For hvis tendensen fortsætter, kan det true behandlingsmulighedene, og derfor er det afgørende, at problemerne tackles inden, de vokser sig alt for store, siger Robert Sov.
”Den pludselige stigning i VRE hænger formentlig sammen med, at der er tale om en bakterie, der spreder sig på hospitaler. Når først, den er inde på hospitalet, har den nemt ved at sprede sig til flere. Og da vi har særligt fokus på resistente bakterier, kan vi se, når de spreder sig”, siger overlæge hos SSI Robert Skov.
Derfor kræves der meget grundig rengøring og desinfektion for at sikre sig, at bakterierne bliver helt udryddet.
Hvis kurven skal vendes…
Når regionerne Syddanmark og Nordjylland er sluppet relativt billigt, skyldes det ikke, at man her har været bedre til at bekæmpe de resistente bakterier.
Ifølge Robert Skov viser det snarere, at det er på de storkøbenhavnske hospitaler, at bakterierne er sluppet ind. Og er de først inde, spreder de sig lokalt. Først på de københavnske hospitaler, og derefter – formentlig fordi, der finder en stor udveksling sted af patienter – til sygehuse i Region Sjælland.
”Men det kan også hænge sammen med, at man på Sjælland har haft store problemer med Clostridium difficile, som man slår ned med vancomycin. Det kan også have været med til at fremme de vancomycinresistente enterokokker”, siger Robert Skov.
VRE-bakterien er særdeles svær at få has på. Skal kurven vendes, kræver det streng overholdelse af de generelle hygiejniske retningslinjer, fanatisk rengøring og desinfektion samt isolation af inficerede patienter. Men er der overhovedet håb om, at man kan komme problemet til livs. Eller er det blot et spørgsmål om tid, før vi lige så godt kan skylle det sidste antibiotika ud i toilettet?
”De danske erfaringer siger mig, at når vi erkender et problem, kan vi også gøre noget ved det. Men den totale udfordring bliver større i takt med, at der bliver flere og flere ’bogstav-bakterier’. Foreløbig har vi fra SSI gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at vi nu har en situation i Danmark, som vi skal sætte ind imod, hvis problemet ikke skal brede sig uhæmmet”.
Globalt problem – lokal indsats
- Kan vi holde os fri af resistente bakterier i en globaliseret verden? Eller køber vi os bare en galgenfrist ved at løse problemet på de danske sygehuse?
”Vi kan ikke løse problemet globalt. Men vi kan forhindre det i at brede sig, når det dukker op i Danmark, hvilket det gør igen og igen”.
Problemet vil brede sig globalt – men med en forskellig stigningstakt. Robert Skov peger på den anden bakterie – CPE – som er så resistent, at der kun findes ganske få – om overhovedet nogen – virksomme antibiotika imod den.
”I visse lande ser vi store forekomster af CPE. F.eks. har Israel haft enorme problemer. Men ved en stor, national indsats lykkedes det israelerne at bekæmpe det. Men det kræver en koncentreret og fælles indsats – regionalt, nationalt. Og internationalt”.
- Men selv om vi bygger digerne højere og højere, ser det alligevel ud til, at de en dag bliver overskyllet?
”Alligevel kan vi sætte rigtig effektive pumper op langs digerne. Og det, der langt hen ad vejen redder Danmark, er vores hygiejne. Og selv om man lige nu hører meget om MRSA, har vi alt andet lige haft stor succes med vores MRSA-bekæmpelse på vores hospitaler”.
- Så der er grund til optimisme?
”Der er i hvert fald grund til at gøre noget aktivt ved det. For vi kan se på MRSA, at det kan lade sig gøre. Og vi kan se på VRE-udbrud i Sverige, at det har kunnet bekæmpes – og det samme på CPE-udbruddet i Israel. Så der er ingen undskyldning for ikke at tage fat i problemerne”, siger Robert Skov.
Indsats virker
I øvrigt viser Danmap-rapporten et uændret, relativt højt niveau blandt mere kendte, multuiresistente bakterier som de ESBL-producerende coli-bakterier: I 2013 fik 303 patienter blodforgiftninger med ESBL-bakterier. Det er mere end en tredobling i forhold til 2008, hvor antallet var 96.
Trods megen omtale af den multiresistente svine-MRSA lå antallet af MRSA-forårsagede blodforgiftninger i 2013 på samme, relativt lave niveau, hvor det har ligget i de sidste ti år – nemlig 30 tilfælde.
Det tolker Robert Skov som et godt tegn:
”Vi har haft en handlingsplan mod hospitalserhvervet MRSA siden 2007, og det tyder på, at den virker. Til trods for, at der er en kraftig stigning i antallet af mennesker, der bliver smittet med MRSA af alle typer, er der fortsat kun få, der bliver alvorligt syge af MRSA,” siger Robert Skov.
