Ind- og udland

250 mio. kroner til lægehuse i udkantsområder

Der er penge på vej til de randområder i Danmark, der mangler læger - nærmere betegnet 250 mio. kroner. Det har regeringen, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance indgået et forlig om i forbindelse med finanslovsforhandlingerne.

Pengene kommer fra den såkaldte kvalitetsfond på ti mia. kroner, som blev bebudet i regeringens kvalitetsreform, og de skal bruges til »facilitering af løsninger i udkantsområder med store afstande«, som der står i finanslovens sundhedsafsnit.

Det bliver op til det udvalg, der er nedsat for at kigge på nationens præhospitale beredskab, at finde ud af, hvordan pengene skal bruges. Det er planen, at udvalget skal komme med sin rapport her i efteråret.

Men allerede nu er der tegn på, at de vil blive brugt til at fremme en strukturudvikling i almen praksis mod flerlægepraksis og store sundhedscentre.

»Fokus for støtten skal være facilitering af løsninger på det præhospitale område i udkantsområder med store afstande, herunder organisering af nære tilbud i form af f.eks. skadesklinik/lægehus i eksisterende lokaler, herunder f.eks. i et sundhedscenter ...«, som det er formuleret i aftalen.

Regionerne skal desuden have hjemmel til at leje lokaler ud - på markedsvilkår - til praktiserende læger, som så kan slippe for at investere selv.

Lægedage åbnede

Den splinternye aftale blev indgået forrige weekend og naturligt nok nævnt på Lægedages åbning sidste mandag.

DSAM's formand, Roar Maagaard, opfordrede i velkomsttalen regioner og kommuner til at gå i gang men satte også spørgsmålstegn ved forligets fokus på udkantsområderne.

»Der er også problemer i byerne«, sagde han.

Minister for Sundhed og Forebyggelse, Jakob Axel Nielsen (K), var meget optaget af udviklingen mod flerlægepraksis.

»Vi skal have større praksis og flere lægehuse ... Vi skal udvikle praksis som det nære sundhedstilbud til borgerne, som også er dynamisk for lægerne«, sagde han.

Rapport om almen praksis' fremtid

De nye penge til almen praksis fyldte dog ikke mest på åbningsdagen. Det gjorde den ligeledes helt nye rapport fra regeringens udvalg om almen praksis' fremtid - omtalt i sidste nummer af Ugeskriftet.

Også her er der stærk fokus på udviklingen mod flerlægepraksis.

»Solopraksis kan sagtens gøre det godt, men flerlægepraksis kan gøre det endnu bedre«, sagde Jakob Axel Nielsen i sin omtale af rapporten.

Det gælder ikke mindst, når almen praksis skal deltage i løsningen af de problemer med akutdækning, der opstår, når sygehusbehandlingen koncentreres på færre enheder.

PLO's formand, Michael Dupont, syntes, at ministeren kom med positive meldinger.

»Som jeg hører det, vil han gøre det nemmere at forfølge nogle af de mål, vi har i fællesskab«, sagde han.

Positivt er - naturligvis - også de 250 mio. kroner. Sådan da.

»Ordet ,nok` kender vi ikke. Men det er en god start. Vi skal heller ikke glemme, at det er en investering, som faktisk kan give en rimelig grad af forrentning - lokalerne skal jo lejes ud.Vi skal nu finde nogle modeller. Vi skal ikke bare bygge huse, som ingen læger vil flytte ind i«, sagde Michael Dupont.

Nedenstående kort nyt er redigeret af journalist Klaus Larsen, kll@dadl.dk
Vikardatabase for pensionerede læger

> Lægeforeningen

Lægeforeningen lancerer nu jobdatabasen: SeniorVikar. Her får pensionerede medlemmer mulighed for at tilbyde at udføre specialopgaver - primært i form af konsulentbistand i kortere eller længere tid. Hvis man ønsker at tilbyde sin arbejdskraft, kan man allerede nu oprette en profil - og arbejdsgivere kan finde egnede profiler til at udføre konsulentbistand, til gavn for de pressede kolleger på arbejdsmarkedet. Det er gratis at bruge databasen.

Se mere på www.ugeskriftet.dk/seniorvikar

Sundhedsplejersker i stedet for skolelægen

> Sorø

Trods flere stillingsopslag har Sorø Kommune nu opgivet at besætte stillingen som kommunal skolelæge. Kommunen har ikke haft en skolelæge siden 2006, og fremover bliver det sundhedsplejersker, der skal stå for børnenes helbredstjek, oplyser Sjællandske.dk.

Formanden for sundhedsudvalget, Anette Raaschou van der Star (S), beroliger de bekymrede med, at sundhedsplejerskerne får et opkvalificerende kursus. Og desuden skal sundhedsplejerskerne henvise til en læge, hvis de observerer noget, der kræver yderligere hjælp.

