytningerne for at få råd til årene med dobbeltdrift og flytninger, selv om stordriftsfordele og synergier først vil vise sig på sigt.

  • Forudsætninger for planlagte effektiviseringer har ændret sig – det gælder f.eks. sterilcentralen og logistikområdet.

  • Nedsat operationskapacitet i forbindelse med flytninger, ibrugtagning og ændrede arbejdsgange har kostet og medført dyre flytninger af patienter til andre hospitaler.

  • Mange afdelinger har reelt ikke kunnet gennemføre de seneste års besparelser og er kommet i alvorlig økonomisk ubalance.

Right side

af Søren Dalsgaard | 20/05
1 Kommentar
af Anette Bygum | 19/05
10 kommentarer
af Hans-Iver G. F.-D Kley | 18/05
1 Kommentar
af Per Bonding | 17/05
1 Kommentar
af Jakob Ramlau | 15/05
1 Kommentar