Skip to main content

Vikarlæge på sygehus skal behandle spøgelsespatienter

Over tusind af landets lægeløse patienter fik en praktiserende læge i sidste uge, da Skive Sygehus åbnede en almen praksisklinik i sine egne lokaler - i første omgang bemandet med en vikar.

Normalt i Danmark går man til praktiserende læge i lægens egen klinik, men i Skive går en række patienter nu på sygehuset.

Her åbnede Lægeklinikken på Skive Sygehus i sidste uge, og 1.200 patienter uden praktiserende læge i området er nu dækket ind.

Klinikken er bemandet med Tom Weeke, der efter sin pensionering for lidt over to år siden primært arbejder som vikar i Sverige. Undtagelsesvist har han taget vikariatet her i Skive for en periode på tre uger. Men ikke på de sædvanlige betingelser.

»Jeg er ansat af vikarbureauet - ikke efter overenskomsten«, siger han.

I den forbindelse er det også aftalt med regionen, at der ikke skal foretages sygebesøg på grund af de geografiske omstændigheder. Patienterne bor ofte ca. 20 km væk. I stedet kan lægen bestille Falck transport, og i nødstilfælde må patienterne ty til 112.

De første patienter i den nye »praksis« kom tirsdag morgen. Da var konsultationsrummet efterhånden til at tage i brug efter en heroisk håndværkerindsats de foregående dage - bortset fra computersystemet, som ikke var helt oppe i omdrejninger fra start.

Det understreger på udmærket vis det præg af nødløsning, der er over foretagendet. Tom Weeke løser et akut problem, men ingen her på stedet betragter vikaransatte praktiserende læger som en fremtidssikret ordning.

»Det er synd for folk, at de får den ene vikar efter den anden«, siger Tom Weeke.

Det er formanden for politikerne i Samarbejdsudvalget, Aage Koch-Jensen (C), enig i.

»Der er for få af dem (praktiserende læger, red.). Så vi måtte finde på en løsning. Men det er en nødløsning«, siger han.

Sygehus søger praktiserende læge

Regionen har en stillingsannonce på vej til læger.dk, hvor den søger en mere permanent bemanding på Skive Sygehus' lægeklinik. Egentlig foretrækker regionens folk, at der bliver tale om en praktiserende læge, der vil overtage praksis på almindelige vilkår med ydernummer m.m. Men regionen er også åben for selv at ansætte en læge, hvilket ville bryde med danske praktiserende lægers tradition for at være selvstændige erhvervsdrivende.

Aage Koch-Jensen lader til at tro mest på det sidste. »Jeg har indtryk af, at især de kvindelige læger gerne vil være fri for at investere og f.eks. kunne sige op fra den ene måned til den næste. Men måske kan der også blive tale om en delepraksis i en periode - vi er ellers meget strikse med delepraksis i dag«, siger Aage Koch-Jensen.

Sundheds- eller behandlerhus

På endnu længere sigt forestiller Aage Koch-Jensen sig - i stil med mange andre - en helt anden struktur for almen praksis med store lægehuse, der ikke kun rummer praktiserende læger men også allehånde personale fra sygeplejersker til laboranter og hvorfor ikke også andre specialister end praktiserende læger? Den nye lægeklinik måtte efter hans mening godt spille en rolle som katalysator i den proces.

Faktisk er et sådant scenario allerede skrevet ind i Region Midtjyllands hospitalsplan, som netop er gået ud til debat. Her er der nævnt en udvikling hen imod »behandlerhuse«, som er »rammen om et fællesskab mellem praktiserende læger«. Ligeledes opererer planen med »sundhedshuse«, som »rummer både behandlerhus og kommunale funktioner«.

Skive er specifikt nævnt som et sted, hvor det er meningen, der skal etableres et af disse sundhedshuse.

»Ideelt kom alle Skives læger ind her (på hospitalets lægeklinik, red.) - der er en 14-16 stykker. Så blev de udstyret med sundhedspersonale såsom behandlersygeplejersker og andre, og så ville de kunne tage mere end de 1.600 patienter, der er normen i dag«, siger Aage Koch-Jensen.

En sådan udvikling har konsekvenser, som formentlig ikke alle vil være glade for, men dem må samfundet acceptere, mener han.

»Patienterne får lidt længere, end de er vant til. Normtallet skal op, og afstanden på 15 km skal op. På sigt kan sygebesøg nok ikke gennemføres så ofte som nu«, siger han.

Region Midtjyllands udkast til hospitalsplan kan ses på www.rm.dk

Psykosociale konsekvenser af screening undersøges

> København

Dansk Lungecancergruppe og Gentofte Hospital er i øjeblikket i færd med et stort forskningsprojekt, der tæller godt og vel 4.000 tidligere og nuværende storrygere mellem 50 og 70 år. Halvdelen bliver screenet en gang årligt i en femårsperiode, mens den anden halvdel udgør kontrolgruppen. Seniorforsker på Institut for Folkesundhedsvidenskab, John Brodersen, følger - med støtte fra Kræftens Bekæmpelse - de 4.000 danske storrygere tæt for at undersøge de psykosociale konsekvenser af et falsk positivt svar op til 1 år efter screening for lungekræft.

Teknikken ved de nuværende CT-skanninger til screening for lungekræft har vist sig at være så usikker, at eksempelvis arvæv efter en lungebetændelse kan give mistanke om lungekræft.

Mellem 25 og 60 procent af deltagerne i udenlandske undersøgelser har således været ude for falsk alarm og har derefter måttet vente i flere måneder på at få endelig besked.

