Skip to main content

Hurtigere, højere, stærkere!

Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

27. aug. 2010
3 min.

Det er snart to år siden, at praksiskommissionen foreslog at flytte en lang række opgaver til almen praksis i takt med sygehuscentraliseringen. Og i en række store praksis, som Dansk Sundhedsinstitut (DSI) har studeret, er det lykkedes fint, fortæller Jacob Kjellberg, DSI.

»De har vist sig i stand til at lave langt mere gennem uddelegering, fornuftig arbejdsdeling, ansættelse af specialiseret praksispersonale osv.«, siger sundhedsøkonomen. Ganske vist studerede undersøgelsen kun en håndfuld store praksis, og mange af de små har ikke - og kan eller vil ikke - realiseret praksiskommissionens visioner. »Men undersøgelsen viste, at det lader sig gøre«.

Tid ikke eneste faktor

Jacob Kjellberg ser ikke noget til hinder for, at almen praksis kan sætte produktiviteten i vejret med et par procent - det har man jo kunnet i sygehussektoren.

»Spørgsmålet handler om definition. Det er relativt enkelt, når vi taler om omkostningsbestemte takster i sygehusvæsenet. Men hvad er produktivitet i almen praksis? Tid er ikke den eneste faktor. Det handler også om smart udstyr, så man kan gøre ting hurtigere, eller om at flytte opgaver til nogen, der kan gøre det billigere. Der er mange muligheder«.

En øget produktivitet må ifølge Jacob Kjellberg ske på et ændret økonomisk grundlag:

»I dag hedder det ,flere ydelser - flere penge', uagtet om det understøtter den overordnede målsætning. I stedet må man se på, hvad man vil: Vil vi have flere ambulatorieydelser? Flere patienter, så vi undgår spøgelsespatienter? For i så fald må man lave differentierede normtalsberegninger og f.eks. differentiere basishonoraret i forhold til, hvor langt man ligger fra de målsætninger. Men der bør være produktivitetskrav indbygget i takstaftalerne«, siger Jacob Kjellberg. Han anser det ikke for sandsynligt, at Danske Regioner møder op til de kommende forhandlinger med en stor pose penge:

»Som økonomien står nu, tror jeg ikke, at finansministeren vil bakke løsninger op, der udløser væsentlige meromkostninger«.

PLO venter flere opgaver

Ifølge næstformand i PLO, Peter Magnussen, kan almen praksis godt øge kapaciteten. Mange steder kan man omstrukturere arbejdet, men det kræver nogle vilkår, der gør det muligt at ansætte praksispersonale samt giver mulighed for at udvide de fysiske rammer.

»Og selv om fremtiden går i retning af større lægehuse, kan dette også ske i en stor solopraksis, der har den omsætningsmæssige og økonomiske mulighed. For der venter os et væld af opgaver, først og fremmest kronikerbehandling, som vi kun kan påtage os, hvis vi udnytter vores kapacitet«, siger Peter Magnussen.

Han mener ikke, at praksis har fået for mange opgaver, for det er her, man har patientkontakten og kan tage kvalificeret og individuel stilling til, hvad der eventuelt kan uddelegeres. Men at sætte et tal på produktivitetsstigningen - f.eks. to procent - finder han temmelig abstrakt: To procent - af hvad? »Produktionen i almen praksis er i sig selv en effektivisering i forhold til at få arbejdet udført et andet sted. Kernen i vores arbejde er lægens tid med patienten, og det kan ikke effektiviseres«, siger Peter Magnussen.