Dansk cykelsport er næppe mere ”ren” i dag end tidligere, siger dansk dopingekspert.
”Der er grund til at tro, at cykelsporten er renere i dag, end den var før i tiden”. Sådan lød det i den rapport, som i tirsdags endnu en gang afslørede tour-industriens brug af doping. Men det tvivler dansk doping-ekspert på.
Undersøgelsesgruppen bag rapporten, der afslører massiv brug af doping i form af bl.a. kunstigt fremstillet EPO (erythropoietin) og kortison, kalder det dog selv ”naivt” at tro, at sporten nu er helt ren.
Bag den længe ventede rapport om doping i dansk cykelsport står Anti Doping Danmark (ADD) og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Af rapporten fremgik det blandt andet, at Bjarne Riis som holdejer havde kendskab til dopingbrug på Team CSC.
I alt har undersøgelsesgruppen interviewet 50 personer med relation til dansk cykelsport fra 1998 og frem. Blandt dem er tidligere og nuværende ryttere, sportsdirektører, holddirektører og holdejere.
Når der ikke er lægelig indikation for at give stoffer, er det kvaksalveri Overlæge, dr. med. Bo Belhage
I mange interviews skinner det igennem, at rytterne selv ”ikke er i tvivl om”, at der fortsat dopes. Rapporten citerer bemærkninger som ”Vores hold vil ikke have spaniere på holdet”, ”Der kommer nye ryttere fra Østeuropa, der kører urealistisk hurtigt” - og tilsvarende.
Ryttere og andre aktører var tilbageholdende med bud på, hvordan man kan snyde systemet i dag. Et bud lød, at man kunne bloddope sig med eget blod i små mængder. Et andet forslag var en jævn brug af EPO i mikrodoser – begge dele i kombination med højdetræning med det formål at omgå udsving i blodprofilen.
Når sportens udøvere alligevel tror, at sporten er ”renere ” end tidligere, skyldes det ifølge svarene flere faktorer: Dels er stofferne blevet vanskelige at få fat i. Dels er analysemetoderne blevet bedre, og desuden foregår dopingkontrollen også uden for konkurrencerne. Endelig er der indført såkaldte ”whereabout-regler”, der skal sikre, at rytterne hele tiden er at træffe for dopingkontrollanter.
Faktaboks
Og så er mange ryttere simpelthen så lede ved det evindelige hemmelighedskræmmeri og den negative omtale. Over for undersøgelsesgruppen har flere af rytterne indrømmet, at de er trætte af, at folk råber ”EPO-svin” og lignende efter dem, når de træner på landevejen.
Men altså ikke mere trætte, end at relativt få ryttere ifølge rapporten tager en stærk offentlig stilling imod doping. Og undersøgerne har heller ikke haft nemt ved at få rytterne til at foreslå, hvordan antidoping-organisationerne kan forbedre testsystemerne.
- Ifølge dopingrapporten er der ”grund til at tro, at cykelsporten er renere i dag, end den var før i tiden”. Er det også din vurdering?
”Videnskabeligt er der næppe evidens for, at doping problemet er mindre. Måske er dopingmetoderne bare blevet endnu bedre, så Anti Doping Danmark har sværere ved at afsløre det”, siger overlæge på Bispebjerg Hospital, dr. med. og doping-ekspert Bo Belhage.
”Og på grund af den lange frekvens mellem, at man fanger nogle ”syndere”, kan man heller ikke bruge antallet af dem, der går i fælden, som evalueringsinstrument. Derfor kan man godt risikere, at 'renere atleter i dag' er håbefuldt gætteri, desværre”.
Bo Belhage forklarer, at Anti Doping Danmark har indledt et projekt, som blandt andet skal analysere, ”om strukturen i cykelsporten er doping-fremmende”
”Og så vil projektet også undersøge rytternes doping-tilbøjelighed, hvor rytternes besvarelse af spørgsmål kan give indikation på, om der er tale om en person, som måske kun mangler et lille trin for at træde over stregen”, siger han.
- Danske læger har endnu aldrig været nævnt i forbindelse med de mange doping-skandaler. Men hvad gør man, hvis man som f.eks. dansk holdlæge en dag skulle blive spurgt, om man vil hjælpe med doping?
”Så mener jeg, at lægen med det skal samme kontakte Anti Doping Danmark og indberette, at en rytter aktivt opsøger doping, så det kan sanktioneres”.
Men Lægeløftet? Tavshedspligten?
”Jeg mener ikke, man er forpligtet af lægeløftet om tavshedspligt, hvis man bliver adspurgt om doping. Det er ikke lægegerning at dope folk. Når der ikke er lægelig indikation for at give stoffer, er det kvaksalveri”, siger Bo Belhage.
