Hospitalslæger i Region Hovedstaden mest utilfredse med sundheds-it

Er du hospitalsansat læge i Region Hovedstaden, er du blandt landets suverænt mest utilfredse læger, hvad angår sundheds-it.

Det viser en ny undersøgelse, som Gallup har lavet for Lægeforeningen. F.eks. er 49 pct. af hovedstadslægerne »enige« eller »overvejende enige« i, at sundheds-it er »besværligt at bruge«. Til sammenligning er tallet nede på 28 pct. i Region Sjælland.

Forskellen mellem praktiserende læger og hospitalsansatte er endnu mere markant. Hvor kun 15 pct. af de praktiserende læger er »enige« eller »overvejende enige« i udsagnet, ligger tallet på 49 pct. hos de yngre læger og på 47 pct, blandt overlægerne.

Ortopædkirurg på Rigshospitalet, Ulrik Kähler, forklarer hvorfor:

»Vi har tit 4-5 vinduer åbne«, siger han og peger på de to computerskærme, som han sidder foran en eftermiddag, hvor vagten lige er begyndt.

Der er to computere, fordi en ikke er nok til at rumme alle vinduerne.

»Vi har f.eks. et EPJ-vindue, det elektroniske medicinmodul, operationsbookings, medicin.dk og røntgenbilleder åbne. Vi kan simpelt hen ikke have mere på skærmen. Man kan tit se os sidde og bruge mindst to skærme, fordi vi har så mange systemer åbne på en gang«, siger han.

»Det hjælper heller ikke ligefrem, at der ikke er single sign on i Region Hovedstaden, at meget af materiellet er gammelt, og at systemerne bag ofte er ualmindeligt langsommelige. Typisk crasher et af systemerne et par gange om dagen, røntgenbilleder bliver ikke vist, operationsplanlægningen fryser, og nu senest er FMK [Fælles Medicin Kort] suspenderet«, fortæller han.

Læger vil involveres

Ulrik Kähler er en af de it-interesserede læger - f.eks. har han været med til at udvikle en række apps og videndelingssystemer til smartphones og tablets.

Han har flere gange prøvet at gøre regionen interesseret.

»Når vi skriver til de it-nøglefolk, der sidder i regionen, med vores ideer, så får vi tit ikke noget svar. Man ser ikke lægerne som en resurse, der bør inddrages, og det er trist«, siger han.

»Det er klart, at vi, der behandler patienterne, har uddannelsen og bruger værktøjerne i det daglige, kunne designe systemerne mere brugervenligt, f.eks. ved at gøre systemerne mobile og skræddersy søgemaskiner og menuer mere elegant, end tilfældet er i dag«.

Den holdning er Ulrik Kähler ikke ene om. Ifølge enqueten er lægerne generelt enige i, at de ikke bliver tilstrækkeligt inddraget i ny it. Hele 60 pct. af samtlige læger, uanset region og foreningsforhold, er »uenige« eller »overvejende uenige« i, at »læger er tilstrækkeligt involveret i udviklingen af sundheds-it«.

Ikke bare bøvl

Men lægers syn på deres it-redskaber er ikke bare kritisk.

»Vi har single sign on og har haft det længe. Og ventetid på elektronisk materiel, det har vi ikke noget af«, siger ledende overlæge på Børneafdelingen, Carsten Vrang.

Men han er så også ansat på Næstved Sygehus og dermed i Region Sjælland. Hans afdeling har ofte været med til at teste og udvikle nyt, og der er tilfredshed i stemmen, når han demonstrerer afdelingens akuttavler og dens patientoverblik, som omfatter ikke blot den elektroniske journal, men en række yderligere funktioner.

Han synes, at systemerne giver et godt overblik og adgang til information i f.eks. e-journalen, FMK, notater, blodprøvesvar og kliniske retningslinjer. F.eks. bliver det automatisk markeret, når en prøve er ankommet - det blinker, hvis svaret er opsigtsvækkende - eller hvis der mangler en epikrise.

Der er et hav af planer i regionen om f.eks. at udvikle patientoverblikket, som p.t. indeholder liste på liste af ord, ord og atter ord, så det bliver organiseret omkring en Avatar - ligesom de har det på Sygehus Thy-Mors, som Ugeskrift for Læger tidligere har berettet om.

Der er også ting, der skal forbedres.

F.eks. er det et ønske hos lægerne, at det skal være nemmere at gå fra overblikstavlen til patientoverblikket. Lige nu skal man genindtaste eller copy-paste patientens cpr-nummer for at komme fra det ene system til det andet.

Ikke desto mindre er det selv for en ikke-it-kyndig ikkelæge umiddelbart til at se, at der er mindre frustration her end i hovedstaden. Det bekræfter it-undersøgelsen. Region Sjælland er den region, hvor flest læger - 49 pct. - synes, at sundheds-it er tilpasset deres arbejdsgange på jobbet. Kun 22 pct. svarer direkte »uenig« eller »overvejende uenig« på spørgsmålet.

FMK - problem eller løsning?

