Ind- og udland

Utidssvarende information underminerer det frie sygehusvalg

Manglende opdatering gør de hjemmesider nærmest ubrugelige, som skal hjælpe patienterne med at vælge sygehus.

De oplysninger om adgang til undersøgelser og behandlinger, som findes på hjemmesiderne om ventetider og sygehusvalg, bliver ofte ikke opdateret - nogle gange i månedsvis.

Ved tilfældige pluk i sidste uge kunne man f.eks. se, at Middelfart Sygehus, som hører under Odense Universitetshospital (OUH), ikke havde opdateret sine ventetider til forundersøgelse i forbindelse med knækirurgi siden 13. februar.

Så man under OUH selv inden for samme disciplin, fandt man en helt anden ventetid, som til gengæld var opdateret.

»Egentlig er det noget nonsens at have Middelfart for sig selv, for det er de samme læger, der udfører tingene«, siger Niels Dieter Röck, ledende overlæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på OUH, som også Middelfart hører under.

»Jeg tror, det må være en forglemmelse. Jeg vil tage en snak med dem. Vi opdaterer normalt en gang om måneden«, siger han.

Forskellige metoder

Den metode kan patienterne forvente, hvis de ser på vejledningen til ventetids-databasen, der f.eks. kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside. Her står, at »ventetiderne opdateres løbende dog mindst én gang hver måned«.

Men sådan er det ikke på alle hospitaler. F.eks. gør Gentofte Hospitals Lungemedicinske afdeling det anderledes.

Her er ventetiden til f.eks. forundersøgelse for medicinske overfølsomheds-sygdomme ikke blevet opdateret siden 28. februar, fordi den stadig er den samme.

»Vi opdaterer med det samme, hvis der sker ændringer - men jeg kigger på det hver tredje til fjerde måned eller ind imellem, hvis jeg husker det«, siger afdelingens ledende overlæge Philip Tønnesen.

Han mener ikke, data fra februar forvirrer patienterne i maj.

»Det er min erfaring, at folk opfatter det, der står der, som det, der gælder nu«, siger Philip Tønnesen.

»Og hvis de oplever, at der er sket ændringer, der ikke er blevet registreret, så ringer de med det samme og siger ,det passer ikke`«.

Svært at vejlede

Ofte kommer en sådan opringning fra patientvejlederne, som er ret trætte af systemet.

»Vi ringer ind til afdelingerne hver gang, vi opdager, at noget ikke er opdateret«, siger patientvejleder Karin Sroczynski fra Region Sjællands Patientkontor. Og det er ikke kun de offentlige hospitaler, som synder.

»Det helt store problem for os, hvis vi skal hen-vise til de private er, at de måske nok står med på hjemmesiden med ventetid, men at det ikke fremgår, om der foreligger en aftale med Danske Regioner om de pågældende behandlinger«, siger Karin Sroczynski.

For at se det, skal man kigge på en anden hjemmeside: sygehusvalg.dk, som heller ikke opdateres.

»De private er ikke gode til at få slettet deres ydelser, når de ikke tilbydes længere«, siger hun.

Det gør siderne vanskelige at bruge.

»Det er svært at vejlede og rådgive patienterne, for vi kan ikke regne med, hvad der står«, siger patientvejleder Christa Harms fra Gentofte Hospital.

»Vi har sagt til Danske Regioner, at de må stramme op. Det ville også være godt med kun én indgang«, siger hun.

»Stram op«

Hos paraplyorganisationen Danske Patienter er utilfredsheden til at tage og føle på.

»Det er jo misvisende og i værste fald ubrugeligt«, siger direktør Morten Freil.

»Man burde stille større krav til disse systemer«.

Det synes formanden for Danske Regioner - de offentlige sygehuses ejere - Bent Hansen, også.

»Hvis patientvejledere og borgere skal have viden om, hvor man kan komme til, så skal datagrundlaget være opdateret, ellers kan det være svært at udnytte. Det skal strammes op«, siger han.

