Ind- og udland

Sparekrav rammer ujævnt

Selv om regionerne i økonomiforhandlingerne fik 1,8 milliard kroner ekstra til sygehusene i 2009, kan det ikke dække de store huller i de nuværende sygehusbudgetter. Regionerne aftalte nemlig også med regeringerne, at de skal finde besparelser og effektiviseringer på sygehusene for i alt 1,2 mia. kr.

»Samlet set giver økonomiaftalen flere penge til regionerne næste år«, siger direktør Kristian Heunicke, Danske Regioner. »Men udgiftspresset er steget enormt, og derfor er man nødt til at lave besparelser, også på de eksisterende budgetter«, forklarer han.

Region Midtjylland rammes hårdest og skal finde 400 mio. kr., bl.a. ved store besparelser på Skejby Sygehus og muligvis lukning af to mindre sygehuse. Regionens sundhedsdirektør Leif Vestergaard Pedersen har en forklaring: Region Midt og Region Syd har begge ca. 1,2 mio. indbyggere. Alligevel får Region Syd 650 kr. mere pr. borger i årligt statstilskud, i alt 780 mio. kr.

Andre - som lederskribenten i Jyllands-Posten - forklarer de store sparekrav med, at regionens politikere har haft svært ved at håndtere overgangen fra amter til region, og at de »tilsyneladende ikke (har) været nøgterne nok, når det gælder sammenhængskraften mellem mål og midler«.

De øvrige regioner slipper noget lettere.

Region Hovedstaden skal spare og effektivisere for 350 mio. kr., som for en stor dels vedkommende allerede er fordelt i budgettet, siger koncerndirektør Morten Rand Jensen. 35 mio. hentes ved stop for eksterne sygeplejevikarer. Rationaliseringer i forbindelse med hospitalsplanen skal give en gevinst på 57 mio. kr., og 29 mio. kr. spares ved billigere indkøb. På administration og apotek hentes 12 mio. kroner.

»Og i år har vi foretaget nogle besparelser for at holde budgettet, som giver en helårseffekt på 50 mio. kroner«, siger Morten Rand Jensen.

Derudover skal hospitalerne finde 167 mio. kroner. Men planlagte investeringer må ikke røres - og der må heller ikke ske aktivitetsforringelser, for så mister man indtægter fra staten i form af den såkaldte »løkkepose«. Morten Rand Jensen regner ikke med at der skal fyres.

Økonomiaftalen gav Region H 388 mio. kr. mere at bruge af. At regionen alligevel skal spare skyldes bl.a., at overskridelser af 2008-budgettet skal nedbringes.

Desuden mister regionen det statstilskud, man tidligere fik, fordi Rigshospitalet havde særlige opgaver. Hertil kommer, at regionen ikke mindst i forbindelse med kræftpakkerne skal øge aktiviteterne svarende til 533 mio. kroner.

»Og så er der alt det, som man aldrig får penge til ved økonomiforhandlinger«, siger Morten Rand Jensen og nævner de stærkt stigende patienterstatninger samt udgifter til lægelig videreuddannelse.

»Desuden har vi en helt særlig post: Da vi rationaliserer på Rigshospitalet, mister vi 41mio. kroner i indtægter, fordi taksterne er omkostningsbestemte. Der er der andre regioner, som slipper billigere - og sådan er der stort og småt, så vi alt i alt mangler 350 mio. kroner, som vi må ud og finde«.

»Der har aldrig været flere penge«

I Region Sjælland kalder Kristian Ebbensgaard (V) tallene »alt for unuancerede« og minder om, at skønt der skal »spares og effektiviseres« for 200 mio. kr., samlet set er tale om en stigning. Spørgsmålet er blot: Hvor stor skal stigningen være? Ebbensgaard beklager, at »økonomien er stram«, og at regionen ikke kan tillade sig så store udgifter, som man gerne ville.

Men de 200 mio. kr., som regionen ifølge TV2 og Politiken skal spare og effektivisere for, er en overdrivelse, fastholder han. Således regner man, bl.a. takket være en aftale med de praktiserende læger, med at skære 50 mio. kr. af medicinudgifterne. En egentlig manko på 77 mio. kroner regner regionsformanden med at kunne håndtere ved at fremrykke nogle af sygehusplanens strukturændringer, herunder sammenlægning af nogle specialer.

I Region Syd har regionsformand Carl Holst (V), kun et skuldertræk til overs for de 200 mio. kr., man også her skal spare og effektivisere for: »Det bliver ikke noget, folk kommer til at mærke som besparelser«, siger han og tilføjer: »Der har aldrig været flere penge i sygehusvæsenet«.

Region Nord slipper af krogen med 50 mio. kr. - men her er heller ikke så meget at give af, siger regionsformand Ulla Astman (S).

»Vi har ikke så store spareprojekter i gang som Region Midtjylland«, siger Ulla Astman. »Men vi har det bestemt heller ikke nemt, for vi må prioritere hårdt mellem mange gode projekter, til fordel for akut kræft og livstruende sygdomme. Andet må så vente til næste år, eller næste år igen«.

Af Journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk

Holstebro skadestue bliver akutklinik om natten
> Holstebro

Lægemangelen på det lukningstruede Holstebro Sygehus er nu så grel, at det ikke længere kan opretholde en skadestue om natten. Det skyldes ikke mindst omlægningerne i speciallægeuddannelsen, som bl.a. betyder, at der ikke er nok yngre læger til at gå vagt på om natten, fremgår det af debatten i Regionsrådet i Region Midtjylland.

Så regionen og de praktiserende læger er blevet enige om en model, hvor skadestuen bliver til en akutklinik bemandet med en behandlersygeplejerske om natten - dvs. mellem 22 og 08. Lægevagten vil både visitere og stå for den lægelige back-up i tidsrummet.

