Den Danske Kvalitetmodel har alene indført fire krav til registrering og dokumentation. Resten skyldes lovgivning, viser ny analyse.
Når læger og andre sundhedspersoner klager over mange registreringer og dokumentationskrav, vender pilen ofte spidsen mod Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM). Men det er uretfærdigt, siger modellens hjemsted IKAS (Institut for Kvalitet og Akkreditering i Sundhedsvæsenet) i en ny analyse af modellens anden version for sygehuse.
Langt den største part af registrerings- og dokumentationskravene stammer ikke fra kvalitetsmodellen men fra lovgivningen, fremgår det.
"Analysen viste, at samtlige krav, bortset fra fire, baserede sig på lovgivning; det vil sige relevante love samt bekendtgørelser og vejledninger udarbejdet med bemyndigelse i disse love", skriver IKAS i en gennemgang af analysen på sin hjemmeside.
Problemet for kvalitetsmodellen er, at den bliver en nem skydeskive. Kravene er "bare samlet i DDKM og bliver derfor tydelige", som analysen beskriver det.
De fire krav i DDKM for sygehuse 2. version, som ikke bygger på udtrykkelige krav i lovgivningen er:
Standard 2.9.5 Opbevaring af lægemidler: Dokumentation for opbevaring ved rette temperatur og for medicin-skabseftersyn, f.eks. i form af logbøger.
Standard 2.9.6 Lægemidler til akutte situationer: Dokumentation i logbog for kontrol af akutbakker.
Standard 2.13.1 Hjertestopbehandling: Dokumentation for uddannelse og vedligeholdelsestræning.
Standard 2.11.5 Sikker kirurgi: Dokumentation for gennemførelse af ”Sikker kirurgi”.
