Hospitalsenheden Vest vil være akutmodtagelsernes flagskib

Ambitionerne er tårnhøje i Herning. Når storsygehuset i Gødstrup står færdigt, vil det fysisk være opbygget omkring akutmodtagelsen, der hermed i både direkte og overført betydning får en central placering. Men det ventes der ikke på, og konceptet er i de seneste måneder blevet udviklet med to nøglebegreber som de gennemgående: Det skal være hurtigt, og det skal være sikkert. Rygraden er triage-farverne rød, gul og grøn med nuancer som orange. Disse farver bestemmer ikke kun, hvor hurtigt den akutte patient skal under behandling, de er integreret i hele systemet og dermed også i vagtplanen, hvor der opdeles i grønne, gule og røde akutlæger. Senest har Vest udviklet en mobilapplikation til triage, der kan erstatte manualer og papirer, og som betyder, at vurdering af hvem, hvad og hvornår kan foregå hurtigt, effektivt og sikkert med en bærbar telefon eller pc i hånden.

»Vi har jo i forvejen teknologien i lommen. Det handler om at udnytte den«, siger ledende overlæge på akutafdelingen, Tommy Andersson. Han har erfaringer fra det svenske sygehusvæsen, hvor han var blandt de allerførste, der uddannede sig som specialiseret akutlæge. Nu har han importeret de bedste erfaringer til Herning.

»Vi siger det direkte: Vi vil være nummer et i Danmark, og vi vil være det sted, de unge søger hen, hvis de vil uddanne sig inden for akutmedicin«, siger den ledende overlæge.

Ulf Hørlyk er én af de læger, der valgte at være med til at udvikle akutafdelingen i Herning. Han solgte sin praksis i Bergen, skiftede spor i karrieren efter at have mødt Tommy Andersson og er i dag specialiseret i fagområdet akutmedicin.

»Vort udgangspunkt er, at vi jo er et regionshospital med de resurser, det indebærer. Vi har samtlige specialer repræsenteret døgnet rundt, men det ændrer ikke på, at vi i vores akutafdeling skal have en model, der udnytter resurserne optimalt«, siger Ulf Hørlyk.

De to akutlæger gør opmærksom på, at selv om de er kommet langt i udviklingen af en model, er det en fortløbende proces, og de første evalueringsrapporter er allerede på trapperne. Men hvordan fungerer modellen i Herning så?

Grønne, gule og røde læger

På akutafdelingen har lægerne akutforvagt på tværs af faggrænser og delt op efter, hvilke patienter de skal tilse: Et vagthold består på lægesiden af to såkaldt grønne læger, to gule læger samt to røde læger. De to sidstnævnte er speciallæger og tager sig af de røde patienter. Den ene af dem er vagtens flowmaster og skal konstant ved hjælp af »kommandocentralens« storskærme have overblik over, hvilke patienter der skal tilses/behandles hvornår og af hvem.

De røde patienter skal omgående tilses af en rød læge, der også inden 10 minutter skal tilse de orange patienter, det vil sige dem, der befinder sig et sted mellem gul og rød. De øvrige patienter kan i første omgang tilses af henholdsvis de grønne relativt uerfarne KBU-læger og de lidt mere erfarne KBU-læger, der er blevet godkendt til at være gule. KBU-lægerne melder tilbage til de røde læger.

Ofte bliver de røde patienter efter stabilisering mv. til gule patienter og kan dermed overtages af en KBU-læge. Disse er desuden om muligt med i arbejdet med de røde patienter og får her den nødvendige supervision af den røde speciallæge.

Et bibliotek af viden lige ved hånden

Selve triagen og dermed prioriteringen sker i ambulancen eller umiddelbart efter ankomsten, hvor en sygeplejerske i første omgang tager udgangspunkt i vitalparametre: Er luftvejene frie, hvordan er vejrtrækningen, hvad med puls, blodtryk mv. Selv om disse første vurderinger måske viser, at der tilsyneladende ikke er tale om en rød patient, kan det godt være tilfældet. Triage-sygeplejersken skal i udgangspunktet gøre den gule patient rød eller den grønne patient gul, hvis der er bare den mindste baggrund for at gøre det. Hellere opgradere en gul patient til rød end omvendt.

Til hjælp i vurderingen findes der omkring 50 såkaldte årsagskort. Årsagen til kontakt kan for eksempel være smerter i leveren. Fra »skærmen i lommen« er vejen ind til det rigtige årsagskort kun få klik væk. Enten kan man skrive sig ind til det, eller man kan hente et billede af menneskekroppen frem og via det klikke sig ind på årsagskortet. Her beskrives symptomer, og her står de spørgsmål, der bør stilles til patienten, om der skal tages blodprøve mv. Kortet placerer desuden patienten i en farvekategori, så flowmasteren kan sørge for at få en læge indover inden for den foreskrevne tid.

I hele forløbet kan sygeplejerske og læge bruge mobiltelefonen. Sygeplejersken har i bogstaveligste forstand hjælp til triagen lige ved hånden, og lægen kan tilsvarende omgående få instruktioner og viden over skærmen ved hjælp af den mobile app, der kan afvikles på alle mobile platforme.

»Det hele er fastlagt nøjagtigt i triagemanualen, så arbejdet i akutafdelingen foregår på samme måde, uanset hvem der er på vagt. Det afgørende med de nye redskaber er, at vi har fået mulighed for en hurtigere og mere sikker prioritering af de akutte patienter«, siger Tommy Andersson.

»Ja, og samtidig betyder den mobile og lynhurtige adgang til viden, instrukser og links til beskrivelser af patientforløb, at KBU-lægen kan føle sig på sikker grund«, tilføjer Ulf Hørlyk.

I Herning arbejder de bevidst på at opbygge en særlig stolthed omkring arbejdet i akutafdelingen, hvor selv påklædningen er noget særligt med hvide bukser og blå kittel. Der flankeres med en del forskning, som KBU-læger direkte involveres i med egne projekter. Men lægerne har et hjertesuk:

»Hvor ville det være godt, hvis akutmedicin blev et speciale, så de unge læger kunne uddanne sig inden for dette vigtige område. Nu må vi for eksempel sende en kvindelige læge til Sverige, så hun kan tage uddannelsen der. Og hvem siger, at vi så nogensinde ser hende her i Herning igen«?

Fakta

• Alle patienter, der ikke allerede er triageret i det præhospitale led, triageres ved ankomsten til akutafdelingen i Herning ved hjælp af vitalparamtere og kontaktårsagskort med beskrivelser af symptomer og med viden og vejledning.

• Triagefarven afgør, hvor hurtigt og af hvem, lægen skal tage over. KBU-læger tager sig af grønne og gule patienter, speciallæger tager sig af de orange og røde patienter. Farverne er rygraden i al planlægning.

• Triagemanualen har præcise tidsfrister, og oversigten på storskærme gør, at flowmasteren kan »dirigere med tropperne«. De viser konstant, hvad der er af henholdsvis grønne, gule og røde patienter, og om der for eksempel er en rød patient på vej med ambulancen.