Ind- og udland

Læger vil lære at lede

Flere og flere læger vil vide noget mere om ledelse på avanceret, akademisk niveau.

Det viser tal fra CBS - Copenhagen Business School, tidligere Handelshøjskolen i København. Her stiger antallet af læger på masteruddannelsen rettet mod den offentlige sektor, Master of Public Administration (MPA). Selve tallene er nok over-skuelige, men takten har pil opad - i 2004 var fire pct. af holdet læger, mens tallet i år er på otte pct.

Hertil kommer, at næsten halvdelen - nemlig 41 pct. - af de studerende på institutionens specifikke masteruddannelse for sundhedsledelse, Master of Health Management (MHM), var læger, da programmet startede i 2005. Der tegner sig også god lægeinteresse for det næste hold, som starter i 2007, siger CBS.

Gode studerende

Lægerne er gode at have, mener studieleder, lektor Anne Reff Pedersen. »De er professionelle, højt uddannede og vant til en høj grad af autonomi«, siger hun. Det mest populære blandt lægerne på studiet har vist sig at være, hvad man kunne kalde gruppedynamik. I den del af studiet tages ofte udgangspunkt i cases fra deltagernes egen hverdag. »Vi kalder det refleksiv ledelsespraksis, og det foregår i grupper, hvor man bruger hinandens konkrete ledelsesproblemer«, siger Anne Reff Pedersen.

Dem gennemgår og diskuterer deltagerne så, hvorved problematikken bliver meget virkelighedsnær.

Men det er også vigtigt at løfte tingene ud og op fra dette meget konkrete niveau. Hvilket ikke mindst de deltagende læger er opsatte på.

»I meget høj grad søger de at tænke ledelse strategisk og ikke bare i hurtige løsninger«, siger Anne Reff Pedersen.

Bedre lobbyister

Og hvad lærer de så, lægerne? En hel del ifølge lægechef for børneafdelingen i Frederiksborg Amt, Ole Andersen, som p.t. er ved at skrive sin hovedopgave på Master of Health Management-studiet.

Han nævner netop det organisatoriske som et plus.

»Jeg har f.eks. haft lejlighed til at læse meget organisationssociologi og organisationspsykologi. Det har været godt at tænke på, hvordan en gruppe reagerer«, siger Ole Andersen.

Det strategiske udsyn er Ole Andersen også begejstret for.

»Når man er i et presset sundhedsvæsen - og vi er pressede - kan man meget let som leder ende med at tage ting fra dag til dag eller sag til sag«, siger han.

Måske allervigtigst bliver man også klogere på at operere i et politisk system.

»Som fagperson skal det hele helst være meget rationelt. Læger har tendens til at aflevere f.eks. et fagligt responsum, hvorefter vi regner med, at det må alle så forstå, og så mener vi, at vi har gjort vores. Men det er gavnligt med viden om politiske processer«, siger han.

Man kan sige, at studiet er med til at gøre en til en bedre lobbyist for de interesser, man nu repræsenterer.

Egen hverdag

CBS har etableret den særlige masteruddannelse for sundhedsledelse som et forsøg på at imødekomme et behov, der er blevet særligt markant med strukturreformen. Pludselig skal mange læger i ledende stillinger kommunikere med f.eks. kommuner og forholde sig til nye måder at gøre - og få gjort - tingene på.

I den sammenhæng kan lægers ledelsesevner - eller mangel på samme - få ganske seriøse konsekvenser for samfundet.

»At lægerne tager professionel ledelsesuddannelse alvorligt er glædeligt. Det vil utvivlsomt styrke deres evne til også at være gode forløbsledere«, siger professor, dr.med. Frede Olesen, der leder Forskningsenheden for Almen Praksis på Aarhus Universitet. Han er desuden medlem af det udvalg, der rådgiver om udvikling, form og indhold af Master of Health Management-uddannelsen.