»Vil du så give hospitalerne en opsang?«

»Ja. Vi skal have et effektivt system«, siger Bent Hansen.

Skridttællerbog undersøges for uredelighed

> København

Professor og formand for Det Nationale Råd for Folkesundhed, Bente Klarlund Pedersen har selv bedt Udvalget Vedrørende Videnskabelig Uredelighed om at kigge på sagen vedrørende »Skridttællerbogen«, som Bente Klarlund er forfatter til og som for nylig blev beskyldt for at have kopieret den amerikanske bog »The Step Diet Book«. Forfatteren til sidstenævnte har over for EkstraBladet udtalt, at 'Skridttællerbogen' er en kopi og at Bente Klarlund Pedersen skulle have »stjålet vores idé«.

Forfatteren, James O. Hill, bad efterfølgende Kø-benhavns Universitet om at kigge nærmere på sagen. Det vil universitetet ikke, eftersom »Skridttællerbo-gen« ikke er udkommet på deres forlag.

Bente Klarlund Pedersen mener ikke, at der er hold i anklagerne.

Mindre slinger i plejehjemmenes medicinhåndtering

> København

Selv om medicinhåndteringen er blevet bedre på plejehjemmene - fælles medicindepoter er afskaffet og mærkning af medicinbeholdere er blevet forbedret - skal plejehjemmene dog fortsat have fokus på medicinhåndteringen. Det viser den årlige rapport over de embedslægelige plejehjemstilsyn, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort. Rappor-ten peger på, at plejehjemmene skal have fokus på den sygeplejefaglige dokumentation og patientrettigheder i forbindelse med samtykke.

På 35 ud af 1073 plejehjem blev der fundet alvorlige fejl og mangler - i 2006 var tallet 45. På et plejehjem blev der fundet meget kritisable forhold - i 2006 var der meget kritisable forhold på 5 plejehjem.

Klart nej til rugemoderskab

> København

Der er ikke meget godt at sige om rugemoderskab: Det er urimeligt for barnet og for rugemoderen og skadeligt for samfundets normer. Det femgår af Det Etiske Råds udtalelse om rugemødre. Udtalelsen er et klart budskab til politikerne om at bibeholde den nuværende lovgivning, der udelukker kommercielle rugemødre og rugemoderskab i forbindelse med reagensglasbefrugtning. Et enkelt medlem af Rådet mener dog, at behandling med IVF i nogle tilfælde bør være tilladt ved rugemoderskab, hvis rugemoderen ikke tjener penge på sin indsats.

Et helt centralt argument for Rådet er, at både rugemoderen og fosteret »vil indgå i en brugsorienteret betragtningsmåde«. Fra USA er der eksempler på forældre, der ikke ønskede et barn efter fødslen, fordi det ikke indfriede deres forventninger. Det er efter Rådets opfattelse en stærkt uønsket udvikling, hvis forældreskabet underlægges forbrugsorienterede logikker.

Ifølge rådets anbefalinger bør det fortsat ikke være tilladt at annoncere efter rugemødre, ligesom en kvinde fortsat efter fødslen ikke kan tvinges til at afgive sit barn med henvisning til en aftale eller kontrakt om rugemoderskab.

Radikale vil hæve afgifter på sukker

> København

Det søde liv griber om sig. Sodavandflaskerne bliver større og det gør os, der konsumerer dem, også. Derfor foreslår de Radikales fødevareordfører, Bente Dahl, at sukkerafgifterne sættes op.

»Skattestoppet har fastfrosset afgifterne på fødevarer med et højt sukkerindhold, hvilket betyder, at sodavand og slik er blevet billigere og billigere. Derudover har regeringen sammen med Dansk Folkeparti sat sukkerafgifterne ned, hvilket nu giver producenterne mulighed for at lancere større sodavand til samme pris. Dette er absolut ikke vejen frem, hvis vi vil bekæmpe fedme - et problem mange børn og voksne dagligt slås med«, udtaler Bente Dahl.

