Skip to main content

Kammeradvokaten efterlyser konsekvens i tilsyn med læger

Det tidligere tilsyn med læger i Sundhedsstyrelsen får kras kritik i en ny rapport fra Kammeradvokaten, som dog peger på, at efterfølgeren - Styrelsen for Patientsikkerhed – lader til at have taget hånd om de fleste problemer.

Bente Bundgaard, bbu@dadl.dk

10. jan. 2017
4 min.

Det har knebet med konsekvens og en rød tråd i tilsynet med læger, da det var placeret i Sundhedsstyrelsen. Det skriver Kammeradvokaten i en gennemgang af 1169 sager, som daterer tilbage fra før, hjemstedet for det nuværende tilsyn – Styrelsen for Patientsikkerhed – blev oprettet i 2015.

Især hæfter rapporten sig ved det gamle tilsynes manglende opfølgning af sagerne og dets udstrakte tillid til de undersøgte læger.

Bl.a. skriver Kammeradvokaten, at ”det er vores opfattelse, at Tilsynet før etablereingen af Styrelsen for Patientsikkerhed i for høj grad forsømte opfølgning af egen drift i de tilfælde, hvor lægen, hvis han blot efterlevede Tilsynets forventninger, ikke ville udgøre nogen fare for patientsikkerheden”.

Der rettes især en finger mod embedslægerne:

”Der synes i fortiden at have været en tilbøjelighed til at udvise for stor tålmodighed og tolerance i forbindelse med den opfølgning, som har været forankret regionalt hos embedslægerne”, som der står i rapporten.

Der er også kritik af lang sagsbehandlingstid og ikke mindst en uregelmæssig anvendelse af politianmeldelser i de – få – tilfælde, hvor den slags var relevant.

”Vi har ikke…..været i stand til at finde den røde tråd i forhold til, hvornår Tilsynet foretager politianmeldelse af en læge, og hvornår tilsynet ikke gør”, som der står.

Og endelig kritiseres det tidligere tilsyn for ikke altid at have orienteret hverken de patienter, hvis journaler bruges i tilsynssager, og de læger, der er omfattet af sagerne.

Det sidste har fået Lægeforeningen på banen.

”Det er naturligvis helt uacceptabelt. Alle har - uanset sagens karakter – et krav på at vide, at de er part i en tilsynssag”, siger Andreas Rudkjøbing, formand for Lægeforeningen, i en pressemeddelelse.

Foreningen er i øvrigt tilfreds med, at forholdene i det tidligere tilsyn er blevet undersøgt.

”Det er helt afgørende for patientsikkerheden, at tilsynet med sundhedsprofessionelle er effektivt, og at sagerne ikke forsinkes unødigt. Derfor er det godt, at man nu har afdækket, hvor der var problemer, og bruger rapporten aktivt til at forhindre gentagelser af disse ulykkelige sager,” siger Andreas Rudkjøbing.

Kammeradvokatens rapport noterer sig, at en lang række af kritikpunkterne mod det tidligere tilsyn er blevet taget hånd om af efterfølgeren - Styrelsen for Patientsikkerhed, som bl.a. har fået ryddet op i en række gamle, uafsluttede sager.

Ikke desto mindre indeholder rapporten en række anbefalinger til den nye styrelse.

Bl.a. at den fortsat er opmærksom på at reagere på henvendelser fra andre nordiske lande om eventuelle problematiske læger.

Ligeledes bør styrelsen være opmærksom på at overholde dens egne tidsfrister. F.eks. reducere eller helt undgå de såkaldt døde perioder i en sagsbehandling. Styrelsen bør således efter Kammeradvokatens mening f.eks. overveje at lave yderligere vejledende frister for, hvornår en sagsbehandler senest skal have forholdt sig til et nyt skridt i en sag.

Af hensyn til såvel sikkerheden for patienterne som for lægerne, er det vigtigt, at en sag ekspederes og afsluttes så hurtigt som muligt, uanset hvad udfaldet bliver.

Det er også vigtigt for lægernes retssikkerhed, at styrelsen undgå et andet af de problemer, som det tidligere tilsyn havde: I en række tilfælde har Kammeradvokaten konstateret, når tilsynet skulle indhente sagkyndiges vurderinger i en sag mod en læge, at det ”på forhånd enten eksplicit eller implicit har gjort den sagkyndige eller speciallægen bekendt med tilsynets umiddelbare holdning til sagen, herunder hvilke sanktioner tilsynet eventuelt overvejer”.

En sådan farvet sagsfremstilling risikerer at smitte af på den sagkyndiges eller speciallæges egen vurdering, og Kammeradvokaten fremhæver derfor , at f.eks. omtale af en bestemt, mulig sanktion ”formuleres neutralt”.

Den midtjyske psykiater

Ud over gennemgangen af en række sager under det tidligere tilsyn, har Kammeradvokaten også specifikt beskæftiget sig med den meget omtalte psykiater fra Region Midtjylland, der behandlede patienter på trods af egen sygdom.

I en opsummering af rapporten, som er fortrolig, skriver Kammeradvokaten, at det tidligere tilsyn ikke udviste ”den fornødne fasthed og fokus på at følge op over for psykiateren på de aftaler, som var blevet indgået med ham”.

Opsummeringen slutter således:

”Samlet konkluderer undersøgelsen, at det særligt var beskrivelserne af tilsynets ageren i forbindelse med psykiaterens behandling af børn og unge og i forbindelse med en af psykiaterens patienters dødsfald, at Sundhedsstyrelsens redegørelse var mangelfuld. Beskrivelserne var egnet til at give det indtryk, at tilsynet forløb korrekt, og i hvert fald var beskrivelserne ikke egnet til at afdække, at tilsynet ikke var effektivt nok. Begge forløb viste, at der manglede fasthed og konsekvens i tilsynet, og at opfølgning ikke skete efter en fastlagt plan, hvilket Sundhedsstyrelsen kunne og burde have redegjort tydeligt for”.

Læs også: Læger kommer under skrappere tilsyn