Optaget til medicinstudiet stiger. I år kom 1421 studerende ind på de fire medicinuddannelser, og det er to pct. flere end sidste år.
Københavns Universitet (KU) er både det universitet, der optager flest medicinstuderende og det mest populære sted at studere faget. Det fremgår af Uddannelses- og Forskningsministeriets tal for universitetsoptaget 2014.
I alt 2.419 håbefulde medicinstuderende har søgt om optagelse på KU – heraf 1.528 som 1. prioritet - og 551 kom ind.
Aarhus Universitet (AU) og Syddansk Universitet i Odense står næsten lige i popularitet. Ganske vist havde 758 søgt AU som 1. prioritet – ud af 2.136 ansøgere - men der var faktisk flere ansøgere til Syddansk Universitet totalt set, nemlig 2.266. Men ”kun” 725 havde studiet i Odense som 1. prioritet.
I Aarhus kom 481 ind og i Odense 329.
Det seneste skud på stammen, Aalborg Universitet, fik i år 1.253 ansøgere – hvoraf 163 havde det nordjyske universitet som 1. prioritet – og 60 blev optaget.
Til gengæld indtager Aalborg førstepladsen på en anden parameter. Der er andelen af kvinder blandt de optagne medicinstuderende størst – nemlig 67 pct.
På AU er tallet 64 pct., KU indtager en tredjeposition med 62 pct. og Syddansk Universitet balancerer næsten ligeligt med 55 pct.
Samlet kom 1421 ind på medicinstudiet de fire steder, og det er to pct. flere end sidste år.
Spørgsmålet er så, om antallet af optagne studerende passer til det lægelige arbejdsmarked, de unge kommer ud til, når de en dag er færdige. I øjeblikket er der mangel på speciallæger, men det problem ventes faktisk løst, inden den nuværende årgang udklækkes.
Ifølge den seneste prognose fra Sundhedsstyrelsen kan mangelen på speciallæger være løst allerede i 2020-2025. Men prognoserne baserer sig på en sammenhæng med den generelle vækst i det offentlige, og deraf følger, at hvis væksten viser sig at blive f.eks. højere, så vil efterspørgslen på speciallæger også stige, og så vil det tage længere tid at blive af med speciallægemangelen.
”Udviklingen skal følges rigtigt tæt”, siger Mads Skipper, medlem af Lægeforeningens bestyrelse og formand for dets Udvalg for Uddannelse og Forskning.
Og under alle omstændigheder skal de forskellige led i uddannelsen frem mod at blive speciallæge hænge sammen.
”Hvis vi kigger på antallet af videreuddannelsesstillinger, så skal det sættes op, hvis man reelt vil løse speciallægemangelen. Vore beregninger viser, at der allerede om få år vil mangle videreuddannelsesstillinger, hvis alle skal have mulighed for at blive speciallæge", siger han.
Han noterer sig, at det ikke kun er det offentlige, der skal ses på, når dimensioneringen skal fastlægges.
”Der kom f.eks. en udmelding fra Novo Nordisk før sommerferien om, at de godt kunne bruge nogle flere speciallæger. Det er vigtigt, at vi kigger på det samlede lægelige arbejdsmarked”, siger Mads Skipper.
I øjeblikket tager det 15-20 år fra starten på medicinstudiet, til man er færdig speciallæge.
