Ind- og udland

Første private skadestue ser dagens lys

På Frederiksberg i København åbner til august en privat skadestue for småskader, med kasseapparat og prissedler. Forsikringsselskaber advarer: ikke alt dækkes.

Der vil ikke holde ambulancer uden for den nedlagte butik på Rolighedsvej, når den til august som landets første private skadestue slår dørene op for patienter.

Målgruppen er folk med mindre skader, som selv kan transportere sig derhen.

Sygeplejerske Morten Hougaard er ansat som klinikchef. Der vil være tre kategorier af kunder, forklarer han: Selvbetalere, folk med sundhedsforsikring og så ansatte, der er kommet til skade på job og som kommer derhen med en check i hånden fra chefen. Prisen afhænger selvfølgelig af behandlingen. Behandling af en brækket arm koster for eksempel omkring 2.400 kr., kommer man med en flænge, der skal sys, er prisen cirka 1.500 kr.

Et team på fire vil tage i mod. En læge, en sygeplejerske, en radiograf og en sekretær. Åbningstiden er 8 til 22.

Bag etableringen af skadestuen står Henrik Erichsen, der er kendt fra Erichsens Privatklinik. Han siger:

»Et af problemerne på de offentlige skadestuer er, at de tilskadekomne ofte står med unge og uerfarne læger, der i mange tilfælde er nødt til at spørge mere erfarne læger til råds. Det er dårlig service. Vi vil komme med et bedre tilbud, fordi vores læger skal være dygtige, erfarne læger, der nok ikke er speciallæger i ortopædkirurgi, men de har erfaring og er vant til at tage en beslutning og skal også kunne se et dårligt hjerte for eksempel.«

Skadestuens navn er Skadestue Nu. Bag navnet ligger en målsætning om, at ingen patienter skal vente mere end 20 minutter.

»På privathospitaler kommer ofte folk, der har ventet en hel dag på en offentlig skadestue. Det er vi et alternativ til,« siger Henrik Erichsen.

Skadestuens faciliteter består af to behandlingsrum, et operationsrum, et observationsrum, en MR-scanner, et røntgenrum og et laboratorium.

Lægeforeningens formand, Jens Winther Jensen, anbefaler, at den nye skadestue er meget åben og tydelig med sine kompetencer.

»Ellers kan man risikere, at de pludselig står med en svært skadet patient, som er blevet kørt dertil, fordi skaden er opstået i nærheden, og som har et behandlingskrav udover deres kompetencer. Jeg vil faktisk anbefale dem at tage et andet navn end »skadestue«, siger han.

Ikke altid dækning

Men dækker sundhedsforsikringer privat skadestuebehandling?

Christian Skødt, konsulent i Forsikring & Pension siger:

»Nogle selskaber siger eksplicit, at de ikke dækker akutbehandling. Andre vil godt kunne gøre det. Men alle har et overordnet princip, som gælder i dag, nemlig at behandlingen på forhånd skal godkendes af selskabet. Og det kan godt være svært, hvis det er nat eller weekend.«

Han tilføjer:

»Jeg tror, at hvis der kommer private betalingsskadestuer, vil der opstå en efterspørgsel efter forsikringer, der kan dække en sådan behandling. Og selskaberne har en interesse i at supplere det, kunderne er interesserede i.«

Morten Hougaard oplyser, at skadestuen er i gang med at tage kontakt med forsikringsselskaberne med henblik på en aftale. Indtil videre har de fået et nej og et par tilsagn. Dancia Pension har givet tilsagn.

»Vi har sagt til den private skadestue, at de behandlinger, der i følge policen i dag bliver dækket på privathospitaler, også bliver dækket, hvis de foretages på en skadestue. Men det er ikke alt, vi dækker på privathospitalerne og derfor heller ikke alt, der dækkes på den private skadestue. Der skal være tale om en form for forundersøgelse, der kan føre til en diagnose eller operation,« siger sundhedskonsulent i Danica Pension, Birgitte Hansen.

»Vi kan ikke på forhånd sige, at vi dækker udgiften ved et besøg på en privat skadestue. Kunden må møde op, betale og så anmelde det til os bagefter. Dukker man for eksempel op på skadestuen, fordi man tænker ,gud ved, hvad der er galt med det her,` og det ikke ender med en behandling eller undersøgelse, eller går behandlingen ud på at få et plaster på, så er der nok ingen dækning. Det kommer an på, hvad det ender med,« siger Birgitte Hansen.

Hun oplyser, at selskabet arbejder på at formulere klare retningslinier, som kan lægges ud på hjemmesiden, om dækningen af privat skadestuebehandling.

Vores kostvaner er ikke helt så fede
> København

Siden 1995 har vi fået sundere kostvaner: I perioden 1995-2004 har vi skåret ned på fedtet i maden. Vi spiser dagligt 100 gram mere frugt og grønt - i alt 388 gram og der er således et godt stykke vej op til de anbefalede 600 g. Men: Trods mange advarsler og kampagner drikker de voksne mere alkohol og børnene spiser mere slik og drikker mere sodavand.

Det fremgår af de seneste tal fra Statens Institut for Folkesundhed.

Talene slår endvidere fast, at kvinder spiser mindre fedt og mere frugt og grønt end mænd. At dem med den længste uddannelse har de sundeste kostvaner. Og at oplysningskampagner kombineret med indsatser på arbejdspladser, børneinstitutioner og skoler har medvirket til at forbedre danskernes kostvaner.