Netop den manglende sammenhæng i patientbehandlingen er et smertensbarn i det danske sundhedsvæsen.

»Det er en virkelig ledelsesudfordring, de står over for. Vi står foran et skifte, hvor en læge ikke blot skal lede f.eks. en afdeling på et hospital men håndtere et problem i en region«, siger Frede Olesen.

Her kan en øget politisk forståelse blive handy.

»Ligesom det er en fordel for mig at vide noget om, hvordan læger tænker, er det også en fordel for lægerne at vide noget om, hvordan overvejelserne foregår i det politiske rum«, siger sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen fra Region Midtjylland.

»Det handler ofte om at forstå, at der ikke er entydige svar. Det er der sjældent i lægekundskaben selv, og det er der heller ikke i politik«, siger han.

Københavnske skadestuer i farezonen

> København

Forslag om at lukke skadestuen på Frederiksberg om natten får opbakning i den nye sygehusregion. Forslaget er ifølge Berlingske Tidende begyndelsen på en udvikling, der ventes at føre til nedlæggelse af en stribe akutberedskaber i hovedstadsområdet som følge af en stram økonomi i den nye sygehusregion.

Lokalt møder forslaget stærk modstand, men der er også opbakning til det i regionens største parti, Socialdemokratiet, og i Venstre forudser Jørgen Christensen, at det kan komme på tale helt at lukke flere skadestuer i hovedstadsområdet:

»Skadestuer bruges primært i dagtimerne, og folk kan godt forstå, at vi skal koncentrere kræfterne her i stedet for at bruge penge på et natberedskab, som næsten ikke bruges«, udtaler Leif Flemming Jensen (S) til avisen.

Frederiksbergs borgmester Mads Lebech (K), der også er medlem af regionsrådet, finder det derimod »helt forkert at begynde at tale om en natlukning«.

Der skal spares cirka 300 mio. kroner i sundhedsvæsenet i Region Hovedstaden til næste år. Heraf skal H:S Frederiksberg Hospital spare ti mio. kroner.

Garantiklinikker og det oversete alternativ

> Foreningen af Praktiserende Speciallæger

I en kommentar til Ugeskriftets artikel »Garanti-klinikker skal udkonkurrere private sygehuse« (Ugeskr Læger 2006;168:2773) skriver formand for Foreningen af Praktiserende Speciallæger Peter A. Haahr: Garantiklinikker i Region Midtjylland skal flytte patienter med ventelistegaranti fra de private hospitaler tilbage til de offentlige sygehuse. Det fremgår af Ugeskrift for Læger den 21. august 2006 s. 2773. Den politiske udmelding er klar: Man ønsker at holde patienterne - og dermed de dyre DRG-takster - inden for det offentlige sygehusvæsen. Her overser man fuldstændig det tredje alternativ - speciallægepraksis.

Alle de udredninger, behandlinger og operationer, der udføres i ambulant eller sammedagskirurgisk regi kan lige så vel udføres i speciallægepraksis. Der er tilmed en betydelig økonomisk gevinst for samfundet, fordi speciallægepraksis har et ydelsessystem med takster, der i langt de fleste tilfælde ligger betydeligt under de aktuelle DRG-takster. Vi er parate til at indgå aftaler, hvor det er muligt, for at sikre ventelistegarantien. Vi har allerede en tradition for at indgå sådanne aftaler og med stor succes. Der ligger desuden allerede i FAS forslag til, hvordan samarbejdet mellem sygehuse og speciallægepraksis kan udbygges.

Den udbygning betyder, at speciallægepraksis kan løfte en endnu større del af vores fælles opgave med at servicere den danske befolkning. Og til en overkommelig pris! Når kapaciteten i speciallæge praksis er fuldt udnyttet, kan andre fortsætte med serviceydelser til de overpriser, som falder Bent Hansen for brystet. Men ikke før!

