?
Læs mere om arbejdspladslogin her.

Content area

Nyhed / 9. okt 2017

Hver anden medicinstuderende har psykiske problemer

Nyheder

55 pct. af de medicinstuderende oplever psykiske problemer i løbet af studiet, viser en undersøgelse foretaget af FADL. Præstationskultur er en af de store synder, ifølge en psykolog.

Dato
9. okt 2017
Forfattere
Britt Lindemann, brl@dadl.dk
💬 0

Det er ikke noget, de taler om, men hver anden medicinstuderende oplever psykiske problemer som stress, angst og depression i løbet af deres studietid. Det viser en undersøgelse foretaget af Foreningen af Danske Lægestuderende (FADL) blandt 2.883 medicinstuderende.

Jesper Madsen, der er psykolog ansat ved Studenterrådgivningen, en institution under Uddannelses- og Forskningsministeriet, får årligt henvendelser fra omkring 5.000 studerende på videregående uddannelser. Han oplever, at medicinstuderende er mere stressede end andre studerende. Det skyldes blandt andet en særlig kultur på medicinstudiet, som han ikke ser lignende på andre studier.

»Medicinstuderende er enormt ambitiøse og begynder allerede tidligt på studiet at tænke i deres videre karriereforløb. Det handler om at forske allerede i studietiden samt få det rigtige studiejob og 12-tallerne. Det skaber en præstationskultur, hvor de ser deres medstuderende som konkurrenter, de ikke vil vise svaghedstegn, og som de aldrig ville tale med om det svære«, siger Jesper Madsen.

En ny måde at arbejde på

Han oplever studerende, der er vant til at arbejde meget grundigt og hårdt, og at det har givet dem de resultater, de går efter. Men på medicinstudiet beskriver de studerende, at de bliver mødt af uklare målsætninger, manglende oplysninger om litteratur og sjælden feedback fra underviserne.

»Nogle prøver at performe sig ud af problemet ved at læse 10-12-14 timer om dagen, og så kommer de til os med stress, koncentrations- og motivationsproblemer. De har katastrofetanker om ikke at blive til en dygtig læge, og at de medstuderende får alle de gode job, og de har brug for hjælp til nye studieteknikker. I stedet skal de arbejde ud fra, hvad de allerede kan og ved, og tilrettelægge deres læsning i forhold til det«, forklarer Jesper Madsen og fortsætter:

»Og så opfordrer vi dem til at tale med deres medstuderende om deres oplevelse af studiet, så de ikke står alene med det«.

  • De studerende er bange for at blive efterladt i karriereræset og i sidste ende ikke få den speciallægeuddannelse, de gerne vil have. Vi skal få afmystificeret, hvad der skal til for at gennemføre medicinstudiet, og så skal vi have de studerende til at tale om deres forventninger og udfordringer

Claas-Frederik Johannsen, formand for FADL

På Studenterrådgivningen kan man få op til fem samtaler om det, der er svært på studiet. Men det batter ikke, når hver anden studerende har psykiske problemer.

»Det er fint, at de kan komme til Studenterrådgivningen eller kommer i behandling andre steder, men der skal mere til, så der ikke er så mange, der får brug for hjælp. Der skal ske strukturelle ændringer på medicinstudiet i forhold til, hvordan man tager imod nye studerende, og hvad man fortæller dem om studieteknik og forventninger. Hele den elitære forestilling om, hvordan man er en god medicinstuderende, og konkurrencekulturen kommer også udefra og ikke bare fra de unge selv. Så hvis det virkeligt skal batte, skal man se på, hvordan uddannelsen skal skrues sammen«, siger Jesper Madsen.

Kræver langvarig indsats

Formand for FADL Claas-Frederik Johannsen er enig i, at præstationskulturen på medicinstudiet er en af de store medvirkende årsager til, at så mange oplever psykiske problemer.

»De studerende er bange for at blive efterladt i karriereræset og i sidste ende ikke at få den speciallægeuddannelse, de gerne vil have. Vi skal få afmystificeret, hvad der skal til for at gennemføre medicinstudiet, og så skal vi have de studerende til at tale om deres forventninger og udfordringer«, siger han.

En af de myter, som Claas-Frederik Johannsen gerne vil aflive, er den om, at man kun kan blive en dygtig læge med kitlen fuld af 12-taller. Det er især vigtigt, fordi psykiske problemer i jagten på den perfekte præstation for mange får konsekvenser i form af lavere karakterer, dumpede eksaminer og gentagelse af semestre.

FADL sætter i øjeblikket fokus på trivsel, blandt andet arrangerer de sammen med en række andre studenterpolitiske organisationer en trivselskonference senere i dag, men det er ikke nok.

»På papiret gør universiteterne alle de rigtige ting, men effekten af det udebliver. Man er nødt til at finde på en anden måde at gøre tingene på. Det er f.eks. ikke nok at tale om studieteknik én gang i starten af studiet, hvor der sker så meget andet i de studerendes liv. De gode intentioner skal spredes ud over hele studietiden, hvis det skal gøre en forskel«, mener Claas-Frederik Johannsen.

