Ind- og udland

Den grasserende finanskrise har sendt aktierne på en gevaldig nedtur, der selvsagt også har ramt Lægernes Pensionskasse. Men pensionstilsagnene holder, forsikrer direktør Niels Lihn Jørgensen. Ugeskriftet har spurgt om, hvordan status er lige nu:

Hvor mange penge har Lægernes Pensionskasse tabt indtil videre?

»De finansielle markeder har været urolige siden sommeren 2007 og påvirket vores formueafkast negativt. I andet halvår 2007 havde vi et beskedent afkast på knap en pct. I år frem til midten af oktober har formueafkastet været ca. minus 15 pct.

Det lyder højt. Flere andre har under fem pct. i tab - godt nok opgjort for kun halvdelen af året. Hvorfor taber I så meget?

Vi havde også kun fire pct. i tab i første halvår, men udviklingen har været meget dramatisk siden.

Kan de pensionstilsagn holde, som I har givet i henhold til de forskellige ordninger?

Vi har kraftig fokus på, at pensionstilsagnene skal kunne holdes - både på det helt korte sigt og på langt sigt. Udfordringen ligger dels i at opnå det fornødne formueafkast, dels i at medlemmerne lever længere og længere og skal have pension udbetalt i flere år, end man regnede med, da tilsagnene blev afgivet fra 1946 og frem. Aktuelt er der over 99,5 pct. sandsynlighed for, at tilsagnene kan holdes.

Jeres afkast var på godt ni pct. i snit mellem 1991 og 2007. Det kan vel ikke holde fremover?

De væsentligste årsager til det høje historiske afkast er faldende renter, stigende aktier og ejendomsprisernes himmelflugt. Det er klart, at vi forventer, at formueafkastet for 2008 vil trække det historiske gennemsnit noget ned.

Er der nogen chance for, at de tabte penge vindes ind igen?

Der er trods alt gennemført meget radikale foranstaltninger i form af hjælpepakker mv., som skal stabilisere udviklingen. Det kan derfor ikke udelukkes, at det tabte hurtigt genvindes. Men alt i alt må man sige, at fremtiden tegner sig meget usikkert - og derfor må vi investere med ekstra stor forsigtighed.

Har medlemmerne villet opsige deres ordninger, stoppe indbetalinger eller lignende?

I Pensionskassen er det ikke muligt at opsige ordningen, som jo er fastlagt via overenskomsten. Vi har kun haft en enkelt henvendelse fra et medlem, som ønskede at flytte sin ordning. I Lægernes Pensionsbank, hvor man kan sætte ekstra pensionspenge ind, er de samlede pensionsindskud på nuværende tidspunkt faktisk højere end sidste år.

I takkede nej til at være med i regeringens redningspakke, hvor finansinstitutionerne skulle medfinansiere en forsikringsordning. Hvorfor det?

Redningspakken rettede sig alene mod pengeinstitutter, og for vores vedkommende således alene mod Lægernes Pensionsbank, som er 100 pct. ejet af Lægernes Pensionskasse. Banken er solid, har et stort indlånsoverskud og taber stort set ikke penge på sine udlån. Desuden er 80 pct. af bankens samlede indlån i forvejen dækket af Indskydergarantifonden. Vi vil ikke bruge op imod 39 mio. kr. af lægernes penge på en forsikring, vi ikke har brug for.

af Journalist Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Fattige børn slår sig mest
> København

Børn i socialt dårligt stillede familier kommer oftere på skadestuen efter en ulykke i hjemmet end børn fra mere velstående hjem. I familier, hvor den bedst tjenende forælder har en indkomst under 100.000 kroner, har børnene 50 pct. flere skadestuekontakter end børn i familier, hvor en af forældrene tjener over 300.000 kroner om året.

Det viser en undersøgelse om børns ulykker i hjemmet, som Statens Institut for Folkesundhed har foretaget.

For nogle ulykkestyper er forskellene endda meget store: Når det gælder skoldninger med varmt vand, te eller kaffe samt forbrænding på komfurer har børn fra de mindre velstående hjem 140 pct. flere skadestuebesøg end børn fra højindkomsthjem. For indtagelse af medicin ved et uheld er forskellen 90 pct.

Men der er andre faktorer på spil: Mødrenes alder. Således kommer børn af mødre, som var under 25 år ved barnets fødsel, 40 pct. oftere på skadestuen efter hjemmeulykker end børn, hvis mødre var over 30.

Undersøgelsen konkluderer derfor blandt andet, at forebyggelsen af ulykker i hjemmet især bør rettes mod socialt dårligt stillede familier samt familier med yngre mødre.

Kampagne: Frygt ikke hiv fra WC-brættet
> København

Hiv-smittede diskrimineres på arbejdsmarkedet, og det skyldes fordomme, der bygger på et solidt fundament af fordomme. Sundhedsstyrelsen har derfor søsat en annoncekampagne, hvor befolkningen får at vide, hvordan hiv smitter, og som skal gøre det lettere for smittede at være åbne om deres sygdom.

