Det har vakt undren, at kun én læge – Benedicte Dahlerup - er blevet kritiseret i den såkaldte Carina-sag, når nu det har været et forløb, hvor afgørende beslutninger om behandling er diskuteret på lægekonferencer. Men som behandlingsansvarlig ligger ansvaret alene hos hende, siger sundhedsjurist.
Overlæge Benedicte Dahlerup har overtrådt autorisationslovens paragraf 17. Og hun bliver indskærpet at udvise større omhu i sit fremtidige virke. Sådan lyder flertallets afgørelse i Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn i forbindelse med sagen om Benedicte Dahlerup, offentliggjort den 17. december sidste år. Sagen blev rejst efter en klage fra de pårørende til Carina Melchior. Det skete efter det forløb, der er kendt i offentligheden fra TV-dokumentaren ”Pigen, der ikke ville dø.”
Men hvad med de andre læger, der har været involveret i behandlingen?
Deres virke i sagen har samme nævn også gennemgået og den finder ikke grundlag for kritik af nogen af dem.
Alligevel kritiserer Disciplinærnævnet også beslutninger, der er truffet på lægekonferencer. Men selvom der er tale om fælles beslutninger, eller beslutninger truffet efter drøftelser med kolleger, er det kun Benedicte Dahlerup, der må holde for i afgørelsen.
Den 20. oktober om morgenen blev der lukket for sedation og det eksterne dræn. Dagen før var Carinas tilstand taget op på en lægekonference. Men nævnet skriver:
”Det forhold, at MR-scanningen ifølge overlæge Benedicte Dahlerup blev fremlagt og drøftet på en konference, fritager hende ikke for behandlingsansvaret.”
Nævnets afgørelse er:
”Det er disciplinærnævnets vurdering at overlæge Benedicte Dahlerup ikke foretog relevant behandling den 20. oktober 2011.”
Den 24. oktober blev det besluttet, at ophøre med al behandling. Beslutningen blev truffet på morgenkonferencen samme dag. Disciplinærnævnet skriver, at ”der ikke (var) grundlag for at ekstubere XX og ophøre med behandlingen med medicin samt væske og sondemad om aftenen den 24. oktober 2011.” Og i forbindelsen med ansvarsplaceringen skriver nævnet:
”Det forhold, at xx’s tilfælde blev fremlagt og drøftet på konference, fritager ikke overlæge Benedicte Dahlerup for behandlingsansvaret.”
Sundhedsjurist Helle Bødker Madsen, der er professor, dr. jur. på Aarhus Universitet, forklarer:
”Disciplinærnævnet vurderer, at Benedicte Dahlerup ved beslutningen om at lukke for sedationen og at ophøre med behandlingen har handlet væsentligt under normen for almindelig anerkendt faglig standard og dermed overtrådt autorisationslovens § 17. Det forhold, at ophøret med behandlingen blev fremlagt og drøftet på konference, fritager ikke Benedicte Dahlerup for behandleransvaret.”
To af medlemmerne i Disciplinærnævnet har afgivet dissens og deres udtalelse i afgørelsen lyder:
”Selv om Benedicte Dahlerup havde ansvaret for beslutningerne, er det vores opfattelse, at hun søgte og fik opbakning fra de øvrige specialister på afdelingen. Dette fritager ikke overlæge Benedicte Dahlerup for ansvar, men vi finder ikke, at der er grundlag for indskærpelse.”
Det betyder ikke, at de frikender Benedicte Dahlerup for ansvaret, understreger, Helle Bødker Madsen. Men de synes, at hun skulle undgå gabestokken, netop fordi hun har drøftet beslutningerne med kolleger:
Helle Bødker Madsen forklarer:
”Flertallet vurderer, at der er grundlag for en indskærpelse. Dette indebærer, at afgørelsen skal offentliggøres uden anonymisering. Mindretallet tilslutter sig kritikken af Benedicte Dahlerup for så vidt hun som behandlingsansvarlig har handlet under normen for almindelig anerkendt faglig standard, men finder, at det forhold at Benedicte Dahlerup søgte og fik opbakning fra de øvrige specialister på afdelingen, betyder, at der ikke er grundlag for indskærpelse,” forklarer Helle Bødker Madsen.
