Ind- og udland

Yngre Lægers overenskomstresultat til urafstemning

Historisk tilslutning til OK 08 i Yngre Lægers repræsentantskab.

De tilfredse meldinger var i overtal og de knubbede ord til at overse, da et ekstraordinært repræsentantskabsmøde i Yngre Læger onsdag i sidste uge skulle tage stilling til den overenskomst, som Yngre Lægers forhandlere fik hjem i starten af marts. Ikke et nej, end ikke en blank stemme var at finde, da forsamlingen skulle vise sin tilslutning til forhandlingsresultatet.

»Jeg er selvfølgelig meget tilfreds med repræsentantskabets fulde opbakning. Og meget overvældet. Vi ved, der har været meget store forventninger til denne overenskomst og de har været vanskelige at imødekomme. Vi har hele tiden haft de forventninger for øje, men resultatet er selvfølgelig kun godt, hvis medlemmerne er tilfredse,« siger Yngre Lægers formand Lisbeth Lintz.

Overenskomsten byder på en stigning i grundlønnen, sådan så afdelingslæger har 5000 kr. mere på lønningssedlen om måneden om tre år - stigningen er fordelt over de tre år. Reservelæger og 1. reservelæger får også stigning i grundlønnen, den er lidt mindre end afdelingslægernes. Endvidere bliver feriegodtgørelsen forhøjet. Lokallønsandelen for ikke-afdelingslæger er forhandlet ned på 1 procent af lønsummen. Og desuden er der en række forbedringer vedrørende barsel, der er højere pension til afdelingslægerne, frihed ved barns 2. sygedag. Flere detaljer findes på laeger.dk.

Overenskomsten lover også, at der skal foreligge en lønstatistik helt ned på afdelingsniveau, som de lokale forhandlere kan bruge, når lokallønnen skal forhandles, den skal foreligge »i god tid,« står der i teksten. Det er en formulering, som nogle finder upræcis, ligesom der er nogen tvivl om, hvorvidt afdelingerne vil kunne mønstre en statistik.

»Det kommer aldrig nogen sinde en lokal tillidsmand til gavn,« mente for eksempel Claus Vinther, repræsentant fra Region Syddanmark. Punktet var ifølge forhandlerne diskuteret i timevis.

»Vi kunne ikke få en yderligere præcisering. Men vi er blevet lovet, at der foreligger en lønstatistik i god tid. Fungerer det nye system ikke, må Yngre Læger gå til Danske Regioner og bede dem løse problemet,« sagde Lisbeth Lintz.

Debatten i øvrigt bar præg af opklarende spørgsmål til overenskomstområdets skov af mystiske begreber, såsom »centralt forhandlede midlertidige decentrale tillæg,« der i øvrigt dækker over den del af lokallønnen for ikke-afdelingslæger, der efter den nye overenskomst ikke skal forhandles lokalt, men som altså i stedet gives som garanteret tillæg.

Dagens overraskelse var for mange deltagere, at ærkekæmperen Lars Hutters, tilsluttede sig overenskomsten. Det er første gang, det er sket, lød den historiske analyse. »Det er slet ikke noget dårligt resultat. Og jeg ved, at man ikke er parat til at kæmpe. Men det er man i 2011, for da vil det vise sig, at inflation har ædt det meste af stigningen,« sagde Lars Hutters.

Urafstemning

Overenskomstresultatet er nu lagt ud til urafstemning blandt foreningens 10.000 medlemmer. Det besluttede repræsentantskabet sådan som bestyrelsen anbefalede. Her var der dog mindre enighed blandt repræsentantskabet, idet 38 ud af de 65 tilstedeværende stemmeberettigede mente, at det skulle være en beslutning, som alene repræsentantskabet tog.

Ved urafstemningen skal der være en stemmeprocent på 50 for at afstemningen er gyldig. Der er tradition for at sende resultatet til urafstemning, men stemmeafgivelsen kommer sjældent derop. Mødets beslutning blev derfor, at bestyrelsen i givet fald skal afgøre, om Yngre Læger siger ja eller nej til overenskomsten.

