Ja tak til bedre patientbehandling og mindre bureaukrati

Nye tilbud til kræftpatienter og kronisk syge fik hovedparten af opmærksomheden, da regeringen for nylig præsenterede sit sundhedsudspil. Men der er også udsigt til, at arbejdet med at udvikle kvalitet får et løft. I alt vil regeringen afsætte 1,1 milliard kroner over fire år til et nationalt kvalitetsprogram, og kaster man et blik ned over udspillet, er der mange vendinger, som lyder godt i lægers ører. For eksempel: forenkling, mindre bureaukrati, fokus på resultater og udbredelse af bedste praksis.

Lægeforeningen har efterlyst den tilgang til arbejdet med kvalitet i mange år. Vi mener, at fokus skal flyttes fra meningsløse procesmål til i stedet at koncentrere kræfterne om at leve op til de mål, som giver et reelt billede af, hvor god behandling og pleje er for patienterne. Forhåbentlig betyder de nye signaler fra regeringen også, at det snart er slut med at indtaste data om patienterne uden rigtig at opleve, at man som læge får den systematiske feedback, som skal til for at kunne forbedre behandlingerne. Vi skal kunne reagere, når vi ikke leverer på de mål, der er vigtige, og vi vil have vished for, at kvalitetsarbejdet nytter noget i virkelighedens verden, nemlig i patientbehandlingen.

Derfor er det også positivt, at regeringen har hørt lægers efterlysning af tidstro data. Det vil sige, at afdelingerne og lægerne på sygehusene har it-programmer, som viser og analyserer nøgledata hurtigt og i en form, som er nem at aflæse. Det giver helt nye muligheder for, at man som læge kan nå at reagere i tide. Før tidstro data bliver virkelighed overalt i sundhedsvæsenet, er der behov for at tilpasse it-systemerne, og det kræver, at opgaven får topprioritet i de enkelte regioner – på sygehusene og i praksis.

Det nye sundhedsudspil lægger op en række nye initiativer såsom kvalitetsteam med eksperter, der skal på besøg på arbejdspladserne for at fremme kvalitetsudviklingen, og en kvalitetspulje, der konkret skal belønne kvalitet. Det er modeller, som skal overvejes nøje. Der er en risiko for, at man blot lægger nyt oven i det gamle og på den måde modvirker den afbureaukratisering og forenkling, som egentlig er målet, og som der virkelig er behov for.

Regeringen skriver i udspillet, at den vil nytænke Den Danske Kvalitetsmodel. Signalerne på vandrørene lyder, at den skal nedlægges, men i et interview med Ugeskrift for Læger afviser sundhedsministeren, at der er truffet afgørelse om det. For Lægeforeningen er det ikke afgørende, hvad man kalder modellen. Vi støtter, at man samler arbejdet med kvalitetsmodeller, satser på den bedste og arbejder på tværs af sundhedsvæsenets sektorer. Først og fremmest for patienternes skyld, men også fordi vi tror på, at denne no nonsense-tilgang vil få flere læger til at engagere sig helhjertet i arbejdet med kvalitet og bidrage med uundværlig viden. Vi ser i Lægeforeningen frem til at blive inddraget i arbejdet med den nye model for arbejdet med kvalitet.