Ugeskriftet besøgte Næstved kort efter, at Region Hovedstaden suspenderede brugen af FMK, fordi medicinkortet og hovedstadens medicinmodul ikke kommunikerede ordentligt.

Sådan er det ikke her. FMK er et ekstra faneblad i det velkendte medicinmodul og popper op ved siden af, når man trykker, så man får en split screen.

»Vi har bygget det, så man tydeligt kan se, at dette her er FMK, den fælles nationale banehalvdel, og den anden er vores«, siger Carsten Vrang.

Der har dog været problemer også her.

»Et af de store problemer har været digital signatur. Og hvis det ikke fungerer, så har det ikke været muligt at lave medicinafstemningen korrekt«, siger han.

Nogle læger synes, at FMK's metode er bøvlet. Man skal suspendere patienten i FMK ved indlæggelse og overføre oplysningerne til sygehusets eget system. Siden skal der medicinafstemmes, og så skal man ved udskrivning flytte oplysningerne over i FMK igen og bekræfte, så FMK kan opdateres.

»Det er en sikkerhed for, at der har været en læge inde over denne her ordination. At den så at sige er godkendt«, forklarer Carsten Vrang.

Nogle læger synes også, at det er vanskeligt at medicinafstemme en patient, som de ikke kender, og som de måske kun har i behandling i ganske kort tid. Men det argument anerkender Carsten Vrang faktisk ikke.

»Medicinafstemning ved udskrivelsen er noget, som den læge skal gøre, der har haft patienten i behandling. Med FMK har lægerne fået et stærkt værktøj til at leve op til det ansvar, som de altid har haft. Nemlig altid at overveje, om en igangværende medicinsk behandling er relevant i forhold til patientens aktuelle tilstand«, siger han.

Han fremhæver også, at fremover bliver oplysninger om patientens aktuelle medicin tilgængelige for alle sundhedspersoner, der hjælper patienten. Og der bliver fælles overblik over ordinationer i hele landet.

»Selvfølgelig vil der være mangler i et nyt system, og FMK skal løbende forbedres og udvides.

Men med FMK har lægerne fået et langt bedre og sikrere redskab til en dialog med patienterne om deres medicin«, siger han.

Hvad med det jyske?

Så vidt de to sjællandske regioner. Men hvad med resten af landet? Hvad angår FMK, er det kun de sjællandske hospitaler, der har implementeret - bortset fra to midtjyske.

Regionshospitalet Randers er det ene, og d et var også her, at regionens fælles elektroniske patientjournal - Midt-EPJ - blev rullet ud først. Det er nu efterhånden et par år siden. Så hvordan er det gået?

»Brokkeriet nu går mest på, at EPJ ikke er stor nok«, siger Astrid Højgaard, ledende overlæge på Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, og giver et eksempel:

»I fertilitetsklinikken kan vi ikke bruge EPJ ved IVF-behandling, når vi laver stimulationsskemaer med hormondosis, f.eks. - de data kan vi ikke få ind i EPJ. Så der har vi et håndudfyldt skema«, siger hun.

»Vi vil have datafangst«

Og så har Astrid Højgaard samme klagepunkt som rigtig mange andre læger: indtastning af de samme data flere gange.

»Det tager utroligt lang tid for os at indtaste data. F.eks. når vi fjerner en livmoder, er der en masse ting, der skal registreres. Der går en uges mandetimer om året på at registrere fertilitet til Sundhedsstyrelsen. Og når vi indberetter, så kan vi ikke trække data ud igen. Det er en død database, men vi skal stadig registrere manuelt. Det er en lovmæssig forpligtelse«, siger hun.

Hospitalets sundheds-it-chef, Thomas Stadil Pinstrup, siger, at løsningen er at lave det kliniske dokumentationsarbejde i EPJ, så man slipper for at registrere flere gange. Siden skal de forskellige data kunne trækkes ud automatisk - dvs. datafangst.

Når det er sagt, er der også områder, hvor elektronikken støtter lægerne.

»Vi som gynækologer synes, det er rigtig smart, at systemet løbende fortæller os, hvor langt en graviditet er løbet frem. Vi taster startdatoen ind og skal ikke hele tiden regne ugetal plus dage ud«, siger Astrid Højgaard.

»Og noget andet, der også er smart, er, at systemet overfører oplysninger til din Outlook-kalender. Så hvis jeg arbejder hjemmefra og kan se, at jeg i morgen har fire patienter i ambulatoriet og ved, at jeg ikke kan komme, så kan jeg ringe til en kollega og spørge: Kan du gøre det?«, siger hun.

»Lige nu bliver der evalueret på det. Halvdelen af lægerne i min afdeling synes, det er dødsmart. Den anden halvdel kunne ikke drømme om at bruge det, men jeg synes, det er genialt«.

Det, der virker for nogle læger, virker ikke for andre.

Og det er måske derfor, at it-undersøgelsens resultater om tidsbesparelse viser en mere kompleks hverdag, end man måske skulle tro.

Således er der på en og samme tid 53 pct. af lægerne - samlet set - der synes, at sundheds-it »tager tid fra patienterne«, og næsten lige så mange - 51 pct. - der synes, at det sparer tid i forhold til en arbejdsplads uden sundheds-it.