»Det er vigtigt for os at se dette som noget sammenhængende«, siger formand for Lægevagten i Region Midtjylland, Bruno Meldgaard Jensen.

Modellen i Holstebro er en del af en aftale med lægevagten for hele regionen, som omfatter både visitation, behandlersygeplejersker og akutklinikker

»Og det er også vigtigt, at det ikke betyder flere læger på vagt. Det skal kunne passe til den nuværende bemanding«, siger han.

Alvorlige skader vil blive visiteret til Herning. Om natten modtager Holstebro således kun mindre alvorlige, visiterede ting som f.eks. mindre sår, fremmedlegemer og mindre skader på bevægeapparatet. En situation, der kan siges at give en slags forsmag på fremtidens akutberedskab i området.

Ifølge planen skal hospitalet i Holstebro lukkes, når der bygges et nyt hospital i Gødstrup.

Men det var meningen, at skadestuen i Holstebro skulle opretholdes for fuld styrke indtil da - et element i planen, der altså nu ikke kan opfyldes.

Læge fastholder ansøgning om solopraksis
> Haderslev

Den 34-årige læge, der for nylig fik nej af Region Syd til at genåbne en ledig solopraksis i Sommersted, sender alligevel en ansøgning af sted. Det sker, fordi lægen, Anders Lyck, vil afprøve, hvor alvorligt regionen opfatter sit nej til at han må genåbne en enkeltmands-praksis i Sommersted nord for Haderslev.

»Jeg må da indrømme, at jeg ikke er særligt optimistisk med hensyn til at få et positivt svar på det. Det er jo ikke kun regionen, der bestemmer om jeg kan åbne en praksis ude i Sommersted. Der er også noget der hedder Praksisudvalget, der skal give tilladelse - og ud fra hvad jeg har læst i avisen og set på tv er der ikke umiddelbart noget, der tyder på, at det går igennem. Så spørgsmålet er, om det er umagen værd«, siger Anders Lyck. En solopraksis i Sommersted er ikke en del af regionens praksisplan.

Regioner: Nej tak til private hjerteoperationer
> København

Selv om ca. 300 hjertepatienter står på ventelister til forskellige operationer på landets hjertecentre, vil regionerne ikke betale for operationer på privathospitalet Hjertecenter Varde, som er landets eneste private hjertehospital.

Privathospitalet kan, hvis kapaciteten udnyttes fuldt ud, operere ca. 20 patienter hver måned. Men Danske Regioner vil ikke betale, siger regionernes formand Bent Hansen (S) til Politiken.

»Hvis vi udvider brugen af Hjertecenter Varde, så er der ikke penge til at gøre noget ved manglen på personale på vores eget hjertecenter i Skejby. Vi risikerer at ende i en situation, hvor vi har lokaler og udstyr, men ikke noget personale til at betjene det«, siger Bent Hansen til avisen.

Hjertesyge må vente 45 uger
> København

Forårets konflikt på sygehusene har forlænget ventetiden for hjertepatienter op til 45 uger.

»Der er ingen tvivl om, at patienter risikerer at dø, fordi de ikke får den rette diagnose og behandling i tide«, siger overlæge Peter Clemmensen, formand for Hjerteforeningen.

Foreningen har spurgt 42 medicinske og kirurgiske hjerte-kar-afdelinger og på den baggrund opgjort, at der i juni samlet set var en kø på 15.000. I nogle regioner er ventetiden på en forundersøgelse af hjertet eller et ekkokardiogram nu 45 uger. I februar var ventetiden 25 uger.

»Derfor skal der tages fat nu med overarbejde og weekendarbejde for at komme til bunds, for ellers bryder systemerne helt sammen«, siger Peter Clemmensen til Jyllands-Posten.

Det kan formanden for Danske Regioner, Bent Hansen (S), ikke imødekomme:

»Vi har ikke fået penge til at holde afdelinger i gang om lørdagen eller om aftenen«, siger han.

Projekt: Tre medicin-gennembrud på tre år
> København

Et stort dansk forskningsprojekt skal i løbet af tre år levere tre nye, potentielle lægemidler mod alvorlige sygdomme som kræft og neurologiske lidelser.

Projektet, som modtager 77 millioner kroner, er baseret på den danske opfindelse LNA - en kunstig efterligning af RNA, ribonukleinsyre, som har forskellige funktioner i menneskets celler. LNA-teknologien gør det muligt at lave meget specifikke lægemidler, siger projektlederen Anders H. Lund, som er ansat ved biotekcenteret BRIC ved Københavns Universitet.

Foruden de involverede virksomheder medvirker på forskningssiden BRIC-centret i København samt Nukleinsyrecentret ved Syddansk Universitet.

45 af de 77 millioner kroner stammer fra Højteknologifonden. Det er fondens hidtil største enkeltinvestering.

Arbejdsvilkår: Skema for overlæger
> Overlægeforeningen

26. maj 2008 udsendte Overlægeforeningen en spøgeskemaundersøgelse vedr. arbejdsvilkår for hospitalsansatte overlæger.

Spørgeskemaet blev sendt via mail til den dadlnet-adresse, som medlemmet har oplyst til Lægeforeningen. Men det har vist sig, at der er mange, som ikke bruger denne adresse.

Overlægeforeningen har derfor sendt spørgeskemaet igen - denne gang både til dadlnet-adressen og til evt. anden e-mail adresse, der er opgivet. Skemaet er dog kun sendt til de medlemmer, der ikke allerede har svaret.

Hvis man ikke har oplyst en e-mail adresse til Lægeforeningen, kommer spørgeskemaet med posten. I begge tilfælde udsendes skemaerne den 1. september.