Ind- og udland

Praktiserende læger kan lokkes til at tage flere patienter

Gode lokaler, tilpas med kompetent personale og en økonomisk gevinst kan godt få landets praktiserende læger til at tage flere patienter ind. Ikke mindst Danske Regioner forsøger aktivt at fremme ideen om større lægehuse med mange læger sammen og hjælpepersonale til aflastning som en måde at løse lægemangelen på. Ideen er, at sådanne store lægehuse kan tage flere patienter pr. læge end nu.

Samme tankegang går igen i den handlingsplan for almen praksis, som PLOs repræsentantskab netop har godkendt, og som er organisationens bud på, hvordan man løser mangelen på læger.

En medlemsundersøgelse fra PLO viser imidlertid, at der skal incitamenter til, før lægerne køber den ide.

Danske Regioner har fra tid til anden været inde på, at organisationen kunne stille lejede lokaler til rådighed for lægerne, så udviklingen mod de store lægehuse kunne gelejdes på vej, men det alene lokker ikke mange læger - og da specielt ikke de ældre.

Spørger man lægerne direkte, om de er parate til at flytte til større, lejede lokaler, takker 51 pct. nej og 56 pct. blandt de over 60 årige.

Heller ikke udsigten til større faglig sparring i de store lægehuse kan få lægerne på andre tanker. For 79 pct. af dem mener ikke, at de mangler den slags i deres daglige arbejde. Heller ikke sololægerne. Her savner kun 16 pct. at fag-sparre med kolleger.

Måske lidt spøjst svarer 59 pct. af lægerne imidlertid også, at mere faglig sparring kunne få dem til at udsætte pensioneringen.

Superpraksis lokker

Men at lægerne umiddelbart er forbeholdne over for at flytte i større lokaler betyder ikke, at de afviser ideen om at tage flere patienter. Bare omstændighederne er til det.

Får de praktiserende læger optimale forhold mht til lokaler, personale og økonomi, vil 51 pct. af dem godt kunne tage flere patienter, fremgår det af undersøgelsen.

Der er dog en stor andel, som synes, de har så meget at lave, at selv nok så forkromede arbejds- og finansforhold ikke kan få dem til at øge patienttallet - 33 pct. af dem svarer nej.

Det kan måske ikke overraske, når man af undersøgelsen også kan se, at 82 pct. anser arbejdspresset for at være en af de ting, der er »mindre godt ved at være praktiserende læge«. Lige så mange svarer »de administrative opgaver«.

Almen praksis er allerede godt i gang med at bruge hjælpepersonale, viser undersøgelsen. Kun to pct. af de praktiserende læger har slet ingen folk ansat til at aflaste sig, og over halvdelen - 51 pct. - har mere personale i dag end for tre år siden.

De ansatte ikke-læger tager sig af mange ting - f.eks. siger hver femte praksis, at hjælpepersonalet står for 21-30 pct. af konfrontationsydelserne.

Smen pension på betingelser

En anden mulighed for at løse mangelen på praktiserende læger, som ofte nævnes, er at lokke de ældre læger til at udsætte pensioneringen. Ifølge PLOs handlingsplan for almen praksis viser beregninger, at der vil være nok praktiserende læger, hvis de ældre af dem ville blive to-tre år længere i deres praksis, end de egentlig havde tænkt sig.

Ifølge medlemsundersøgelsen er det ikke helt umuligt, hvis man hjælper lægerne lidt på vej.

Flest - 70 pct. - siger, at de godt vil udsætte pensioneringen, hvis de får mindre arbejdstid. For 68 pct. vedkommende, ville det hjælpe at betale dem for det, mens 65 pct. sætter kryds ved »undtagelse fra lægevagten«.

Kun 6 pct. svarer kategorisk, at ingen af den slags incitamenter kunne få dem til at skyde deres arbejdsophør ud.

Incitamenter nødvendige

Undersøgelsens resultater vil nu indgå i det arbejde, som foregår i regeringens udvalg for almen praksis' fremtid, og som PLO også deltager i.

Ligeledes vil resultaterne blive brugt i de kommende overenskomstforhandlinger, hvor de indledende øvelser - kravudvekslingerne - skal foregå senest til december.

»Vi har et fælles problem - lægemangelen. Dette her viser en måde at komme videre på, ikke mindst med hensyn til incitamenter«, siger PLOs formand, Michael Dupont.

»Vi ved jo, at modparten gerne vil have større lægehuse - og det er PLO også positiv over for - men man kan ikke tvinge folk. Undersøgelsen viser, at der er et stort potentiale, når man går ad frivillighedens vej«, siger han.

Michael Dupont er ikke overrasket over, at så mange af de praktiserende læger - 51 pct. - umiddelbart afviser at have nogen interesse i at flytte til større lægehuse i lejede lokaler.

»Hvis man er godt tilfreds, der hvor man er, kan det være noget af en mundfuld at flytte. Folk skal have et incitament til det. Især da hvis de har investeret penge. Man kan ikke bare få folk til at rykke til noget andet, hvis de sidder med lokaler, de har investeret i og så ikke kan komme af med«, siger han.

Pluk fra PLOs medlemsundersøgelse

Hvis forhold som lokaler, personale og økonomiske incitamenter var optimale, ville din praksis så tage flere patienter?

Ja:51 pct.

Nej:33 pct.

Ved ikke:14 pct.

Ubesvaret:1 pct.

Ville du flytte til større lejede lokaler, hvis du havde muligheden?

Ja:23 pct.

Nej:51 pct.

Muligvis:25 pct.