4-års-reglen videre til landsretten
> København

Retssagen om 4-års-reglen rykker nu videre til Østre Landsret, efter at byretten i København har sendt sagen direkte videre uden selv at tage stilling til indholdet. Kammeradvokaten har herefter til den 9. juni til at komme med sit svar.

FADL har på sin hjemmeside under fanebladet »initiativer« valgt at oprette en særlig side, der samler materialet fra retssagen.

Logik à la Bruxelles
> Bruxelles

Det har rystet danske EU-parlamentarikere, at EU-Parlamentet forleden med 379 stemmer mod 244 vedtog at forlænge støtten til sydeuropæiske tobaksproducenter samtidig med at parlamentet bevilger penge til informationskampagner om faren ved rygning.

»Jeg er rystet. Jeg tror, at opsætningen af forslaget har bevirket, at mange parlamentarikere har troet, at der var tale om en oplysningskampagne mod sundhedsskader fra røg«, vurderer den socialdemokratiske EU-parlamentariker Christel Schaldemose til Ritzau.

I perioden 2004-2010 modtager tobaksbønder langs Middelhavet 42 milliarder kroner i støtte til en produktion, der ikke er konkurrencedygtig med verdens førende tobaksregioner. En støtte, som nu er blevet forlænget i tre år. Også EU-parlamentarikerne Søren Søndergaard (Folkebevægelsen mod EU) og Johannes Lebech (R) er ifølge Ritzau kritiske. Førstnævnte finder det grotesk samtidig at bruge »småpenge« på anti-rygekampagner: »Det svarer til, at landmineproducenterne brugte lidt af deres profit til benproteser«, siger han.

Flertal for at forbyde usunde reklamer
> København

For første gang tegner der sig nu ifølge Altinget et flertal i Folketinget for at forbyde reklamer for usunde fødevarer, der er rettet mod børn eller unge. Både Socialdemokraterne, SF og nu også Dansk Folkeparti støtter tanken: »Vi kan lige så godt gå foran og sige, at det vil vi simpelthen ikke tillade,« siger Dansk Folkepartis fødevareordfører Jørn Dohrmann.

Dermed har Dansk Folkeparti skiftet standpunkt, siden Folketinget behandlede et beslutningsforslag om samme emne fra Socialdemokraterne sidste år, hvor partiets daværende fødevareordfører Christian H. Hansen afviste forslaget, fordi han troede på, at erhvervslivet ved hjælp af frivillige aftaler selv vil komme de usunde reklamer til livs.

»Hvis erhvervslivet siger, at de overholder reklamereglerne i forvejen, så kan de vel heller ikke have noget imod et forbud,« siger Jørn Dohrmann.

En rapport fra Fødevareministeriet viste for nylig, at de usunde reklamer omkring børneprogrammerne på tv stort set ikke længere eksisterer i Danmark. I stedet florerer disse i de »nye medier« som internettet, mobiltelefoner og videospil.

Viden om nye danskeres sundhed samlet et sted
> København

Et nyt europæisk web-netværk - MIGHEALTHNET - har til formål at skabe netværk med information om sundhed blandt migranter og etniske minoriteter. Der er blevet udarbejdet interaktive hjemmesider (wikis) i 17 lande, og de er nu tilgængelige online.

Den danske wiki www.mighealth.net/dk indeholder artikler, rapporter, data, abstracts, statistik om sundhed blandt migranter eller etniske minoriteter. Wiki'en, der indeholder praktisk såvel som videnskabelig information, har til formål at være en ressource for forskere, professionelle, politikere og brugere med interesse for sundhed blandt migranter og etniske minoriteter.

På baggrund af information fra hjemmesiden vil der blive udarbejdet en `state of the art' rapport i sommeren 2008. Rapporten vil være tilgængelig på www.mighealth.net/dk

Vi dør af vores vellevned
> Geneve

Globalt set er kroniske sygdomme - der ofte er et resultat af en vestlig livsstil - årsag til de fleste dødsfald. Det konkluderer Verdenssundhedsorganisationen WHO i en ny rapport.

Hidtil har de hyppigste dødsårsager været smitsomme sygdomme, som f.eks. tuberkulose, hiv/aids og malaria.

Henimod 2030 vil dødsfald som følge af kræft, kardiovaskulære sygdomme og trafikulykker tilsammen udgøre 30 procent af af samtlige dødsfald.

Mere end 80 procent af de 8,3 millioner dødsfald, der vil forekomme i 2030 og som kan tilskrives tobak, vil finde sted i udviklingslandene, fremgår det af rapporten.

E-mail og specialevalg
> Yngre Læger

Yngre Læger udsender snart en stor medlemsundersøgelse om specialevalg, og vi har brug for din e-mail, for jo flere medlemmer, vi kan sende til, desto bedre bliver undersøgelsen og dermed mulighederne for at udvikle Yngre Lægers rådgivning om specialevalg. Derfor vil vi gerne have dig til at kontrollere, at vi har din rigtige e-mail.

Det tager kun 2 minutter

Gå ind på www.laeger.dk og log dig på »Mit Læger.dk«. Vælg »Mine Data« i boksen til højre på siden. Her kan du se, hvilke oplysninger vi har registreret om dig, og her kan du nemt og hurtigt opdatere dine data fx din e-mail, arbejdssted, titel og lignende.

Har du glemt dit password, så gå ind på www.laeger.dk og klik på »Log in« og »Glemt brugernavn/password«, så får du hurtigst muligt tilsendt de relevante oplysninger, så du kan logge dig på.