Muligvis er moralen, at it nok tager lægernes tid, men at de havde haft endnu mindre tid til patienterne, hvis der ikke havde været noget, der hed it.

Almen praksis mest tilfreds

Tallene dækker dog over meget store forskelle. Helt uden sidestykke er almen praksis den sektor, der synes, at sundheds-it sparer mest tid, nemlig 79 pct. af de adspurgte i enqueten, hvor f.eks. kun 32 pct. af overlægerne synes det samme.

Praktiserende læge Poul Oluf Olesen i Bjerringbro fremhæver f.eks., at han kan kommunikere elektronisk med ikke bare sygehus, men også kommune. Det er dog både godt og skidt.

»Jeg har måske en patient på et plejehjem og får et spørgsmål fra hjemmesygeplejersken på mail. Før ringede eller faxede sygeplejersken til os. Nu får jeg så en EDI-meddelelse og kan sende en korrespondancemeddelelse til kommunen. I og for sig rigtigt smart og praktisk - specielt med alle de svar, vi skal give. Men ulempen er, at vi får meget mere kommunikation end før«, siger han.

Det vælter f.eks. ind med e-mails i langt større antal, end nogen tidligere modtog breve.

»På en måde er det godt, at vi kommunikerer, men det giver en større arbejdsmængde. Det kan være godt for patienten - men det kan også være, at der ikke er nogen patientforbedrende effekt«, siger han.

Her fanger vi data

Den datafangst, som hospitalslægerne efterlyser, så de slipper for dobbeltregistreringer af data, findes i almen praksis. I første omgang blev den indført for patienter med diabetes, og den bidrager til, at lægerne ikke bare får et overblik over deres egen papientpopulation, men også, at de kan sammenligne sig med andre.

»Det har vi haft i flere år. Der er ingen problemer teknisk set - det har der ikke været længe. Det er et af de it-systemer, der også påvirker vores adfærd. Du får en påmindelse om at registrere, tjekke eller undersøge disse her indikatorer. Det er et af de værktøjer, der gør, at du husker«, siger Poul Oluf Olesen.

»I starten var det en tidssluger, men nu har jeg vænnet mig til det«, siger han.

Mere involvering

De praktiserende læger er i det hele taget langt mere tilfredse med it-systemerne end hospitalslægerne. Kun 15 pct. synes, at de er »besværlige«. Der er også langt flere praktiserende læger end hospitalsansatte, der synes, at de er blevet tilstrækkeligt involveret i udviklingen. Det hænger måske sammen?

Det mener Lægeforeningen. I et papir om sundheds-it-politik, som blev diskuteret på Lægemødet i weekenden, er den overordnede pointe, at lægerne kan, bør og skal inddrages mere i udvikling og implementering af sundheds-it.

Der er to andre overordnede ønsker til den videre udvikling: At sundheds-it skal være organiseret omkring patientforløb, og at den skal være sektoroverskridende.

Altså lige præcis tiltag som f.eks. e-journalen, FMK og det kommende nationale billedindeks. Nu mangler så bare, at redskaberne indrettes så praktisk og anvendeligt, at flere læger kommer til at påskønne dem. Også i Region Hovedstaden.

Læs mere om Lægeforeningens it-politikpapir i artiklen »Sundheds-it skal handle om patienten« på side 1195. Politikpapiret kan ses i sin helhed på www.laeger.dk.

Fem spørgsmål til Lars Riber, formand for Lægeforeningens it-netværk

I Lægeforeningens nye sundheds-it-papir kræver I mere indflydelse. Hvad vil I bruge den til?

»Hvis vi er med til at udforme it-systemerne, bliver de bedre og hurtigere, og så bliver der bedre tid til patienterne. Vi skal være med til at definere, hvad it-systemerne skal indeholde og kunne«.

Men der sidder jo mange læger rundt omkring, der er involveret i it-udvikling?

»Det er dejligt, at læger involveres, men det kører ukoordineret i hver region. Man får et mere nuanceret input ved at involvere en standsforening. Hvis man vil have et sammenhængende sundhedsvæsen, må man snakke med Lægeforeningen«.

Du vil altså have Lægeforeningen mere på banen?

»Jeg vil have, at al koordinering skal ske via Lægeforeningen. Vores netværk består af 30 mennesker, der har interesse for sundheds-it-området. Ved at rette henvendelse til os kan man få input fra en masse forskellige«.

Har læger overhovedet tid til at it-udvikle?

»Der er naturligvis meget fokus på kvalitet i sundhedsvæsenet, og for at sikre det er det nødvendigt, at lægerne sidder med i udviklingen af sundheds-it. Derfor bør det klart være et vigtigt fokusområde fra regionernes side«.

Giv et eksempel på noget, I virkelig savner?

»Jeg kunne godt tænke mig datafangstmoduler. I alle specialer har vi alle mulige databaser, som vi nu skal indtaste de samme oplysninger i, som vi allerede har indtastet i journalerne«.