Ubesvaret:1 pct.

Savner du faglig sparring og fællesskab i din dagligdag?

Ja:9 pct.

Nej:79 pct.

Ved ikke:12 pct.

Hvad kan få dig til at udsætte dit ophør som praktiserende læge?

Bedre økonomi:68 pct.

Undtagelse fra lægevagten:65 pct.

Mindre arbejdstid:70 pct.

Mere personale:63 pct.

Mere faglig sparring:59 pct.

Ingen af ovenstående kunne få mig til at udsætte mit ophør:6 pct.

Ingen planer om ophør:19 pct.

Ved ikke:2 pct.

Ukorrekt svar:2 pct.

Hvor meget personale er der ansat i din praksis? Angiv i antal personaletimer om ugen:

Intet personale:2 pct.

0-37 timer (op til en fuldtidsansat):25 pct

37-74 timer (1-2 fuldtidsansatte):34 pct.

74-185 timer (2-5 fuldtidsansatte):32 pct.

185-259 timer (5-7 fuldtidsansatte)5 pct.

259-370 timer (7-10 fuldtidsansatte):2 pct.

Mere end 370 timer (over 10 fuldtidsansatte):0 pct.

Ubesvaret:1 pct.

Af Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

Bestemmelse om autorisationsfratagelse har kun præventivt sigte
> København

Bestemmelsen i loven om autorisation af sundhedspersoner der siger, at at f.eks. en læge kan fratages sin autorisation, såfremt han eller hun »må antages at være til fare for andre mennesker på grund af grov forsømmelighed udvist ved udøvelsen af hvervet«, har et præventivt - ikke et sanktionerende - sigte. Det understreger sundhedsminister Jakob Axel Nielsen (K) i et svar til socialdemokraten Lone Møller, der finder, at Sundhedsstyrelsen anvender en vidtgående fortolkning af farebegrebet, når styrelsen vurderer, om der er belæg for, at en sundhedsperson skal have frataget sin autorisation.

Ifølge sundhedsministerens svar, der er en udtalelse fra Sundhedsstyrelsen, skal den udviste forsømmelse ikke være et resultat af enestående svigt eller fejlvurderinger, men derimod en følge af en mere grundlæggende fejlagtig faglig adfærd, der resulterer i mere end ulemper, uhensigtsmæssigheder, hændelige og almindeli gt forekommende fejl.

En læge eller anden sundhedsperson er ikke nødvendigvis til fare for patienter »blot« fordi Sundhedsvæsenets Patientklagenævn har konstateret, at en sundhedsperson har begået fejl. For at farebegrebet kan anses for at være opfyldt, skal der være tale om at den pågældende har udvist grov forsømmelse. Ligesom det skal være dokumenteret, at sundhedspersonen fremover vil være til fare for også andre patienter.

Afslag på asyl til kinesisk læge vækker politisk furore
> København

En kvindelig kinesisk læge er blevet nægtet asyl i Danmark med den begrundelse, at hun har forbrudt sig mod menneskeheden ved at deltage i at overholde den kinesiske et-barns-politik. En politik, hvor befolkningen tvinges til aborter eller får udført meget sene aborter.

Kvindens ægtefælle er systemkritiker og familien blev forfulgt af de kinesiske myndigheder. Derfor flygtede de i 2003 til Danmark.

Flere politikere vil nu have integrationsminister Birthe Rønn Hornbech (V) til at gøre rede for sagen.

SF's udlændingeordfører, Astrid Krag, mener, at kvinden er blevet fanget i et juridisk tomrum og at afslaget på asyl er udtryk for »dobbeltmoral af værste skuffe«: »Det bør give røde ører, at de danske myndigheders viden om metoderne på de gynækologiske afsnit i Kina, ikke er blevet brugt til andet end at nægte en enkelt kvinde asyl. Mener myndighederne, at der er tale om forbrydelser mod menneskeheden, så bør regeringen rette henvendelse til Kina og fordømme det på det kraftigste. Og særligt i disse OL-tider (...) er det vigtigt, at fastholde kritikken af forholdene i Kina«, siger Astrid Krag.

Den intelligente operationsstue
> Horsens

Når der på en operationsafdeling sker forskydninger i dagens program, skaber det indimellem store problemer - særligt med at få givet løbende besked til alle dem, der skal modtage den nyopererede patient, og til dem, der er ved at forberede den næste operation på programmet.

Det Interaktive Hospital - I-Hospital på Regionshospitalet i Horsens - skaber et overblik over, hvor langt operationerne er kommet for eksempel med »live« video fra operationsstuerne på en storskærm i operationsafdelingens koordinatorrum. Ændringer i operationsrækkefølgen kan foretages direkte på skærmen og kræver ikke tastearbejde og telefonopringninger.

Personalet på sengeafdelingerne kan på deres skærm følge med i, om det er ved at være tid til at gøre den næste patient klar til operation.

Personalet kan også skrive beskeder til hinanden. Det giver færre afbrydelser i arbejdet og væsentligt mindre behov for at gå ind og ud af operationsstuerne - og dermed mindre risiko for smittespredning og infektioner. På skærme, der er opstillet centrale steder, kan man se, hvilket personale, der medvirker, ved de forskellige operationer. Det sparer tid, at personalet ikke skal lede efter hinanden.

Projektet begyndte for fem år siden som et forskningsprojekt i samarbejde med Alexandra Instituttet og Århus Universitet. Formålet med forskningsprojektet var at undersøge, hvordan hospitalets operationsafdeling kunne optimeres ved hjælp af ny teknologi til at koordinere og kommunikere.