I Silkeborg kan de rette ryggen og se fremad

Foto: Jørgen Ploug

Regions-Rygcenter Silkeborg på Silkeborg Regionshospital er blevet en smuk svane uden nogensinde at have været en grim ælling. Det blev etableret i 2004, og siden er der sket meget. Fra en beskeden start med en enkelt overlæge og 60 operationer om året har Regions-Rygcenter Silkeborg i dag kapacitet til 800 årlige operationer sideløbende med den øvrige rygbehandling, forskning og et tværfagligt samarbejde, der konstant opgraderer afdelingen med ny viden.

Et triumvirat står i spidsen for Regions-Rygcenter Silkeborg, der samlet har 35 ansatte, heriblandt seks opererende rygkirurger (fire overlæger og to under oplæring) og fem reumatologer (heraf tre rygreumatokoger). Centret er organisatorisk delt op i tre: Medicinsk Rygcenter, Kirurgisk Rygcenter og en forskningsenhed. De tre i triumviratet er specialeansvarlig overlæge, rygkirurg Søren Fruensgaard samt overlægerne Ole Kudsk Jensen og Søren Holst Jensen, begge speciallæger i reumatologi. Sidstnævnte står i spidsen for Medicinsk Rygcenter, mens Ole Kudsk Jensen leder et forskningsprojektet, hvor hovedformålet er at få sygemeldte med lændesmerter hurtigt tilbage på arbejdsmarkedet.

Trekløveret af ledende overlæger har hver deres tilgang til specialet og hvert deres ansvarsområde. Og de formulerer essensen i det tværfaglige samarbejde i rygcentret på denne måde:

»Hvis man enøjet ser på sit eget fagområde, går det ud over helheden. Men hvis man bruger hinanden, bliver klogere sammen og lærer af hinandens faglighed, giver det resultater«.

Vi har samlet de tre overlæger for at få opskriften på en succes. En succes med en rød tråd, der er noget så enkelt og selvfølgeligt som altid at lade hensynet til patienten komme først.

Patienten henvises til et sted - og en venteliste

»Vi bestræber os for eksempel på at få patienterne hurtigt gennem systemet, og for os er det vigtigt, at patienter aldrig henvises til ny ventetid. Når en praktiserende læge henviser en patient, er det således reelt til hele Regions-Rygcenter Silkeborg. Vi prøver desuden hele tiden at minimere unødig ventetid til patientens bedste, og vi bruger meget tid på den tværfaglige drøftelse af de tilfælde, vi får ind. Hvad er bedst i det enkelte tilfælde? Vi ved, hvad vi hver især kan tilbyde, vi kender hinandens fagspecialer, og man kan sige, at det er alle områdets faglige hjerner, der lægges i blød, når vi sammen ser på røntgenbilleder og vurderer, hvad der skal gøres. Men vi har selvfølgelig hver især vores faglighed, og vi er ikke altid enige i første omgang«, siger Søren Fruensgaard.

Søren Holst Jensen: »Nej, bølgerne kan godt gå højt, og selvfølgelig skal vi ikke altid være enige. Men stemningen er altid god, for vi har respekt for hinandens vurdering og faglige ekspertise. Generelt er vi gode til at få patienterne ind i den rigtige sektor, og hvis jeg henviser en patient fra Medicinsk Rygcenter til operation, blander jeg mig ikke i kirurgens afgørelse. Jeg er ikke bange for, at kirurgen opererer, med mindre det er absolut nødvendigt.«

Ole Kudsk Jensen: »Her er vi inde ved noget meget centralt: Vi er på tværs af det faglige enige om en væsentlig ting: Nogle skal opereres. Det erkender vi reumatologer. Samtidig erkender kirurgerne, at et operativt tilbud kun er relevant for et mindretal. Desuden er vi enige om endnu en ting: Ser man kun på en enkelt del af rygproblematikken, tager man ikke de øvrige dele af ryggen alvorligt. Vi stræber efter en helhedsopfattelse i hvert enkelt tilfælde.«

I konferencerne med kirurgiske og reumatologiske overlæger er man altså kommet ud over den der med, at den ene part som tommelfingerregel sværger til operation, mens den anden part afsværger det:

»Folk tror som regel, at der altid er en operativ løsning. Men af de patienter med smerter i lænden, som vi får ind i vort projekt, er det færre end hver tiende, der skal opereres. I rigtig mange tilfælde handler det jo om, at patienterne skal lære at håndtere smerten. Her spiller information en meget stor rolle. Hvis patienten med rygsmerter tror, at nu er det vejen direkte mod kørestolen, er det jo svært at håndtere. Hvis patienten får at vide, at det slet ikke er tilfældet, bliver det straks lettere«, bemærker Ole Kudsk Jensen.

Søren Fruensgaard: »Ja, det er jo nu en gang en kendsgerning, at nogle rygproblemer ikke bare kan fjernes med et operativt indgreb. Så må vi jo fortælle patienten det og give information om ændring i adfærd, mere motion mv. Ofte hører vi den der med, at ,I må da kunne gøre noget`. Men der er tilfælde, hvor vi faktisk ikke kan gøre noget, og hvor patienten må lære at håndtere sin smerte. Det hjælper vi så til gengæld også med, så godt vi kan«.