Pres udefra

Mens de studerende i forvejen presser sig selv til at præstere det hele til 12-taller, bliver de også mødt af stigende krav udefra.

»Det er en rimelig forventning, at studiet er ens primære opgave, og at sidestille med et fuldtidsjob. Men at pace folk igennem uddannelsen er ikke gratis. Derfor skal politikere overveje, om det er det værd, når hver anden studerende lider af psykiske problemer. Især når vi ved, at studerende med psykiske problemer er længere om at gennemføre deres studie. Så har man nemlig opnået lige netop det modsatte af det man ville«.

Undersøgelsen viser, at 67 pct. af de medicinstuderende føler sig pressede af gennemførelsestiderne, og Claas-Frederik Johannsen frygter, at presset udefra koster på kvaliteten af de læger, der kommer igennem medicinstudiet.

»Vi frygter, at det går ud over kvaliteten, dels fordi reformen presser de studerende psykisk, så de gennemfører langsommere, og dels fordi presset på at gennemføre giver mindre plads til faglig fordybelse. Når det er de konsekvenser vi ser, så løser reformen ikke det problem, vi har med lægemangel lige nu«, slår Claas-Frederik Johannsen fast.

Ikke et nyt fænomen

Om undersøgelsen:

Studieundersøgelsen er et samarbejde mellem Foreningen af Danske Lægestuderende og lægeskolerne ved Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Københavns Universitet og Syddansk Universitet.

Deltagelse i studieundersøgelsen er frivillig. Dataindsamling har primært bygget på personlige mail udsendt fra universiteterne til de lægestuderende. Sekundær dataindsamling er sket via mail fra FADL til de lægestuderende, kampagne på sociale medier ved FADL, kommunikation på intranet ved universiteterne, plakater og promovering på universiteterne ved FADL.

2.883 har besvaret undersøgelsen.

55% af de lægestuderende har psykiske problemer i løbet af studiet.

85% af de lægestuderende mener, at fremdriftsreformen giver mere stress på studiet.

Hvis du er psykisk presset:

Har du det svært på studiet, kan du kontakte Studenterrådgivningen. Hvis du frygter, at du lider af angst eller depression, skal du kontakte din egen læge.

Medicinstudiet er hårdt og kræver meget af de studerende. Sådan har det altid været, og det vil det altid være, ifølge studieleder på medicin på Københavns Universitet, Jørgen Kurtzhals.

»Det er ikke nyt, at medicinstuderende føler sig pressede, men vi accepterer ikke tingenes tilstand. Derfor har vi stort fokus på f.eks. at få vores kursusledere til at udtrykke sig klart om forventningerne til de studerende, for selvom det kræver hårdt arbejde, er det selvfølgeligt ikke meningen, at de studerende skal få det psykisk dårligt«, slår han fast.

På Københavns Universitet tilbyder man også studerende kurser i mindfulness og studieteknik, ligesom det lige er besluttet at strække introduktionen over 1. og 2. semester for at imødekomme nogle af de studerendes udfordringer. Alligevel forestiller Jørgen Kurtzhals sig ikke, at det vil være muligt at skabe perfekte resultater.

»Virkeligheden er, at der er pres på fra seksårsregel og fra meget ambitiøse miljøer på de store universitetshospitaler. Så hvis du er ambitiøs, kræver det en stor indsats. Men man kan jo sagtens blive en god læge uden at have et stort cv, før man bliver færdig«, siger han.

Medicinstudiet tiltrækker studerende, der er vant til at lægge en stor indsats i deres uddannelse og engagere sig vidt og bredt, men Jørgen Kurtzhals tror alligevel på, at der er en lille kulturændring blandt de studerende på vej.

»Jeg kan høre på mange af de yngre studerende, at de taler mere med hinanden om det, der er svært, og det, synes jeg, er en positiv udvikling«, siger han.

Læs mere:

Liv Buk vil tale sig ud af stigmatiseringen

Johanne Olsen fik en depression på medicinstudiet

💬 0 Kommentarer

Right side

Nr. 21/2017

EmediateAd

EmediateAd

Senest kommenteret

Sundhedsvæsenet har stadig brug for lægesekretærer
💬
1
Tobias Ramm Eberlein 20. okt 2017 17:33
Bæltefrit afsnit koster penge
💬
1
Susanne Feierskov 20. okt 2017 11:06
Lægeformand: Karsten Bech er under standard
💬
13
Elsemarie Døssing 19. okt 2017 14:27
Svendborg-sagen: Styrelse beklager sektionschefs udtalelser
💬
4
Jens Blicher 18. okt 2017 18:19
Styrelsen for Patientsikkerhed: Svendborglæger var langt under standard
💬
20
Preben Brandenhoff 16. okt 2017 19:44

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd

EmediateAd