Lad speciallægepraksis være med i alle relevante sammenhænge. Det vil der blive behov for i et nyt regionaliseret Danmark, hvor vi om få år vil se sygehuslukninger og lukninger af enkeltafdelinger. Her vil speciallægepraksis kunne sikre nærhed og kvalitet i en lang række ydelser til den aftalte, gode pris. Den opgave påtager vi os gerne i speciallægepraksis, og vi vil gerne med et nyt kvalitetssikringsprojekt understrege, at kvaliteten er i top.

Bonus A afgørende for over en tredjedel af optaget af svenske medicinstuderende

> København

Videnskabsminister Helge Sander (V) har sammen med undervisningsministeren iværksat et tværministerielt samarbejde, der skal sikre, at bonusordningen - Bonus A - bliver ændret for at »undgå utilsigtede virkninger i fremtiden«.

Det oplyser han i et svar til Dansk Folkepartis sundhedspolitiske ordfører, Birthe Skaarup, der har spurgt ministeren, hvorvidt »det er forekommet og i bekræftende fald i hvilket omfang, at svenske ansøgere til medicinstudier i Danmark har kunnet udnytte bonusordningen til studerende med mange højniveaufag til at opnå fortrinsret i forhold til danske ansøgere?«

En analyse af betydningen af Bonus A for optaget på de videregående uddannelser i 2006 viser, at der samlet set i kvote 1 på medicin er optaget 849 studerende i år, hvoraf 298 er svenskere. For 107 af disse har Bonus A været udslaggivende for optaget på medicinuddannelsen svarende til 36 procent. For de studerende med dansk adgangsgivende eksamen har Bonus A været udslagsgivende for i alt 60 studerende svarende til 13 procent.

Ny kritik af Frederikshavn Sygehus

> Aalborg

Foreningen af Yngre Læger har fremsat en lang række kritikpunkter af det lægefaglige beredskab og arbejdsvilkårene for turnuslæger på Sygehus Vendsyssel i Frederikshavn.

Kritikken er særligt rettet mod håndteringen af de akutte patienter, hvor de yngre læger er stærkt utilfredse med, at de læger, der bemander skadestuen i aften- og nattetimerne, er turnuslæger, hvis faglige back-up skal hentes helt i Hjørring. Foreningens formand, Mette Worsøe, har på baggrund af dels forholdene på den kontroversielle, ikkelægebemandede fødeklinik på Frederikshavn Sygehus, dels lægebemandingen på skadestuen, takseret kvaliteten på sygehuset til fem surmuler. Foreningen har rettet henvendelse til Nordjyllands Amt, og amtssundhedsdirektør Per Christiansen medgiver i en udtalelse, at »rammerne på sygehuset i Frederikshavn ikke er optimale«. Håndteringen af den akutte modtagelse i Frederikshavn indgår i den skitse til en ny sygehusstruktur, som Forberedelsesudvalget for Region Nordjylland fik forelagt før sommerferien. Heri lægges der op til at samle de akutte modtagelser og skadestueaktiviteterne i Vendsyssel på sygehuset i Hjørring.

»Den planlægningsproces, der nu sættes i gang, skal synliggøre de muligheder, vi har for at skabe nye samarbejdsformer mellem sygehuset og lægevagtsystemet, ligesom hele ambulanceberedskabet med akutbiler og lægeambulancer vil skulle opgraderes i Frederikshavn-området. Alt sammen tiltag, der skal opretholde et ordentligt tilbud til borgerne i området«, forklarer Per Christensen.

For at løse det aktuelle problem i Frederikshavn er han indstillet på at gå i en tæt dialog med de yngre læger: »Vi har nogle håndtag, vi kan skrue på. Dels overenskomstmæssigt, dels i patienttilstrømningen. Vi kan eksempelvis sørge for, at de akutte patienter i endnu større omfang køres direkte til Hjørring. På den måde vil vi lette presset på de yngste og nyuddannede læger, der som et led i deres uddannelse varetager opgaver i skadestuen«, udtaler han.