Skip to main content

”Hun har altid villet hjælpe alt og alle”

Nanna Skytt sejlede for nylig ind i et mindre stormvejr, da hun havde udtalt sig i medierne om forholdene på sin arbejdsplads – Børneafdelingen på Hvidovre Hospital.

Klaus Larsen kll@dadl.dk

29. aug. 2014
4 min.

Lige siden Nanna Skytt som medicinstuderende havde klinikophold på en børneafdeling, har hun haft blikket rettet mod pædiatrien – hvor hun for nylig afsluttede en intro-stilling.

At hun ville være læge, vidste hun senest i 9. klasse på folkeskolen i Skovshoved. Forbilledet var hendes farbror. Han var praktiserende læge, og ved siden af sin praksis rejste han verden tynd for Læger Uden Grænser ”Jeg ønskede, at jeg kunne udrette bare halvdelen af det, han kunne”, siger Nanna Skytt, som allerede i 9. klasse var i erhvervspraktik hos en praktiserende læge.

Da hun skulle i gymnasiet, var vejen til lægestudiet sådan set udstukket. Den praktiserende læge, som hun var i praktik hos, rådede hende til at blive sproglig student, for der fik man nemmere et højt gennemsnit. ”Det var nok et af de dårligste råd, jeg har fået til dato. For efter gymnasiet måtte jeg bruge et år på matematik, kemi og fysik som suppleringsfag”, fortæller Nanna Skytt.

Efter studentereksamen arbejdede hun i hjemmeplejen for at spare sammen til den obligatoriske Store Rejse til Østen. Derefter begyndte hun, 21 år gammel, på medicinstudiet. Og det overraskede ikke hendes far, Ivar Skytt, for allerede som 8-10-årig valgte hun til en karnevalsfest at klæde sig ud som læge. Og i øvrigt bar hun på et ”et udpræget omsorgsgén”, fortæller han:

”Hun har altid villet hjælpe alt og alle og bekymret sig om folk, der ikke havde det godt. Jeg sad engang og læste i Berlingske, der havde en helsidesannonce om at samle ind til de sultne i Afrika. Billedet viste en pige med et tomt, rustent køleskab, og Nanna spurgte, om jeg ikke skulle sende noget”.

Ivar Skytt forsøgte at snakke uden om og henviste til, at ”vi jo giver til så meget andet”. Men pigen var stædig: ”’Far’, sagde hun. ’Vil du så godt sende 200 kroner af mine lommepenge hver måned?’ Det var halvdelen af, hvad hun fik. Og dem sendte hun i flere år”, fortæller Ivar Skytt.

Interessen for pædiatri begyndte under klinikophold under studiet: ”Jeg syntes, børnene var de sjoveste. Og da jeg havde et prægraduat forskningsår, forskede jeg i pædiatri. Der så jeg flere børn, og kunne godt lide det, men det er først nu, efter et år på en børneafdeling, at jeg er blevet helt sikker på mit specialevalg”, forklarer Nanna Skytt. Hun er netop begyndt i en ny intro-stilling på

Børne- og Ungdomspsykiatrisk afd., Bispebjerg Hospital.

Om karrieren skal ligge på hospital eller i egen praksis, ved hun ikke. ”Jeg kan godt lide hospitalet og samarbejdet på tværs af fagene. Og at have kolleger omkring mig. Men desværre er produktiviteten kommet så meget i højsædet, at man nok bedre får faglig tilfredsstillelse i egen praksis. Men foreløbig vælger jeg nok hospitalsarbejdet”.

"Skal man blive en god læge", mener Nanna Skytt, "skal man kunne lade, som om, man har alverdens tid - uanset, hvor travlt man har. Desuden skal man besidde ro og være i stand til at tage beslutninger på et andet menneskes vegne: ”Det nytter ikke med en læge, der skyder tingene til hjørne. Jeg tror, det gælder om at være lidt handlekraftig. Det håber jeg, at jeg bliver”.

På afdelingen i Hvidovre var Nanna Skytt tillidsrepræsentant for sine yngre læge-kolleger. Hun ville gerne kunne sige, at der lå ædle motiver bag, da hun påtog sig hvervet. ”Men det var altså bare en dygtig tillidsmand, der gik på barsel og spurgte mig, om jeg ville tage over, for der var ingen, der havde meldt sig”, siger hun.

En god ven er Christian Monberg, der har kendt Nanna Skytt siden, de var børn. Som kapsejler har han ofte Nanna ombord som gast. Han er ikke sikker på, hvornår hun valgte medicinen, men mener, at senest var i gymnasiet. Men på et tidspunkt overvejede hun også jura. Og der var stof i hende til en god jurist, mener Christian Monberg, der selv valgte jura:

”Hun lægger meget vægt på, at retfærdigheden skal ske fyldest – at alle skal have som fortjent. Gode mennesker skal behandles ordentligt, og de dårlige skal have deres straf”, fortæller Christian Monberg. Men han kan sagtens se hende i rollen som børnelæge. Også han nævner hendes ”omsorgsgén”.

”Og samtidig er hun god til at møde mennesker på det niveau, hvor de er. Det tror jeg, hun kan drage nytte af i en pædiatrisk sammenhæng”, siger Christian Monberg og tilføjer for egen regning, at Nanna i øvrigt er ”lidt af en party-starter”:

”Hun er sådan én, der kommer ind i et lokale, og uden at hun egentlig gør noget særligt, går der 20 sekunder – så kigger alle på hende og taler med hende eller om hende. Hun tiltrækker altid opmærksomhed – men på en sjov og kærlig måde – og med stor selvironi”.