Stadig muligt at blive behandlet i udlandet

> København

Når det udvidede frie sygehusvalg forsvinder for en periode, ryger også retten til at vælge behandling på et udenlandsk hospital, hvis der er mere end en måneds ventetid i det offentlige. Det får nu Sundheds- og Forebyggelsesministeriet til i en pjece at præcisere, at patienter stadig har mulighed for at blive behandlet i udlandet i forhold til EF-retten og til sundhedsloven.

I ministeriets pjece fortæller ministeriet, at patienten i forhold til EF-retten kan få behandling i udlandet, »hvis du er henvist af en læge til sygehusbehandling her i landet, og du mener, at bopælsregionen ikke kan tilbyde dig behandling rettidigt i forhold til dit behandlingsbehov, eller regionen ikke kan tilbyde dig behandling inden for normale ventetider.«

Ifølge ministeriets pjece beror »rettidig behandling« på en lægefaglig vurdering af sygdomstilstanden, af den forventede udvikling og omfanget af eventuelle smerter og handicap.

Lægeforeningen har i forbindelse med lovgivningsprocessen gjort opmærksom på, at der er brug for en afklaring af begrebet »rettidig behandling.« Hvem afgør for eksempel, hvad der er rettidig behandling? Og hvordan afgøres tidspunktet for det? Og hvilke rettigheder følger af det? Det vil Lægeforeningen gerne vide og efterlyser præciserende oplysningsmateriale.

Finanslov med flere penge til sundhed

> København

Finanslovsaftalen mellem regeringen, DF og Liberal Alliance giver sundhedsområdet flere penge. Blandt andet afsættes der 100 mio. kroner til at nedbringe den ventetidspukkel, som er resultatet af, at sygeplejerskerne strejkede i foråret.

I alt går der 250 mio. kroner fra kvalitetsfonden til bedre løsninger i perifere områder med store afstande. Der afsættes således 100 mio. kroner fra kvalitetspuljen til lægehelikoptere i 2011, så ingen borgere får følelsen af at bo for langt fra et akutsygehus, når regionerne efter planen nedlægger eksisterende sygehuse for at bygge nye, men færre »supersygehuse«. Regeringen og DF lover, at ingen må opleve responstider på over 15 minutter.

En anden støtte til yderområderne er, at regionerne vil få lov til at købe lokaler og udleje dem til læger i landets udkantområder.

80 mio. kroner skal bruges til øget medicinsikkerhed, hvor oplysninger om patienternes medicin automatisk overføres og lagres i centrale, landsdækkende servere.

»Det er en fornuftig aftale, som giver regionerne en mulighed for at tiltrække læger til udkantsområder, og en mulighed for at nedbringe ventelisterne«, siger Bent Hansen, formand for Danske Regioner, til regionens egen nyhedsside.

Han går dog ikke ind for, at det skal udløse en 100 pct. overarbejdsb etaling til læger og sygeplejersker, og ønsker derfor puklen af aflyste operationer klaret via den normale drift.

»Men det er klart, at vi i enkelte tilfælde ved helt specielle flaskehalse nu har lidt ekstra penge til også at betale for overarbejde«, siger Bent Hansen.

Behovet for speciallægers vagt og tilstedeværelse skal analyseres

> Overlægeforeningen

Ved sidste overenskomstforhandling blev det aftalt, at Danske Regioner, FAS og Yngre Læger skulle gennemføre et fælles projekt om speciallægers arbejds- og vagttilrettelæggelse.

Derfor skal behovet for overlægers og speciallægers tilstedeværelse og vagtfunktioner nu analyseres, og det er Overlægeforeningens håb at få arbejdet færdigt i så god tid, at det kan bruges i forbindelse med overenskomstforhandlingerne i 2011.

Derfor opfordrer Overlægeforeningen sine medlemmer og afdelinger til at melde sig og deltage i projektarbejdet.

Se hele Overlægeforeningens nyhedsbrev på www.laeger.dk

MRSA lukker neonatalafsnit i Hvidovre

> Hvidovre

Neonatalafdelingen på Hvidovre Hospital er midlertidigt lukket for nye patienter, efter at der er fundet multiresistente MRSA-bakterier hos fire indlagte spædbørn.

Hospitalet oplyser, at afdelingen sammen med klinisk mikrobiologisk afdeling har »truffet en række ekstraordinære foranstaltninger i henhold til de nationale retningslinjer på området«.

I sommer var der udbrud af MRSA på neonatalafsnittene på Rigshospitalet, Glostrup og Hillerød Hospitaler. Udbruddene var forårsaget af tre forskellige MRSA-typer - et tegn på, at MRSA er blevet mere almindelig i befolkningen.