Dagblade landet over bringer derfor i de næste par uger store annoncer, hvor hiv-smittede sammen med erhvervsledere stiller spørgsmål til danskerne.

Ifølge en ny undersøgelse fra AIDS-Fondet mener 40 pct. af danskerne, at hiv-smittede udgør en så stor risiko, at der er jobs, de ikke bør bestride. Det gælder f.eks. inden for sundhedssektoren, i børneinstitutioner og i restaurationsbranchen.

Sandheden er imidlertid, at hiv kun smitter gennem sex og blod - og kun gennem blod, der indføres direkte i blodbanen. Der er derfor ikke noget job, en hiv-smittet ikke kan passe eller en social relation, han eller hun ikke kan indgå i - og det er kampagnens budskab.

600.000 står uden læge om fem år
> København

Hver fjerde praktiserende læge er over 60 år. Det betyder, at over 900 praktiserende læger er på vej til pension, og at der om bare fem år vil mangle 300-400 læger. Det er ifølge Berlingske Tidende en af hovedkonklusionerne i den rapport, som regeringens praksiskommission udsender i næste uge.

Resultatet vil være, at op mod 600.000 danskere risikerer at stå uden læge - samtidig med at befolkningen ældes og dermed bliver mere syge og lægekrævende.

Berlingske Tidende mener, at rapporten blandt andre løsningsforslag vil pege på muligheden af at lade lægerne tage flere patienter ind - et forslag, som de praktiserende lægers organisation PLO næppe vil bifalde.

Rapporten er ikke færdig, og PLO vil ikke kommentere den, før den endelige version foreligger. Det skulle ifølge planen ske en af de nærmeste dage.

Specialeråd advarede: Indiske speciallæger må ikke bruges
> Århus

De 31 indiske speciallæger, som Region Midtjylland under stor fanfare hentede til Danmark, må slet ikke virke som speciallæger her i landet. De har nemlig ingen dansk autorisation - og det havde midtjyske overlæger faktisk gjort regionen opmærksom på. Men deres advarsler mod projektet blev ignoreret.

Da inderne kommer fra et tredjeland uden for EU, får de ikke automatisk autorisation. Det tager typisk to år, og i mellemtiden må de arbejde under supervision af en dansk speciallæge eller overlæge.

Dette forhold havde Specialerådet for Radiologi gjort regionen opmærksom på i et brev den 21. marts 2007, skriver Berlingske Tidende. Advarslen kom i et brev fra rådets daværende formand, Niels Biskjær til regionsdirektør Leif Vestergaard Pedersen - inden kontrakten med de indiske læger var blevet indgået. Specialerådet fik aldrig svar på sin henvendelse.

Region Midtjyllands rekruttering af de indiske læger er også blevet kritiseret på grund af den høje pris, og fordi regionens embedsmænd valgte at samarbejde med et firma, som aldrig før har arbejdet med rekruttering.

Personfejl var skyld i Århus' store it-nedbrud
> Århus

Det omfattende datanedbrud hos hospitalerne og psykiatrien i Region Midtjylland den 13. oktober skyldtes en personfejl fra en nyansat.

I ca. ti timer, fra kl. 13.30-23.50 var Århus-EPJ utilgængeligt for alle brugere. Nedbruddet ramte alle hospitaler og psykiatrien i det tidligere Århus Amt, som anvender Århus-EPJ samt hospitalsenheden Vest, der anvender dets Medicinmodul.

Ved genetableringen af EPJ-systemet opstod den komplikation, at dataregisteret for timerne op til nedbruddet gik tabt, herunder medicinordinationer, bookede aftaler med patienter og rekvisitioner af blodprøver. Et andet meget uheldigt følgeproblem ved genetablering af EPJ-systemet var en forkert tilrettelagt indlæsning af nogle blodprøvesvar, som betød, at 231 blodprøvesvar blev tilknyttet en forkert patient.

I en pressemeddelelse skriver Region Midtjylland, at den pågældende ansatte ikke kan bebrejdes, da vedkommende ikke var blevet tilstrækkeligt oplært i at håndtere den komplekse driftsinstallation.

Flere sygeplejerskevikarer fører til større dødelighed
> Vejle

Jo flere sygeplejerske vikarer på hospitalsafdelingen, desto flere patientdødsfald. Det er i korthed konklusionen på en undersøgelse, som Dansk Sygeplejeråd har fået lavet på hospitalsafdelinger i Østjylland.

»Vi kan se, at brugen af vikarer øger patientdødeligheden, øger forekomsten af blodbaneinfektioner på intensivafdelinger og øger indlæggelsestiden for patienterne«, siger Inger-Marie Wiegman fra konsulentfirmaet bag undersøgelsen til DR Østjylland.

Dansk Sygeplejeråd har opgjort, at forbruget af sygeplejerskevikarer er steget med 26 procent til trods for en beslutning om at begrænse brugen af dem.