De Radikale vil sætte sodavandsafgiften op igen og derudover se nærmere på, hvordan afgifterne generelt kan omlægges, så sunde fødevarer bliver billigere og slik, alkohol, tobak og sodavand bliver dyrere.

S vil »lapperier« og »fiksfakserier« til livs

> København

»VK-regeringens lappeløsninger gennem syv år har ikke løst problemerne i vores sundhedsvæsen«.

Det mener Socialdemokraterne, der netop har fremlagt en plan for, hvordan der gennem de kommende år bør investeres massivt i de mest moderne og effektive midler til at behandle livstruende sygdom som f.eks. kræft. Første investering skal være i en såkaldt proton-accelerator: »Sådan en har vi ikke i Danmark, selvom den markant ville kunne forbedre behandlingen af kræftpatienter, særligt kræftramte børn.

Vi har brug for en samlet sundhedspolitisk strategi, og ikke regeringens fiksfakserier«, lyder det fra partiets formand Helle Thorning-Schmidt.

Det faktum, at mange danskere har købt en privat sundhedsforsikring skyldes ifølge partiformanden de seneste års forsømmelser og manglende investeringer og at mange tvivler på, om sundhedsvæsenet er der for os, hvis vi får brug for det: »Vi har ingen problemer med, at borgerne tegner private forsikringer. De gør jo bare hvad de synes er nødvendigt for dem selv og deres familie. Men vi har et problem med VK-regeringen, der er ved at ødelægge en af vores vigtigste fælles værdier i Danmark, nemlig den fri og lige adgang til sundhed«, siger Helle Thorning-Schmidt

Psykiatrien får økonomisk løft

> Vejle

Region Syddanmark udbygger regionens psykiatriske hospitaler og udvider antallet af sengepladser for over en halv milliard kroner. Regionsrådet har ifølge Ritzau vedtaget en køreplan for fremtidens psykiatri i regionen, der løber op i 616 millioner kroner og vil blive gennemført i etaper. Pengene skal dels komme fra Region Syddanmarks anlægsbudget, dels fra regeringens pulje på 25 milliarder til nyt sygehusbyggeri.

Første del bliver en udvidelse af de retspsykiatriske sengepladser til blandt andet mentalundersøgelser og behandling af sædelighedskriminelle. Den retspsykiatriske afdeling i Middelfart skal dække hele regionen og får over 70 pladser mod de nuværende 18.

Paramedicinere i døgndrift

> Sorø

Region Sjælland har som den første region valgt at investere i Autopulse, der bliver en del af det faste inventar i de døgnbemandede akut biler, som skal betjene regionens borgere og hvoraf den første er sat i drift. Fra 1. august indsætter regionen en tilsvarende døgnbetjent akutbil med paramedicinere.

Akutmodtagelsen på sygehuset i Nakskov er fra 26. maj kun åben frem til kl. 22 på hverdage.

I de situationer hvor der er for langt til Nykøbing Falster, træder paramedicinerne i de døgnbetjente akutbiler til.

Region lancerer sundhedsportal

> Aalborg

De nordjyske kommuner og Region Nordjylland er gået sammen om skabe en helt ny sundhedsportal på internettet. Sundhedsportalen Nordjysksundhed.dk er tænkt som et redskab for praktiserende læger og sundhedspersonalet på sygehuse og i kommuner, når de vejleder borgere om kost, rygning, alkohol og motion samt om, hvad folk med kroniske sygdomme kan gøre for at forebygge, at deres sygdom forværres.

Borgerne kan også selv finde inspiration til en sundere livsstil. Udover et overblik over de nordjyske forebyggelsestilbud kan man på hjemmesiden finde oplysninger om nationale anbefalinger samt henvisning til relevant viden om forebyggelse og sundhedsfremme.

Sundhedsportalen er en del af den sundhedsaftale, som er indgået mellem kommunerne og Region Nordjylland, vedrørende forebyggelse og sundhedsfremme.