»Jeg håber virkelig, at medlemmerne vil stemme. Vi har lagt meget vægt på en proces omkring overenskomsten, hvor medlemmerne har været inddraget, blandt andet hjulpet af elektronisk kommunikation. Nu er der for første gang mulighed for også at stemme elektronisk og jeg håber det vil få flere til at stemme,« siger Lisbeth Lintz.

Alle 10.000 medlemmer har fået tilsendt en stemmeseddel, og det er muligt at stemme frem til den 9. april kl. 12. Har man spørgsmål, har Yngre læger åbnet et elektronisk spørgehjørne, hvor alle spørgsmål besvares - hvis man ikke lige har styr på, hvad det er, der er opnået med lokallønnen, om de 5.000 kroner nu er en reel lønstigning, hvad udmøntning, regulering, gennemsnitsløngaranti o.s.v er. Spørgehjørnet findes på laeger.dk - log på og klik på OK 08-logoet.

Læs også side 1172.

Er du yngre læge og mangler du at få urafstemningsmaterialet?

Har du ikke fået enten en mail eller et brev fra Yngre Læger i perioden den 27. - 29. marts, skal du kontakte valgsekretariatet hurtigst muligt på tlf. 35 44 84 54 eller på mail pnw.fas@dadl.dk.

Valgsekretariatet skal have din stemme senest onsdag den 9. april 2008 kl. 12.00.

Sundhedsøkonom: at prioritere er også at vælge fra

> København

I begyndelsen af marts kunne sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) proklamere, at han havde indgået aftale med Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Ny Alliance, der sikrede gratis HPV-vaccine til danske piger under 15 år.

Men gratis kræftvaccine findes ikke, for regningen skal altid betales af nogle andre. Det konkrete eksempel dækker således ifølge sundhedsøkonom Jakob Kjellberg over over en manglende politisk lyst til at prioritere.

»Regningen for kræftvaccinen blev denne gang betalt af medicinbrugerne. Man kan kun gisne om, hvem det bliver næste gang. Medicinen bliver altså dyrere for nogle syge personer, mens vaccinen ikke koster noget for pigerne eller deres forældre. Men gratis bliver den ikke«, skriver Jakob Kjellberg i et debatindlæg på Altinget.

Forløbet bekræfter ifølge sundhedsøkonomen, at sammensætningen af brugerbetaling i Danmark er baseret på historiske tilfældigheder snarere end fornuft og de værdier om fri og lige adgang, som vi normalt forbinder sundhedsvæsenet med.

»Således rejser spørgsmålet sig om, hvor længe prioriteringsdiskussionen kan holdes på det hidtidige abstrakte og teoretiske niveau. (...) Enten må politikerne bede borgerne om selv at prioritere og finansiere gennem øget brugerbetaling, ellers må de i højere grad tage eksplicit politisk stilling til, hvad der skal udbydes og hvad der ikke skal udbydes i det offentlige sundhedsvæsen«, hedder det i Jakob Kjellbergs indlæg. Han mener, Danmark i højere grad burde lade sig inspirere af det engelske National Institute for Clinical Excellence (NICE), »i stedet for blot at lade som om, at vi kun vælger til, og aldrig vælger fra«.

34.000 danskere vil få beskeden: »Du har kræft«

> København

Flere og flere danskere får kræft. I løbet af i år vil 34.000 personer og deres pårørende modtage den fatale besked. Og i løbet af 2008 vil knap 16.000 dø af sygdommen. Det er 43 mennesker hver dag.

»Kræftbehandlingen i Danmark er ved at komme op i et højere gear. Men det kan ikke ses på tallene endnu. I Danmark dør cirka 50 procent af kræftpatienterne af deres sygdom. I Sverige er det kun 40 procent. Og forekomsten af kræft er så h øj, at der er flere danskere, som dør af kræft end af hjertestop og andre hjertesygdomme«, udtaler overlæge Hans H. Storm fra Kræftens Bekæmpelse til cancer.dk.