»Det helt enestående ved vores projekt er, at vi både undersøger de skadelige og de gavnlige virkninger. At havne i den tro, at man har lungekræft efter den første CT-skanning, og så efter 3-6 måneder med yderligere skanninger at få afkræftet mistanken, kan ikke undgå at påvirke rygerne. De bliver angste, indadvendte, stille og triste. Det præger deres søvn og deres seksualitet negativt. De bliver meget selvbebrejdende og fokuserer på deres symptomer«, udtaler John Brodersen til caner.dk

Han er af den opfattelse, at de menneskelige omkostninger muligvis er så store, at det ville være direkte uetisk at iværksætte screening af borgerne i stor skala.

De storrygere, som John Brodersen i disse år følger tæt, har nu været igennem deres første screeningsrunde. Omkring 8 procent - svarende til flere end 150 personer - har oplevet falsk alarm i forhold til lungekræft.

John Brodersen forventer, at forskergruppen omkring 2010-2011 vil være klar med et bud på, hvorvidt det danske sundhedsvæsen bør indføre screening for lungekræft.

Overflødige Livstestamenter

>København

Mange af de danskere, der har udfærdiget et livstestamente, tillægger livstestamentet en væsentligt større betydning, end det reelt har.

Livstestamenter har kun meget lille betydning for behandlingsforløbet, mener således Det Etiske Råd, der opfordrer sundhedsministeren til at forholde sig til, om livstestamenterne i deres nuværende form er overflødige og måske direkte misvisende.

Ifølge Sundhedsloven skal sundhedspersonalet kontakte Livstestamenteregisteret med henblik på at undersøge, om der foreligger et livstestamente i de tilfælde, hvor patienten ikke selv er i stand til at udøve sin selvbestemmelsesret. Dels når man påtænker at iværksætte livsforlængende behandling af en uafvendeligt døende, dels når man intenderer at fortsætte den livsforlængende behandling af patienter, der varigt ikke vil være i stand t il at tage vare på sig selv fysisk eller mentalt.

Sundhedspersonalet skal imidlertid kun imødekomme patientens ønske i den første situation, mens det alene er vejledende og skal indgå i sundhedspersonalets overvejelser i det sidste tilfælde.

Men af en undersøgelse, der har været bragt her i Ugeskriftet for nylig, fremgik det, at Livstestamenteregisteret sjældent kontaktes på 68 ud af 138 medicinske afdelinger og aldrig på 37 af afdelingerne. Undersøgelsen viste desuden, at »læger forud for IGVH-ordinationen i 76 procent af tilfældene sjældent eller aldrig kontaktede Livstestamenteregisteret«, hvilket de ellers er forpligtet til ifølge lovgivningen.

Rådet har ikke selv et entydigt svar på, hvordan problemet løses, men løfter muligheden for at erstatte livstestamenter med andre tiltag, der kan give en person en vis indflydelse på fremtidig behandling i de tilfælde, hvor han er blevet inhabil.

Pr. 7/11 2007 havde 76.113 danske borgere oprettet et livstestamente.

Lægeansvarsudvalget får eget område på Læger.dk

>DADL

Nu er al relevant information om Lægeansvarsudvalget samlet ét sted på Læger.dk under Lægefagligt > Lægeansvarsudvalget.

Ud over informationer om udvalgets arbejdsområder og medlemmer kan du også finde:

  • Klagevejledning - hvad gør du, hvis du får en klage?

  • Tidligere artikler - hvad skal du være særligt opmærksom på?

  • Kurser - hvor kan du lære mere?

  • Links - hvor kan du ellers henvende dig?

Siden vil blive løbende udbygget med hyppigt stillede spørgsmål, anonymiserede sagsresumeer og relevante problemstillinger.

Lægeansvarsudvalgets side ligger på den lukkede del af Læger.dk, så du skal huske dit log-in. Lægeansvarsudvalget bistår medlemmer af Lægeforeningen, der bliver involveret i klagesager, tilsynssager, straffesager eller andre sager, hvor der rejses kritik eller anklage mod dem. Udvalgets medlemmer består af læger, advokater og en ekstern lektor.

Medlemmer, der ønsker Lægeansvarsudvalgets bistand i klagesager, tilsynssager eller lignende, kan kontakte Juridisk Sekretariat på telefon 35 44 85 00.

Hjertepatienter undermedicineres

>København

Der er store forskelle på, hvordan hjertelægerne på sygehusene ordinerer medicin til deres patienter, når disse udskrives.

En ny undersøgelse har set på brugen af tre typer hjertemedicin i perioden 1995 til 2004. Nogle sygehuse giver næsten alle patienterne hjertemedicin, mens andre sygehuse kun giver det til en mindre del af patienterne.

For at nedsætte blodtrykket bruges hovedsageligt betablokkere og ACE-hæmmere, og for at nedsætte kolesterolindholdet bruges statiner.

I 2004 var andelen af patienter, der efter en blodporp i hjertet indløste en recept på henholdsvis betablokkere, statiner og ACE-hæmmere, 79 procent, 76 procent og 50 procent inden for 90 dage efter udskrivelsen.

Ti procent af sygehusene havde en andel på 58 procent og derunder af udskrevne patienter, der indløste statin inden for 90 dage, og ti procent af sygehusene havde en andel på 85 procent og derover. For betablokkere var de tilsvarende andele 69 procent og 92 procent og for ACE-hæmmere 37 procent og 76 procent.

Professor i kardiologi, Christian Torp-Pedersen, Gentofte Hospital, der har deltaget i undersøgelsen, som 13 danske læger står bag, fastslår, at sygehuslægerne svigter patienterne: »Problemet er, at indlæggelsen på sygehus er alt for forhastet. Lægerne mangler overblik, og i den daglige trummerum glemmer de unge læger halvdelen. Og det, der er glemt ved udskrivelsen fra sygehus, er glemt for evigt«, siger Christian Torp-Pedersen.