Skip to main content

Privathospitaler: nu også i psykiatrien

I denne uge åbner Danmarks første børne- og ungdomspsykiatriske hospital officielt. Hospitalet regner med en aftale med regionerne, når den ventede udrednings- og senere behandlingsgaranti kommer, men andre kunder har allerede indfundet sig.

Forsikringspatienter, private, kommuner og behandlingssteder er blandt de kunder, der allerede har fundet vej til Hejmdal - Danmarks første private hospital for børn og unge med psykiatriske lidelser - siden dets spæde start i april. Den officielle åbning af lokalerne på Frederiksberg finder nu sted. Det foregår torsdag 15. maj.

Det er ikke ukendt, at psykiatere tager private patienter, men Hejmdal er mere omfattende i sit tilbud. Her er bl.a. sygeplejersker og pædagoger ansat.

»Der har ikke tidligere været en sådan samlet organisation, som har det hele. Vi laver et stykke arbejde, som er på linie med hospitalet«, siger grundlæggeren af Hejmdal, tidligere overlæge på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center på Bispebjerg Ho-spital, Torsten Warrer.

Han forlod sin faste stilling der i en alder af 46 for at »prøve noget nyt« og »bestemme selv«, som han siger.

Baggrunden med de lange ventetider for patienterne var også en tilskyndelse - og en meget direkte en af slagsen. På Bispebjerg Hospital er der i øjeblikket f.eks. 26 ugers ventetid ifølge Sundhedsstyrelsens ventetidstabeller. Sådan skal det ikke være på Hejmdal.

»Det er dejligt at se folk meget hurtigt, og det er også fagligt tilfredsstillende«, siger han og fortæller, at hans hospital p.t. er i gang med »en lille snes forløb« samt et par initiativer inden for undervisning.

»Og så arbejder vi naturligvis på at få en aftale med regionerne, når udredningsgarantien forventes at blive vedtaget fra august - og senere behandlingsgarantien fra nytår«, siger han.

Men hvad nu, hvis hospitalet bliver så populært, at der også opstår ventetider der? Hvor skal lægerne - altså psykiaterne - så komme fra? Der er jo mangel på dem.

»Foreløbig har vi en række konsulenter tilknyttet, som altså arbejder i deres fritid. Det er ligesom på de fleste andre privathospitaler. Jeg tror, vi har dem, der skal til. Vi skal se, hvordan det udvikler sig«, siger han.

Torsten Warrer forventer ikke, at det bliver noget problem at tiltrække læger fremover, hvis det skulle blive nødvendigt.

»Folk skal ikke komme efter guldet. De skal komme, fordi det er meget fagligt tilfredsstillende. Vi laver jo en tidlig indsats og forebyggelse. Og vi har en smidigere logistik og organisation«, siger han.

Hospitalet er opkaldt efter gudernes vagtmand i den nordiske mytologi. Hejmdal har bl.a. en fantastisk hørelse, og det symbol er valgt med omhu.

»Vi vil være meget lyttende over for patienternes ønsker og behov. Vi bliver også mere fleksible (end det offentlige, red.). Patienterne er jo meget vidende - bl.a. har de søgt oplysninger på internettet - og de har forventninger til behandlingen«, siger han.

Både fordele og ulemper

Lægeforeningen har beskæftiget sig meget med forholdet mellem det private og det offentlige niveau i sundhedsvæsenet og ser såvel fordele som ulemper i tiltag som det nye hospital.

»Dette her er jo en konsekvens af de meget lange ventetider på det børne- og ungdomspsykiatriske område. Det er et enormt problem, og man kan kun glæde sig over, at der kommer større behandlingsmæssig kapacitet«, siger foreningens formand, Jens Winther Jensen. »Men hvis man blot flytter personale og ressourcer fra det offentlige over i det private, så stiger ventelisterne bare i det offentlige, det bliver sværere at prioritere, og det bliver dyrere for samfundet«, siger han.

»Jeg er heller ikke sikker på, at det er så meget mere fleksibelt i det private end i det offentlige. Det kan godt være, at det er rigtigt for det enkelte hospitals vedkommende, men for samfundet som helhed er der også en del papirarbejde forbundet med den private sektor«.

Ti mio. børn når ikke at fejre deres fem års fødselsdag

> Storbritannien

Mere end 200 mio. børn under fem år har ikke adgang til helt basale sundhedsydelser og derfor dør ti millioner af disse børn hvert år af f.eks. diarré og lungebetændelse. Næsten alle dødsfaldene forekommer i udviklingslandene fremgår det af den årlige State of the World's Mothers report fra NGO-organisationen Save the Children. Rapporten har undersøgt sundhedstilstanden og trivslen blandt børn og deres mødre i 146 lande. Sverige, Norge og Island topper listen (Danmark er placeret som nummer fem), mens Nigeria opnår bundplacering sammen med Laos, Yemen, Chad, Somalia og Etiopien.

De tre udviklingslande der har fået den højeste placering, er Filippinerne, Peru og Sydafrika.

Rapporten konkluderer, at ved at gøre brug af viden samt eksisterende og billige redskaber vil mere end seks millioner af de i alt 9,7 mio. børn, der årligt dør af forebyggelige og helbredelige lidelser, kunne reddes.

