Alle er glade for Sundhedsstyrelsens såkaldte inspektorordning – som ved besøg på hospitalernes uddannelsesafdelinger skal sikre kvaliteten i lægernes videreuddannelse. Alle er enige om, at den landsdækkende ordning er godt for uddannelsesmiljøet og for videreuddannelsen som helhed. Ingen vil i dag undvære ordningen, som siden 2001 har været obligatorisk for afdelinger med videreuddannelsesstillinger.
Mangel på inspektorer
Men ordningen har også en række svagheder, som det for nylig blev påvist i en rapport.
Et helt centralt problem er de begrænsede ressourcer i form af speciallæger, der kan afse tid eller har lyst til at påtage sig rollen som inspektorer.
I princippet fungerer ordningen ved, at alle sygehusafdelinger, der uddanner speciallæger, med mellemrum får besøg af inspektorer, som er speciallæger udpeget af Sundhedsstyrelsen. De uddannes til at vurdere kvaliteten af de yngre lægers uddannelsesforløb, og inspektorbesøgene former sig som en slags ”eksamen” af afdelingen.
Der er to slags besøg: Rutinebesøgene foregår typisk hvert fjerde år. Men der kan også blive tale om såkaldte opfølgende besøg – enten fordi et rutinebesøg har afdækket problemer, eller fordi nogen har gjort Sundhedsstyrelsen opmærksom på, at en afdeling har problemer.
Og i fremtiden kan det godt være den sidste type besøg, der bliver normen.
”Når vi nu har et begrænset antal inspektorer, overvejer vi flere muligheder. For eksempel at lægge mere vægt på at gennemføre besøgene på basis af en risikovurdering frem for at basere dem på faste tidsintervaller”, siger overlæge og kontorchef i Sundhedsstyrelsen Birte Obel.
Grønt, gult og rødt spor
Sundhedsstyrelsen var tirsdag vært for inspektorordningens årsmøde, som blandt andet drøftede, hvordan de begrænsede ressourcer bedst anvendes. Og naturligvis skal der satses på at rekruttere flere speciallæger ved at overtale dem til at gøre en indsats til gavn for kvaliteten i deres egne specialer.
Men her og nu hedder løsningen formentlig en smartere anvendelse af de cirka 280 inspektorer, ordningen for tiden har til sin rådighed. En model kan være at placere uddannelsesafdelingerne i én af tre kategorier:
En grøn, hvor inspektorerne finder alt i orden og anbefaler, at der ikke skal planlægges et nyt besøg, da afdelingen kan klare sig uden yderligere hjælp.
En gul, hvor afdelingens uddannelsesforhold ikke er tilfredsstillende, og hvor inspektorerne derfor anbefaler et genbesøg efter 1-3 år, eventuelt i samarbejde med uddannelsesregionens postgraduate kliniske lektorer (PKL).
En rød – hvor inspektorerne har fundet uddannelsesforholdene kritisable, og hvor der er behov for genbesøg helst inden for et år. I disse tilfælde vil Sundhedsstyrelsen udbede sig en handlingsplan og anbefale, at der snarest tages kontakt til den regionale PKL.
Denne model blev positivt modtaget, om end med en række forbehold. Meget taler for at bruge de begrænsede inspektor-ressourcer på de uddannelsesafdelinger, som har størst behov i stedet for at aflægge rutinebesøg på afdelinger, der klarer sig godt.
Denne mulighed luftede blandt andre Birte Obel, men også formanden for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning, Mads Skipper, ser positivt på denne model.
Skal de bedste snydes for besøg?
Men på den anden side: Hvorfor skal de gode afdelinger snydes for de inspirerende besøg, som både ansporer til at holde fast i det høje niveau og bringer frisk inspiration udefra?
Og hvorfor skal inspektorerne snydes for besøg på de gode afdelinger, hvor de selv kan blive inspireret og hente gode idéer med hjem til egne afdelinger? Og vil det ikke være demotiverende kun at besøge de kritiske steder?
”Selvfølgelig skal der fokuseres på at rette op på afdelinger med et dårligt uddannelsesmiljø”, siger Mads Skipper. ”Det, der kan bekymre, er, at de ”grønne” afdelinger kommer til at mangle den faciliterende rolle plus den lærende effekt, der generelt er i ordningen”.
”Vi lærer jo også af de gode afdelinger. På årsmødet hører vi jo netop om den bedste afdeling og om ’årets højdespringer’, der fortæller om, hvordan de bærer sig ad. Den gode effekt af, at vi også hører om de bedste, vil jeg nødigt undvære”.
”Skal jeg se positivt på det, er det godt, hvis der kommer øget fokus på de gule og røde. Og både på årsmødet og i Det Nationale Råd (for Lægers Videreuddannelse, red.) har jeg nu hørt, at man har lyttet til vores bekymring for at tabe det lærende element”, siger Mads Skipper.
Han peger på, at der også i nogen grad kan kompenseres for inspektormanglen ved at lade en af de to inspektorer, som aflægger besøg, tilhøre et andet, men beslægtet speciale. Det er jo ikke det specialespecifikke, men det generelt uddannelsesmæssige, der er fokus på, mener Mads Skipper. Og i øvrigt kan begge sider have gavn af at se, hvordan man tænker og agerer i et andet speciale.
- Kunne man også appellere til selskaberne om at styrke rekrutteringen til inspektorordningen?
”Jeg vil bestemt gerne slå på tromme for, at selskaberne gør en indsats i forhold til at rekruttere inspektorer. Men jeg vil samtidig opfordre afdelingsledelserne til at gøre en indsats for, at deres medarbejdere deltager i ordningen – og giver dem luft til det i arbejdsplanen”, siger Mads Skipper.
Uddannelsespris til akutmodtagelse i Esbjerg (link)
FAM i Esbjerg scorer helt i top (link)
