Lige over hver tiende mand og hver femte kvinde i Danmark har smerter eller andre lidelser, der ikke kan forklares. Det viser den første rapport fra den hidtil største undersøgelse af funktionelle lidelser.
Spørger man et repræsentativt udsnit af danskerne mellem 18 og 76 om deres helbred, viser det sig, at 10,9 pct. af mændene og 20,1 pct. af kvinder af egen læge har fået at vide, at de har det, der kaldes en funktionel lidelse.
Det viser de allerførste resultater af et dansk epidemiologisk studie, som er den hidtil største undersøgelse af funktionelle lidelser.
Mellem 2011 og 2015 blev i alt 9.656 mænd og kvinder udspurgt i henhold til videnskabelige spørgeskemaer vedrørende fem funktionelle lidelser: fibromyalgi, piskesmæld, kemisk overfølsomhed, irritabel tarm og kronisk træthed. Og lægger man tallene sammen, er det altså en ganske stor del af især kvinderne, der har sådanne lidelser.
Det helt store spørgsmål er, i hvor høj grad, patienterne er belastet af lidelserne – og naturligvis hvad der kan gøres ved symptomerne.
”Vi ved, at folk har utroligt mange symptomer. Det interessante er nu, i hvilken grad disse tilstande generer dem. Det skal vi til at kigge på nu”, siger professor, dr. med. Torben Jørgensen, enhedschef på Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed i Region Hovedstaden, som er hovedforsker på studiet, der støttes af TrygFonden og Lundbeckfonden.
”Vi har sat dette kæmpestudie i gang, og inden for det næste år har vi en god beskrivelse af tilstandene. Men vi vil gerne videre fra symptombeskrivelser og se, om vi kan finde undersøgelser, der kan understøtte, at der er noget galt inde i patienternes krop. Dette vil nok tage nogle år".
Hvilke undersøgelser er det?
”Vi har undersøgt det autonome nervesystem, og vi har blodprøver, hvor vi skal analysere biomarkører for at finde ud af, om vi kan afgrænse lidelserne på en bedre måde. På den måde vil vi gerne frem til en egentlig diagnose. Og så vil vi gerne finde ud af, om der er noget, der karakteriserer de patienter, der får symptomer, og dem, der ikke gør”.
Såsom?
”For eksempel ved vi, at dem, der får hjertesygdom, ofte ryger, har højt blodtryk og spiser forkert. På samme måde vil vi gerne se, om der er noget, der karakteriserer patienter med funktionelle lidelser. Er der traumer i barndommen? Er det deres gener? Deres personlighed? Nogle infektioner de har fået? En kronisk sygdom?”.
I undersøger altså både eventuelle somatiske og psykiske baggrunde?
”Ja, jeg har ikke nogen forudindtagelse af, hvad der ligger bag. I min verden er psykiatri ikke meget anderledes end somatik. Der er rigtig meget psyke i vores almindelige kroniske sygdomme, f.eks. er type 2 diabetes og hjertesygdom meget præget af, hvordan folk har det, hvor sårbare de er, hvor stressede osv. Det er derfor, vi har det autonome nervesystem med i undersøgelsen. Vi regner med, at det baner vejen mellem psyke og soma”.
Er det ikke sært at tage så forskellige lidelser som f.eks. piskesmæld og kemisk overfølsomhed med i samme undersøgelse?
”Når sådan et studie koster et tocifret millionbeløb, så er det om at bruge kohorten. Og ved både piskesmæld og kemisk overfølsomhed er det noget fysisk, der sker. Men det er ikke altid, at den fysiske ting sker – nogle kan f.eks. have piskesmældssmerter, uden at der har været et traume. Derfor tager vi dem med. Vi tager denne her forfærdelige brokkasse (funktionelle lidelser, red.), hvor det hele er blevet puttet sammen”.
Er der flere elementer i undersøgelsen?
”Det sidste skridt er at finde ud af, hvordan det går patienterne. Hvordan får de det på langt sigt? Vi har f.eks. set på gamle materialer, der viser, at patienter med irritabel tyktarm ikke får hyppigere alvorlige mave-tarm sygdomme end andre. De får heller ikke hyppigere mentale sygdomme - depression osv. - end andre gør”.
Hvis I først skal beskrive og afgrænse lidelserne, og dernæst følge patienterne i lang tid, kan en behandling ikke være lige om hjørnet?
”Det kan godt være, at der allerede om fem år viser sig en behandling. Men man skal være klar over, at disse her studier tager lang tid. Dette her samfund, hvor alt skal ske i går og allersenest i dag, hænger ikke sammen med at få fornuftig viden”.