Læs evt. mere på: www.savethechildren.org

Et sundhedsvæsen for alle - også dem med tørklæde

> København

Lægeforeningen skærer nu igennem den seneste tids debat om, hvorvidt en person, der har et offentligt embede, kan bære tørklæde - herunder om dommere og læger kan bære tørklæder. Lægeforeningen mener ikke, det kan have nogen betydning for kvaliteten af den lægelige behandling, om en læge bærer tørklæde, hvorfor et forbud vil være meningsløst.

»Grænser må prøves af i dagligdagen og kræver pragmatiske løsninger, som vi har tillid til, at man kan finde. Sundhedsvæsenet er åbent for alle, og vi behandler også patienter med tørklæder med lige så stor respekt som alle andre. Det viser vi bedst ved, at påklædningen ikke er diskvalificerende for lægers muligheder, men alene deres faglige kvalifikationer«, hedder det i en udtalelse fa Lægeforeningen.

Formanden for Foreningen Af Kommunalt ansatte Læger (FAKL), Vibeke Manniche, er på sin blog på www.laeger.dk »af den klare overbevisning, at INGEN religiøse symboler hører til på lægen. Ej heller det kvindeundertrykkende tørklæde«: »Det kan vi være uenige om. Fakta er dog, at vi ikke har taget denne diskussion i Lægeforeningen som sådan, og det kræver en god diskussion ikke mindst i Ugeskriftet««, skriver Vibeke Manniche.

Danmarks første hospitalsansatte imam

> København

Herlev Hospital og Rigshospitalet har i fællesskab tilknyttet Danmarks første hospitals-imam, der er ansat som projektleder for »Etnisk Ressourceteam«. Et team, der blandt andet skal yde omsorg for patienter og også være brobygger mellem personalet og patienter, når der opstår eventuelle komplikationer på de to hospitaler.

Teamet består af cirka 20 frivillige personer med forskellig national baggrund, der tilsammen taler mere end 14 sprog. Med i teamet er også kristne fra for eksempel Mellemøsten. Hovedvægten af arbejdet ligger dog blandt muslimske patienter.

Etnisk ressourceteam har arbejdet ulønnet på hospitalerne siden 2005 og med så overbevisende resultater, at de to hospitaler besluttede at formalisere gruppens arbejde ved at ansætte en projektleder. Teamet træder til, når en ensom patient med en kronisk sygdom eller en terminal patient har behov for at tale med én fra sin egen baggrund om livets store spørgsmål. Eller hvis der er forståelsesproblemer og brug for at videreformidle hospitals- eller afdelingskulturen til patienter og pårørende.

Mini-MTV skræddersyet kommunerne

> København

Mini-MTV er et nyt værktøj, som kommunerne kan anvende, når de de overvejer at indføre en ny indsats eller ændre en eksisterende indsats.

Et beslutningsgrundlag i form af en mini-MTV er mindre omfattende end traditionelle MTV-beskrivelser af nye teknologier. Derfor har de, der besvarer spørgsmålene i mini-MTV'en, ifølge Sundheds-styrelsen en særlig forpligtigelse til at synliggøre de usikkerheder og eventuelle svagheder der vil være konsekvenserne af et givet forslag.

Det gælder for samtlige spørgsmål i mini-MTV, at besvarelsen bør skrives i et letforståeligt sprog, og at det ikke er tilstrækkeligt at svare ja eller nej.

Eksempler på spørgsmål er:

»Hvilke risici, bivirkninger eller andre uønskede effekter kan indsatsen have?«

»Kendes der til igangværende undersøgelser af effekten af samme el. lign. indsatser i Danmark?«

»Hvilke konsekvenser har indsatsen for personalet hvad angår information, uddannelse, tidsforbrug og arbejdsmiljø?«

Midtjyske politikere i tænkeboks

> Århus

Rådgivningsfirmaet COWI har netop afleveret sin undersøgelse af fordele og ulemper ved otte forskellige placeringer af det kommende vestjyske hospital i Region Midtjylland. Rapporten indeholder ingen entydige anbefalinger og det bliver derfor op til regionsrådet på sit møde den 18. juni at beslutte, hvor regionens nye hospital skal bygges.

Afstande, infrastruktur og miljøpåvirkning er eksempler på parametre, som COWI har undersøgt for hver enkelt af de otte mulige placeringer.

Rapporten fra COWI er sendt i offentlig høring. Høringsfristen udløber den 2. juni.

Ny direktør for Region Nordjylland

> Aalborg

Et enstemmigt forretningsudvalg i Region Nordjyl-land har netop indstillet den 53-årige Poul Bjerre-gaard til stillingen som regionsdirektør i Region Nordjylland.

Poul Bjerregaard er i øjeblikket direktør for Århus Købmandsskole og har tidligere haft en række forskellige lederstillinger inden for undervisningsområdet samtidig med at han har haft en række poster og tillidshverv inden for tænketanke, styregrupper, virksomheder og organisationer.

Stillingen som regionsdirektør blev ledig, da tidligere regionsdirektør Per Okkels blev administrerende direktør i Danske Regioner.

Regionsrådet tager endelig stilling i næste uge.