Skip to main content

Introlæge i akutmedicin

Louise Højgaard Bagger begyndte i sommer som den første i Nordjylland som introlæge i det nye, akutmedicinske speciale. Nogle gange er det en logistisk udfordring, når man også er mor til fire små børn.

Reservelæge Louise Højgaard Bagger. Privatfoto
Reservelæge Louise Højgaard Bagger. Privatfoto

Klaus Larsen, kll@dadl.dk

24. jul. 2018
4 min.

5.15 Vi står ekstra tidligt op. Min mand Martin, som er i hoveduddannelse i endokrinologi, skal til Farsø for at have ambulatorium. Vi spiser sammen med børnene og gennemgår nyhederne på telefonen.

 

6.30 Martin cykler af sted, og jeg er alene om at aflevere børnene de forskellige steder: Den ældste bliver sendt med bus i skole, og jeg cykler med de tre små. Drengen skal i skole, og pigerne på to og fem år skal i vuggestue og børnehave. De cykler selv – på en lille cykel og en løbecykel. Det tager lidt tid.

 

8.00 Jeg møder omklædt til morgenkonference på Sygehus Syd. Jeg har dagvagt og skal være i modtagelsen til 17.30. Her venter allerede en patient – en ung mand, som er bragt ind med politiet, fordi han var svær at vække i arresten pga. for meget alkohol. Nu er han vågen og klar og kan blive hentet af en ven.

 

9.30 En periode med ro i modtagelsen bruger jeg til at orientere mig i uddannelsesprogrammet. Jeg besvarer mails og tjekker op på tidligere patienter.

 

11.00 Ny patient: En ældre mand, der pludselig fik problemer med at tale og blev ”slap i benene”. Symptomerne er nu remitteret. Der er ikke neurologiske udfald, og blodprøver og EKG er normale. Men jeg taler med neurologerne, og de vil gerne se ham. Jeg tænker, det er obs. TCI.

 

12.30 Vi spiser frokost. I dag spiser jeg bare medbragt mad og snakker med sygeplejerskerne. Ellers går vi tit i kantinen sammen.

 

13.00 En kvinde kommer med 112, da hun har haft kramper. Hun er kendt med epilepsi, men har ikke taget sin medicin i flere år pga. økonomiske vanskeligheder. Hun har haft krampetilfælde flere gange, hvor hun ikke er kommet på sygehuset. Men da hun gerne vil opstarte behandling igen, aftaler vi, at hun bliver indlagt hos neurologerne.

 

13.30 En ældre mand kommer ind med 112. Han er tiltagende konfus og har nu også feber, men er ellers stabil. Vi tager blodprøver og urinstiks, der bon'er ud. Jeg opstarter ham i relevante antibiotika og indlægger ham.

 

14.15 Der bliver ringet om en patient med synkope. Den var varslet og kom kort efter et skift til stående stilling. EKG og biokemi er helt normalt, så det tolkes som en vasovagal synkope. Så patienten, der har haft tidligere, lignende tilfælde, kommer hjem igen.

 

15.00 Jeg bliver ringet op om en ny patient. Men lige efter bliver der ringet om min søn, som er faldet på vej hjem fra skole og har slået tænderne og gummerne. Han skulle følges hjem med sin kusine. Jeg afbryder vagten og tager hjem.

 

15.45 Derhjemme er sønnen glad og smilende – men med blodige gummer og løse fortænder, så jeg får en akut tid hos tandlægen. Han bliver undersøgt, og der bliver skrevet forsikringspapirer. Og så er der dømt flydende eller blød kost i de næste 14 dage, til tænderne gror fast igen.

 

17.20 Min svigermor har stået for hentning og pasning af pigerne og vores ældste søn for at nå det inden institutionernes lukketid, så de er hjemme. Kort efter kommer min mand hjem. Egentlig skulle vi til sommerfest i vuggestuen, men vi aflyser – det bliver lidt for hektisk med trætte børn, tandskader og alting.

 

18.00 Aftensmad og derefter den obligatoriske times afslapning med ungerne og snak om, hvordan deres dag er gået. Så smører Martin alle madpakkerne, rydder op og ordner køkkenet, mens jeg putter børnene.

 

21.00 Afslapning. Så TV Avisen, mens jeg ordner praktiske opgaver, besvarer beskeder på forældre-intra og læser lidt.

 

22.30 Vi siger begge godnat, vækkeuret ringer tidligt igen i morgen, hvor jeg igen har dagvagten kl. 8-17.30.