Tilsynssager vedrørende individuelle sundhedspersoner udløser langt oftere sanktioner end organisatoriske tilsyn, dvs. tilsyn med behandlingssteder. "Naturligt", siger Styrelsen.
Rundt regnet hver femte – 22 pct. – af de tilsynssager mod individer i sundhedsvæsenet, f.eks. læger og sygeplejersker, som Styrelsen for Patientsikkerhed oprettede sidste år, resulterede i en sanktion til den pågældende.
Til sammenligning udløste Styrelsens tilsyn med behandlingssteder – såkaldt organisatoriske tilsyn – langt færre sanktioner, nærmere betegnet 5 pct.
Det fremgår af et ministersvar til Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg fra sidste måned.
I Lægeforeningens optik bekræfter tallene indtrykket af, at Styrelsen for Patientsikkerhed har meget stort fokus på enkeltpersoner frem for de sammenhænge, de indgår i.
"Det synes vi helt grundlæggende er fejlagtigt. Rigtig mange fejl kan ikke isoleres til et enkelt individ. Selvfølgelig findes de tilfælde også. Men helt grundlæggende mener jeg, at udgangspunktet bør være at kigge på organisationen – rammerne for at levere god kvalitet", siger Lægeforeningens formand Andreas Rudkjøbing.
"Der bliver slet ikke taget højde for, at vi både bærer ansvaret for patienterne – ofte under ikkeoptimale omstændigheder – men at det også er os, det går ud over, når der begås fejl, som i højere grad kan tilskrives omstændigheder end individer. Der kan f.eks. være usikre arbejdsgange eller uklare instrukser", siger han.
En større vægt på det organisatoriske tilsyn ville efter hans mening også være en fordel for patientsikkerheden.
"Der er behov for at tænke tilsyn anderledes, så udgangspunktet er at se på organisationen. Der skal så klart være mulighed for individuelle tilsyn og konsekvenser, men man skal ikke tro, at man løser bredere problemstillinger med patientsikkerhed, ved at individer får tildelt sanktioner", siger han.
Der skal så klart være mulighed for individuelle tilsyn og konsekvenser, men man skal ikke tro, at man løser bredere problemstillinger med patientsikkerhed, ved at individer får tildelt sanktioner. Formand for Lægeforeningen Andreas Rudkjøbing
Men ifølge Styrelsen for Patientsikkerhed kan individsagerne nærmest ikke undgå at udløse flere sanktioner end de organisatoriske tilsyn.
"Individsager oprettes altid på informationer udefra, hvor der skal være en eller anden mistanke. Det kan være på baggrund af et ligsyn, en henvendelse fra en sundhedsperson, en opringning fra en region – der skal være en indberetning på en eller anden måde", siger kontorchef i Styrelsen for Patientsikkerhed, Charlotte Hjort.
Den type sager kan også udløses af Styrelsen selv på baggrund af f.eks. presseomtale, men hovedreglen er en indberetning.
De organisatoriske tilsyn kan også være forårsaget af f.eks. presseomtaler, men de er "altovervejende planlagte, og de sker i øjeblikket hovedsageligt på baggrund af stikprøver. Derfor er det naturligt, at antallet af sanktioner vil være mindre", siger hun.
Nogle hændelser kan udløse begge slags tilsyn.
"I nogle situationer kan en sag, der er startet som individsag, føre til en organisationssag ved siden af. Et eksempel er sagen i Viborg om fejl i brystkræftundersøgelser, og der er andre eksempler", siger Charlotte Hjort.
Men sagerne slås ikke sammen, for de har forskelligt lovgrundlag og skal derfor behandles separat.
Udvælgelsen af, hvilke behandlingssteder der skal have tilsyn, formodes at være risikobaseret, men er det ikke – endnu. De planlagte tilsynsbesøg på hospitalsafdelinger og i almen praksis udføres på baggrund af stikprøver, der i sagens natur ikke kan være baseret på nogen risikovurdering.
Det vil de blive på et tidspunkt. Nemlig når Styrelsen har et datagrundlag at bedømme risikoen på.
Kontorchef i Styrelsen, Birgitte Drewes, som bl.a. har ansvar for analyse, formulerer det således:
"Vi skal gå tilsyn de forskellige steder for at få et normalbillede, så vi kan genkende den forhøjede risiko, når vi ser den".
Men praksis og afdelinger, der ikke vurderes som spor farlige, kan fortsat blive udtaget til tilsyn efter stikprøvemetoden. For der skal være noget at sammenligne med.
"Når vi har sagt, at vi skal kigge på den og den risikogruppe, så bliver vi nødt til at have en kontrolgruppe for at vide, om vi rammer mere rigtigt, når vi bruger risikomodellen, end med en stikprøve", siger Birgitte Drewes.
"Stikprøver er både afgørende for den første kortlægning og efterfølgende som en form for kontrol. De går aldrig helt væk".
Faktaboks
Derimod er udvælgelsen af de temaer og områder, som Styrelsen beskæftiger sig med, baseret på en risikovurdering. Sidste år var f.eks. KOL udpeget. Det skyldes ikke mindst, at den sygdom ofte rammer sårbare grupper, og at den er sektoroverskridende.
Især mange praktiserende læger har klaget over, at tilsynsbesøgene minder om en ny akkrediteringsproces.
"Jeg kan godt forstå, at man synes, det ligner. Det er meget de samme ting, der kigges på", siger Charlotte Hjort og forklarer, at akkreditering, som måler mod en faglig standard, kan "lægge barren højere" end et tilsyn, som måler mod en form for minimumsstandard.
Men nej, det betyder ikke, at tilsyn kan ordnes hurtigt ved at henvise til nylig akkreditation. For hvor akkreditering i princippet er frivillig, er tilsyn lovbestemt, så det kan man ikke slippe for.
I år er endnu et sektoroverskridende felt udset som indsatsområde, nemlig diabetes. Så både primær- og sekundærsektor kan se frem til at blive tilset af Styrelsen for Patientsikkerhed.
Men måske vil andelen af individbaserede sager falde. Ikke nødvendigvis fordi der bliver færre, men fordi der bliver flere organisationssager.
F.eks. med Sundhedsplatformen i Region Sjælland og Region Hovedstaden har Styrelsen både forholdt sig til it-systemet som en del af de varslede tilsynsbesøg og haft et løbende "tilsyn" i form af dialog og redegørelser fra de to regioner, som det fremgik af Ugeskriftet.dk 1. februar i år.
"Vi bruger også andre virkemidler end besøg. Når man får en indberetning eller mistanke om, at noget er galt et sted, så overvejer man altid, hvilket værktøj man har i værktøjskassen. Der er en række reaktive tilsyn på organisationsplan, som alene foregår ved, at man skriver sammen", siger Charlotte Hjort.
De "tilsyn" er hidtil ikke i tilstrækkelig grad blevet registreret og er derfor ikke med i opgørelsen for 2017, men det bliver de fra 2018.
Afhængigt af mængden kan tilsynene med behandlingssteder således komme til at fylde mere i det overordnede billede fremover, som bl.a. Lægeforeningen har efterlyst.
Men de individbaserede tilsyn slipper lægerne og de andre sundhedspersoner ikke for. Dem kan der sagtens være lige så mange – eller flere – af i de kommende år, som der var i 2017.
Læs også: Lægeforeningen: Det risikobaserede tilsyn fungerer ikke
Læs også: Derfor skrev lægerne under – eller lod være
Læs også: Leder: Et gennembrud i en lang kamp for et bedre tilsyn
