Skip to main content

Jørgen Lassen – nu er han pensionisternes mand

PROFIL Selv om Jørgen Lassen har solgt sin praksis i den lille vestsjællandske by Gørlev, og selv om det er en del år siden, at han var formand for de praktiserende lægers organisation PLO, har man langtfra hørt det sidste pip fra manden.

(Foto: Palle Peter Skov)

Klaus Larsen kll@dadl.dk

15. apr. 2014
4 min.

Forrige weekend, under Lægemødet, blev den 69-årige Jørgen Lassen valgt som ny formand for Foreningen af Pensionerede Læger.

Som så mange ældre statsmænd før ham er den kunstelskende Jørgen Lassen begyndt at male. Spørgsmålet er, om han får tid til det som formand for de 3.900 pensionerede læger. Han mener nemlig, at de er for lidt synlige i Lægeforeningen i forhold til den erfaringsmængde, de repræsenterer, og han vil derfor bruge kræfter for at bringe dem i spil.

Da en meget ung Jørgen Lassen fortalte sin far, at han ville være vinduesdekoratør (1950’ernes version af ’multimedier’), slog den gamle bremserne i: Det var noget pjat – man skulle ’have papir’ på et fag. Så Jørgen kom i lære som herreekviperingshandler – hvor man også kunne få lov at lave vinduesudstilling.

Ambitionerne voksede. Jørgen gik på kursus for at tage realeksamen og senere, som den første i familien, studentereksamen. Mens han gik på studenterkursus mødte han en pige – Ritha – og giftede sig. Nu var han ægtemand. Da han satte studenterhuen på hovedet, var han også blevet far.

Ægteskabet med Ritha har varet 48 år. Ud over at blive mor til Jørgens to voksne børn, gav Ritha også hans liv en afgørende drejning i retning af det sundhedsfaglige: Hun var nemlig sygeplejerske. Resten er – som man siger – historie.

Faktaboks

Fakta

Medicinstudierne blev finansieret ved arbejde i en tøjforretning. Jørgen Lassen blev kandidat i 1976 og lynhurtigt aktiv i FAYLs repræsentantskab: Her var han var dybt involveret i den berømte og berygtede strejke ”Uge 21”.

Han blev praktiserende læge i 1982 og var snart involveret i endnu en legendarisk lægekonflikt. Det var i 1984, og Jørgen Lassen sad med kæmpegæld fra nykøbt praksis, nyanskaffet bil til vagtkørsel samt hus og udgifterne til to børn. Det var med hjertet oppe i halsen, at han deponerede sit ydernummer. Men han gjorde det med inderlig overbevisning, vil han gerne understrege.

PLO-formand blev Jørgen Lassen nærmest modvilligt, da der ikke rigtig var andre, der bød. Han kan se tilbage på to overenskomstforhandlinger, som begge handlede mere om faglighed end om penge. Især to ting er han lidt stolt af: At han var med til at aftale den første ydelse, der handlede om forebyggelse af iskæmisk hjertesygdom – og at han var med til at etablere et tæt samarbejde mellem PLO og DSAM plus de almenmedicinske forskningsenheder.

Da gårdejer Hans Jørgen Holm i foråret 2002 blev amtsborgmester i Vestsjælland, var en af hans første opgaver, at han som formand for Sygesikringens Forhandlingsudvalg mødte Jørgen Lassen til forhandling om overenskomst.

”Han var en rigtig god forhandlingsmodpart., siger Hans Jørgen Holm. ”Ikke dermed sagt, at han bare gav efter. Men vi havde et godt samarbejde, og det var fair play”.

”Og vi fik flyttet nogle ting sammen – og var bl.a. på road show for at overbevise lægerne om vigtigheden af at indføre moderne telefonsystemer, der kunne lette adgangen til lægerne”, siger Hans Jørgen Holm.

Efter tiden som PLO-formand fik Jørgen Lassen brug for en ny kanal, hvor han kunne ytre sig. Dagens Medicin kendte sin besøgelsestid, da avisen gaflede ham som fast leverandør gennem fem år til den ugentlige klumme ”Stikpillen”.

”Det var modigt af ham, bare at sige ja til at skrive hos os”, siger Kristian Lund, der var redaktør på Dagens Medicin, mens Jørgen Lassen skrev sine klummer, ”for det blev jo betragtet som forræderi at skrive for os”.

Men ifølge Kristian Lund var det tværtimod det stik modsatte af det ’forræderi’, som der blev mumlet om i hjørner af Lægeforeningen: ”Jørgen er jo typen, der kunne se fornuften i, at skaffe PLO en platform, også i det konkurrerende blad”, siger den tidligere redaktør.

Jørgen Lassens store fritidsinteresse er billedkunst, en interesse, han deler med Ritha, som siden ungdommen har ledsaget ham på udstillinger, auktioner og museer. Og i den store villa hjemme i Tømmerup er væggene tapetseret med billeder, som jævnligt udskiftes. Men også lejligheden i København – som blev erhvervet, da formandskabet i PLO krævede ham 180 dage om året – er fyldt med kunst. Dog af mere moderne tilsnit.