Ole Kudsk Jensen og Søren Holst Jensen smiler til hinanden:

»Tænk, at vi kan høre kirurgen sige sådan. Det skulle jo være os, der sagde det. Det er da i sig selv et eksempel på, hvor langt vi er kommet«.

Undersøgelse og afklaring på en dag

Når patienten kommer ind i Regions-Rygcenter Silkeborg, lægges der ud med en grundig undersøgelse og samtale. Afklaring finder ofte sted samme dag, og Søren Holst Jensen er en vigtig ankermand i denne første vurdering af en stor del af rygpatienterne. Han lægger vægt på tre ting i forbindelse med undersøgelsen i Medicinsk Rygcenter: Tryghed, ro og tid:

»Vi bruger god tid til undersøgelsen. Læge og fysioterapeut får hver 45 minutter, og det vel at mærke samme dag. Hermed kan der enten afsluttes, eller patienten kan komme videre i systemet med det samme«, siger Søren Holst Jensen.

»I en del tilfælde er det helt oplagt, hvad der skal ske, andre tilfælde bliver efterfølgende diskuteret og vurderet på konferencer mellem kirurger og reumatologer. Når den praktiserende læge får tilbagemelding, ved han eller hun, at der ikke er nogen grund til at sende patienten rundt til andre. Lægen ved, at tilfældet har været diskuteret omkring bordet, og at det ikke kun er for eksempel kirurgen, der kommer med sin holdning. De andre har været med ind over«. Nogle skal have behandling i Medicinsk Rygcenter, nogle skal lære at håndtere deres smerte, nogle skal opereres. I Regions-Rygcenter Silkeborg bruges der megen tid på undersøgelse, samtaler og tværfagligt vurdering, og det er DRG-systemet i virkeligheden slet ikke gearet til, som de tre overlæger bemærker. Systemet, der udregner hvad en patientbehandling koster, tager slet ikke højde for den lange tid til undersøgelse eller den tværfaglige drøftelse af patientens tilfælde.

Spine Care

Hvis en patient for eksempel skal opereres fra diskusprolaps eller spinalstenose, tilbydes ophold på sygehusets patienthotel. Her har værelserne bad og toilet samt gæsteseng til pårørende. Hotellet er med recep tion, indbydende omgivelser, restaurant, tv på værelserne, osv., men det er nu ikke det lange ophold, patienterne skal regne med. Faktisk tjekker de fleste ud ved middagstid dagen efter operationen.

»Vi har ønsket at adoptere nogle af de forhold, vi kender fra det private område og vise, at det også kan praktiseres inden for det offentlige, og det begreb kalder vi Spine Care. Det betyder, at patienten ikke bliver sygeliggjort, som det let sker ved indlæggelse, og patienten kommer meget hurtigt hjem igen«, fortæller Søren Fruensgaard.

Et typisk forløb ser sådan ud: På den aftalte operationsdag tjekkes der ind klokken 8. Hotelsygeplejersken hjælper patienten med at blive klar til operation, og kirurgen kommer ind og hilser på og svarer på eventuelle spørgsmål. Så køres eller går patienten til operationsgangen.

Efter operationen og 2-3 timer på opvågning går turen tilbage til værelset på patienthotellet. Om aftenen kan der spises en god middag sammen med den pårørende i hotellets restaurant, og dagen efter kommer kirurgen eller en anden ryglæge og snakker med patienten. En fysioterapeut instruerer i, hvilke øvelser der bør gøres derhjemme, og ved middagstid forlader patienten hotellet med et kort i inderlommen. På kortet står operationskoordinatorens navn og nummer, så der altid kan ringes direkte ved eventuelle spørgsmål.

Alle ressourcer udnyttes optimalt

Tilfredshedsundersøgelser har give Regions-Rygcenter Silkeborg topkarakterer, men det tillægger de tre overlæger nu hverken Spine Care eller patienthotel:

»Nej, vi tror faktisk på, at vort tværfaglige samarbejde sikrer en større kvalitet og effektivitet. Det betyder, at vi finder den rigtige løsning, fordi vi finder den sammen«, som de siger.

En koordinerede sygeplejerske samler alle trådene og står også for den informerende samtale med patienten, hvor forløbet gennemgås. I det hele taget er struktur og organisation i Regions-Rygcenter Silkeborg bygget op på en måde, der skal sikre stor effektivitet, udnyttelse af de samlede ressourcer og udfordringer for de forskellige personalegrupper med den arbejdsglæde, det medfører. Også sekretærerne er klædt på til det tværfaglige samarbejde. De er tilknyttet de tre samarbejdende enheder, men er samtidig en del af helheden. Og de er blevet klædt på til at kunne virke som filter, når patienter ringer ind. Det vigtige er, at lægerne beskæftiger sig med det væsentlige - når det er væsentligt. Et særligt system med information og tæt kontakt gør dog, at lægerne altid ved, hvad der er blevet sagt til patienterne. Det er de ledende overlæger, der har ansvaret.