Men selvom kræft er den sygdom, som koster flest liv i Danmark, viser forskningen, at ca. 40 procent af kræfttilfældene kan forebygges, ligesom forskning hele tiden bringer behandlingen af kræftpatienterne op på et højere niveau, så færre behøver dø af kræft. I dag overlever langt de fleste, som får testikelkræft mod tidligere halvdelen. For 30 år siden blev et barn opgivet, hvis det fik leukæmi. I dag bliver omkring 80 procent helbredt. Senest har forskerne fået knækket kurven for den meget udbredte brystkræft, så dødeligheden heldigvis er begyndt at falde.

Minister blåstempler kontroversiel informationspjece

> København

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har ifølge et svar til Enhedslistens sundhedsordfører Per Clausen »intet grundlag for at anfægte den faglige vurdering«, Sundhedsstyrelsen har foretaget i forbindelse med formuleringen af informationsmaterialet til kvinder i forbindelse med mamografiscreening.

Per Clausen ser gerne, at informationspjecen også inkluderer oplysninger om, at risikoen for at blive »fejldiagnosticeret som lidende af brystkræft ved screeningen er 10 gange så stor som sandsynligheden for, at et tilfælde af brystkræft bliver opdaget i tide«.

For nylig kritiserede bl.a. lederen af Det Danske Cochrane Center, Peter Götzsche, Sundhedsstyrelsen for at vildlede kvinderne og ikke informere om risikoen for overbehandling.

Stolthed og fordom

> København

Kultur er ikke noget mennesker har eller noget, der sidder i væggene. Kultur er derimod noget, vi gør. Ikke noget nogen er eller har.

Det er budskabet i afhandlingen »Stolthed og fordom - kultur- og identitetsarbejde ved skabelsen af en ny sengeafdeling gennem fusion«. Organisationssociolog Christina Holm-Petersens afhandling baserer sig på et casestudie af sammenlægningen af medarbejdere og ledere fra tre afdelinger og beskriver oprettelsen af en Reumatologisk klinik med tilhørende sengeafsnit.

I afhandlingen ser forfatteren nærmere på, hvordan der arbejdes med identitet og kultur i en fusions-proces. Hvordan medarbejdere og ledere gør sig lig eller forskellige fra hinanden.

En af pointerne i afhandlingen er, at kultur ikke er noget stabilt og uforanderligt, der kan bruges til at skabe forskel mellem »os« her på afdelingen og »dem« på den anden afdeling. Ved at beskrive nogen som havende en anden kultur, gør man det nemlig legitimt ikke at forholde sig til dem som enkeltpersoner.

Analysen i afhandlingen viser, at det er hårdt for medarbejdere og ledere at fusionere. Der er stor usikkerhed om både karriereforløb og arbejdsopgaver. Der kommer derfor mange store følelser i klemme i en fusion, og det kan lede til både sygdom og afbrudte karrierer. Det er en væsentlig pointe i et fusionsforløb, at læger og sygeplejersker også er mennesker med følelser. Hvis ikke der skabes tryghed og gennemskuelighed med hensyn til, hvad der skal ske, og hvordan dette giver mening, kommer der med garanti følelser i klemme. Følelser, der ikke må fortolkes som udtryk for forkert kultur, kultursammenstød eller lignende - uanset hvor bekvemt det kan være.

Udvidet adgang til at indrapportere utilsigtede hændelser

> København

Også patienter, deres pårørende og de praktiserende læger skal have adgang til at rapportere utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.

Et lovforslag om at udvide adgangen til at rapportere utilsigtede hændelser til også at omfatte praksissektoren og apotekerne forventes at blive fremsat af regeringen i denne folketingssamling.

Hvis lovforslaget vedtages, betyder det at regionerne skal modtage, analysere og følge op på utilsigtede hændelser fra hospitaler, praksissektoren og apoteker. Kommunerne skal modtage, analysere og følge op på hændelser i kommunerne.